I Hjerteforeningen kæmper vi for det hjerte, der slår i os alle – for ingen skal stå alene, når lynet slår ned. Hver dag tager vi kampen op for hjertet og for de 469.000 danskere, der lever med en hjertesygdom.

I de senere år har vi også intensiveret indsatsen i at uddanne danskerne i livreddende førstehjælp, udbrede antallet af hjertestartere i det frie rum og give ethvert menneske med hjertesygdomme inde på livet mulighed for at søge hjælp, støtte og rådgivning hos os.

Men vi kan ikke gøre det alene, og vi har brug for jeres hjælp.
Din virksomhed kan være med til at gøre en stor forskel i kampen mod hjertesygdomme i Danmark ved at indgå et samarbejde med Hjerteforeningen. Et samarbejde kommer i mange variationer, og hvert partnerskab er skræddersyet efter fælles ambitioner og mål.

Et godt partnerskab bygger på tillid, forventningsafstemning, åben dialog om værdiskabende fokusområder, og enighed om de forskellige bundlinjer, vi sammen skal sætte i spil og måle succesen efter.

Vi indgår både strategiske partnerskaber og partnerskaber, der tager udgangspunkt i kampagner eller events.

Hvis din virksomhed ønsker at indgå et samarbejde med Hjerteforeningen kan du kontakte:

Charlotte Juhl Boesen, Strategisk erhvervspartner, på +45 25 39 08 64 eller [email protected]