GIV LIV

Hvilket testamente passer til dig og din familie?

Det kan være svært at gennemskue, hvem der bør sikre sig med et testamente og hvorfor. Advokat Lone Brandenborg giver her råd om, hvem der især kan have glæde af at oprette testamente og hvilke overvejelser, der er vigtige i den forbindelse.

 

Arveloven tager udgangspunkt i, at man er gift og har fællesbørn – og kun fællesbørn – og at længstlevende ikke har tænkt sig at gifte sig igen. Men sådan er situationen ikke for mange familier, og så skal man overveje at oprette et testamente, fortæller Lone Brandenborg. Hun er advokat og partner i Advokatfirmaet Kahlke og sidder jævnligt sammen med familier, som ønsker at sikre hinanden med et testamente. 

 

Ægtefæller med børn
Det er bl.a. ægtefæller med børn, der ønsker at give længstlevende ægtefælle mulighed for at blive gift igen, som bør overveje at oprette testamente. 

 

– Hvis man gifter sig igen, uden at den afdøde ægtefælle har oprettet testamente, vil man blive nødt til at opgøre arven, hvor den ene halvdel af arven automatisk går til ægtefællen og den anden til børnene til deling. Det kan nogle gange betyde, at man skal sælge det tidligere fælleshus for at kunne udbetale arven til børnene, forklarer Lone Brandenborg. 

 

Med et testamente får man dog mulighed for at bestemme over 75 procent af sit bo. De sidste 25 procent kaldes tvangsarv og deles ligeligt mellem børn og længstlevende ægtefælle. Det vil sige, at længstlevende ægtefælle med en større arv kan få mulighed for at blive i det fælles hus. 

Når man ikke har børn eller børnebørn, overgår hele arven automatisk til ægtefællen, medmindre andet er skrevet ind i testamentet. 

 

Dine, mine, vores børn
Ægtefæller med børn fra tidligere ægteskaber henvender sig ofte til Lone Brandenborg med et ønske om, at børnene på sigt arver det samme, når begge ægtefæller er døde, uanset om det er dine, mine eller fællesbørn, fortæller hun. Det kræver, at de tegner et testamente. 

 

- Mange ægtefæller vil gerne sikre hinandens børn, så når den længstlevende ægtefælle går bort, vil den samlede arv blive fordelt ligeligt mellem børnene, uanset om det er fællesbørn eller børn fra partnerens tidligere ægteskab. Det gøres med et testamente, siger Lone Brandenborg. 

 

Ugifte samlevende
Hun får også mange henvendelser fra par, som bor sammen uden at være gift. De arver nemlig ikke automatisk efter hinanden. 

 

- Hvis ugifte samlevere har børn sammen, vil alt, hvad den ene efterlader sig, automatisk gå til børnene, inklusive værdien i huset, medmindre man opretter testamente, siger Lone Brandenborg. 

 

Hvor ægtefæller slipper for at betale boafgift (arveafgift), skal ugifte samlevere uanset hvad betale 15 procent i boafgift, når de arver hinanden. Det gælder dog kun, hvis man har boet på samme adresse i mindst to år. Hvis man har boet sammen i kortere tid, skal man betale 36,25 procent. 

 

– Mange bliver meget overrasket, når de hører, at papirløse ikke automatisk arver hinanden. De fleste tror, at alt er sikret, men det kræver et testamente, hvis man ønsker, at man skal arve hinanden, og at børnene ikke skal arve alt. Mange tror også, at man som papirløse kan blive i uskiftet bo, men det er alene ægtefælle med fællesbørn, som har krav på at kunne det, siger Lone Brandenborg. 

 

Hverken ægtefælle eller børn
Har man hverken børn eller ægtefælle, kan man selv bestemme over 100 procent af det, man efterlader sig, men det kræver et testamente. Har man ikke oprettet testamente, vil arven ende hos et andet familiemedlem ud fra arveloven eller i sidste ende hos staten. 

 

Ifølge arveloven vil arvinger i tilfælde af, at man ikke har børn og ikke er gift, være den afdødes forældre. Hvis de ikke længere lever, er det afdødes søskende og herefter søskendebørn, som arver. Har man ingen søskende, er det ens bedsteforældre og herefter moster, faster, morbror og farbror, som arver. Fætre og kusiner arver ikke automatisk. Det kræver testamente. 

 

30 procent-løsningen
Hvis man først og fremmest ønsker at betænke sin familie, men samtidigt også ønsker at betænke en velgørende organisation som Hjerteforeningen, kan man overveje at bruge 30 procent-løsningen. 

 

Det kan være smart at indsætte en velgørenhedsorganisation som Hjerteforeningen i testamentet for at kunne give en anden arving, for eksempel en søster eller bror, et større beløb. Det er nemlig sådan, at alle andre end ægtefæller, samlevere, børn, forældre og velgørenhedsorganisationer skal betale 36,25 procent i boafgift. Det gælder også søskende. 

 

– Det åbner op for en løsning, der kan give en besparelse ved at donere fx 30 procent af arven til fx Hjerteforeningen. Det kaldes 30 procent-løsningen,” siger Lone Brandenborg. 

 

Læs mere om 30 %-løsningen her. 

Testamenteguide

Ønsker du, at en del af din arv skal gå til forskning i hjertesygdomme, skal du oprette et testamente. Bestil en gratis testamenteguide.

Test din viden

Kan du testamentere et tolv personers musselmalet spisestel og dit kolonihavehus til hjertesagen? Hvor godt kender du arvereglerne?

Andre sider

Har du brug for et testamente?

Hvem arver dig?

4 nemme trin: Sådan opretter du et testamente

Hvordan kan du skrive Hjerteforeningen ind i dit testamente?

Hvad går støtten til, når Hjerteforeningen arver?

Ofte stillede spørgsmål