Mange tror fejlagtigt, at staten finansierer al hjerteforskning i Danmark. Men faktisk er Hjerteforeningen blandt de vigtigste bidragsydere til forskning i hjertesygdomme på vores universiteter og hospitaler.
Siden 1962 har vi støttet hjerteforskning med over 600 millioner kroner. En stor del af denne støtte er modtaget som arv og gaver fra helt almindelige danskere.
Arv bliver til forskning, forebyggelse og patientstøtte
Hver dag arbejder hjerteforskere og hjertelæger målrettet på at bekæmpe hjertesygdom, men forskning tager tid og koster mange penge. Er der ikke tilstrækkelige midler til at støtte forskningen, må vi nedjustere indsatsen. Det betyder, at der bliver længere mellem de banebrydende forskningsresultater, som er med til at forebygge sygdom og forbedre hjertepatienters overlevelse og livskvalitet.
Den viden, som forskningen giver os, skaber grundlag for bedre forebyggelse og behandling af patienter med hjertesygdom, og anvendes hver dag af læger og sundhedspersonale rundt om på landets hospitaler. Hjerteforeningens forskningsstøtte har betydet, at vi har fået nye og bedre behandlingsformer, som dagligt redder hjertepatienters liv.
Vi har et stort arbejde foran os i kampen mod hjertesygdom. Men vi kan ikke vinde kampen alene. Når du skriver Hjerteforeningen ind i dit testamente, bliver der mere forskning. Og mere forskning betyder nye fremskridt, der hver dag redder menneskeliv.
Din arv er i trygge hænder hos os
For Hjerteforeningen er det udtryk for en stor tillid og opbakning til vores arbejde at være betænkt i et testamente. Derfor er det vigtigt for os at leve op til tilliden og ansvaret samt sikre os, at du føler dig tryg ved beslutningen.
Hvis du gør din arv til en hjertesag, kan du derfor være sikker på følgende:
Testamenteguide
Ønsker du, at en del af din arv skal gå til forskning i hjertesygdomme, skal du oprette et testamente. Bestil en gratis testamenteguide.
Test din viden
Kan du testamentere et tolv personers musselmalet spisestel og dit kolonihavehus til hjertesagen? Hvor godt kender du arvereglerne?
Stil spørgsmål til Anne Marie
Vi besvarer dagligt spørgsmål om arv og testamente, og vi hjælper også gerne dig. Kontakt chefjurist Ann Marie Panduro på tlf: 33 66 99 00, eller mail arv@hjerteforeningen.dk