Karen, 7 år, har en hjertesyg storebror
Hvordan er det for dig at have en bror, der er hjertebarn?
– Jeg mærker ikke rigtig noget til det. Hvis man ikke ved, han er hjertebarn, kan man faktisk ikke se det på ham, for han opfører sig normalt. På nær når han bliver sur – så bliver han rigtig sur! Og begynder at slå til andre og sådan noget. Fx hvis han kan mærke, at hans pacemaker siger en underlig lyd, så bliver han gal.
Hvad gør du så?
– Jeg går ud til mor og far og siger “Frederik er blevet syg!”. Og så går mor ind og forsøger at berolige ham – hun siger altid “Frederik: Tag det helt roligt! Træk vejret dybt ind!”.
Hvornår fandt du ud af, at han er hjertebarn?
– Jeg kan ikke huske det. Men jeg ved, at han blev hjertebarn, da han var fem år: Mine forældre har forklaret mig, at de opdagede det, fordi hans hjerte ikke bankede så godt. Og så kom de på hospitalet med ham, men de måtte vente to år på at få en pacemaker.
Hvad er det sværeste for dig ved at være søster til et hjertebarn?
– Altså jeg forsøger sådan mest at få ham i godt humør, så han ikke tænker så meget over, at han er hjertebarn, men bare føler sig som et helt normalt barn med et helt normalt hjerte. Nogle gange får jeg ham til at grine så meget, at mor og far bliver sure på os. Når vi børster tænder, siger jeg fx: “Frederik, har du måske ikke liiiidt for meget tandpasta på der?” Og så begynder han at skrige af grin over det.
Hvordan får det i skolen?
– Det går fint. Jeg går i 2. klasse. Kun mine bedste venner ved, at min storebror har en hjertefejl. Det er sådan lidt en hemmelighed. For min storebror vil gerne være så normal, som han kan, derfor gider han ikke, at alle mulige ved det. Så mine veninder siger “Ok, jeg skal nok prøve ikke fortælle det til så mange”.
Har du et godt råd til andre, der har en bror med hjertefejl?
– Prøv at hjælpe dem lidt. Sig fx: “Du skal ikke tænke på, at du har hjertefejl. Tænk på, at du er normal.”