Processen

Ønsker I at hente inspiration til røgfri skoletid?

Her på siden kan I få anbefalinger til processen, hente inspiration til røgfri politikker og håndhævelse af røgfri skoletid fra projektskoler, bestille gratis materiale, samt se videoer med en skole, der deler deres erfaring med røgfri skoletid.

I materialet “Røgfri skoletid på ungdomsuddannelser – inspiration til at indføre røgfri skoletid”, giver projektet sine anbefalinger til en god proces med røgfri skoletid med afsæt i projektskolernes erfaringer. Læs mere her.

PROJEKTSKOLERNES PROCESSER

Røgfri skoletid på SOSU Syd

Læs mere +

Se mindre –

1. Om skolen

• Social- og Sundhedsskolen Syd (herefter SOSU Syd) i Aabenraa indførte røgfri skoletid d. 30. juli 2018
• Skolen har ca. 100 ansatte heraf ca. 60 lærere og 40 i administration
• Skolen tilbyder uddannelserne SOSU-Hjælper, SOSU-Assistent og pædagogisk assistent
• SOSU Syd vandt i 2019 Region Syddanmarks pris for ’Årets Røgfri Ungdomsuddannelse’

Se skolens røgfri politik her

2. Hvorfor røgfri skoletid?

SOSU Syd havde flere grunde til at indføre røgfri skoletid, herunder:

• At støtte op om Røgfri Fremtid
• At de ikke ville være en skole, hvor elever lærer at ryge
• At elever/kursister/gæster og medarbejdere skulle agere som gode rollemodeller
• At forberede eleverne til det kommende arbejdsliv uden rygning
• At støtte op om de 67 pct. af erhvervsskole- og gymnasieelever, som mener, at røgfri skoletid er en god politik til at undgå rygning blandt børn og unge
• At mindske opdelingen/grupperingen mellem elever der ryger, og dem der ikke ryger

3. Røgfri skoletid – fra tanke til handling

Røgfri skoletid var oprindelig direktør Lotte Dalegaard Pedersens initiativ, som hele ledelsen bakkede op omkring. SOSU Syd har derfor generelt haft et rigtig godt afsæt for implementeringen af røgfri skoletid, bl.a. vha. teammøder (røgfri skoletid har været et emne på mange møder) og i en enig ledelse. Skolen ser det som alfa og omega ift. en vellykket implementering, at der er en enig og klar ledelse, hvor der ikke sidder nogen med skepsis.

Skolen opstartede samarbejdet med projektet i foråret 2018, og fik sparring på forskellige ting, herunder forberedelsesfasen. Derudover sparrede skolen selv med SOSU Fyn, som også har røgfri skoletid.

Internt drøftede medarbejderne udfordringer ifm. røgfri skoletid på personale- og teammøder – der var stor skepsis i starten blandt medarbejdergruppen.

Derudover nedsatte skolen en tovholder og en arbejdsgruppe, som bl.a. lavede et udkast til den røgfri politik.

Før røgfri skoletid trådte i kraft, blev der ca. et halvt års tid før udsendt informationer til elever og samarbejdspartnere (kommuner og Regionen), for at informere om tiltaget.

Derudover inddragedes elevrådet ift. at drøfte udfordringer og alternativer til rygning, hvilke blev igangsat før d. 30. juli 2018.

SOSU Syd brugte i alt knap et år til at forberede sig ift. at indføre røgfri skoletid.

4. Håndhævelse af røgfri skoletid

På SOSU Syd var der, før røgfri skoletid blev indført, blandt mange undervisere frygt for, at det at håndhæve røgfri skoletid ville påvirke relationen til eleverne negativt. Derfor hvilede opgaven med at ”gå runder” og tage snakke med eleverne, i høj grad på skolens sundhedskoordinator til at starte med. Nu foregår det således, at det primært er otte motiverede medarbejdere, kaldet ’røgfri skole-vejledere’, der er aktive i håndhævelsen af røgfri skoletid. Medarbejderne har fokus på at gå rundt i skolens nærområde og snakke med udfordrede elever, herunder have samtaler med de elever, som ikke følger rygepolitikken, i samarbejde med ledelsen. Underviserne samt det øvrige personale orienterer en af ’røgfri skole-vejlederne’ hvis de har kendskab til en elev, som har svært ved at overhold røgfri skoletid.

Hvis en elev bliver opdaget i at overtræde røgfri skoletid, sker der det, at der indhentes kontaktoplysninger på vedkommende, og herefter kontakter en af skolens ’røgfri skole-vejledere’ eleven med henblik på støtte og vejledning. Hvis der forsat ryges i skoletiden, indkaldes eleven skriftligt til en uddannelsessamtale ved en uddannelsesleder. Hvis vedkommende fortsat ryger, bortvises eleven i én uge og indkaldes skriftligt til samtale ved uddannelseschefen, og på hovedforløbet inddrages ansættende myndighed. Dette kan have konsekvenser for det videre uddannelsesforløb.

Som en del af elevernes opstart på skolen er nu indført et tiltag som betyder, at der ved alle nye holdstart er en introduktion til den røgfri politik og de muligheder eleverne har for alternative pause aktiviteter. Disse pauseaktiviteter er selvfølgelig for alle eleverne.

SOSU Syd har det synspunkt omkring røgfri skoletid, at de ikke vil blande sig i, om eleverne stopper med at ryge eller ej, kun i, at de ikke skal ryge i skoletiden.

5. Aktiviteter der understøtter røgfri skoletid

’Korte samtaler med Unge’ (en del af projekt ’Røgfri Erhvervsskoler’)

14 medarbejdere på SOSU Syd er blevet klædt på til at tage korte samtaler med rygetrængende elever, som har brug for hjælp og støtte. Fem ud af de 14 medarbejdere, der har været på kursus, er blevet ’røgfri skole-vejledere’. Deres opgaver består blandt andet i at støtte og vejlede eleverne ude i klasserummet.

Fællesmøde (en del af projekt ’Røgfri Erhvervsskoler’)

Fællesmødet har på SOSU Syd bidraget til at give et frirum for medarbejdere og ledelse til at have en dialog omkring om de udfordringer der var omkring røgfri skoletid, og har derudover bidraget med ekspert-råd ift. de dilemmaer der fyldte blandt deltagerne.

Elevworkshop og forbedringer i studiemiljø (en del af projekt ’Røgfri Erhvervsskoler’)

På SOSU Syd blev elever, som røg i skoletiden, inviteret til elevworkshoppen med formålet at foreslå, hvilke pauseaktiviteter, der kunne stå i stedet for rygningen. Efterfølgende blev elevrådet involveret, og supplerede med yderligere ønsker til studiemiljøet. Det førte til indvielsen af et aktivitetsrum med bordtennis, dart, airhockey, bordtennisbord, bordfodboldbord og nerfguns. Derudover blev der indkøbt droner, segboards, brætspil, afslapnings-sækkestole og meget mere. Skolen har desuden selv opsat et rullebord med gulerødder, som eleverne selv kan skrælle og spise.

Elevworkshoppen har for SOSU Syd – udover at medvirke til at forbedre studiemiljøet – derfor haft den funktion, at medarbejderne kunne bruge workshoppen i kontakten med elever, der røg i skoletiden, til at få vendt samtalen i positiv retning: ”Hvad skal der til for at du ikke ryger i skoletiden? – har du ikke lyst til at komme med på elevworkshoppen og give din mening?”. Det bidrog til, at de elever, som havde det svært med røgfri skoletid, konkret kunne ønske sig de aktiviteter, som de ville lave i stedet for rygning.

Uddannelse til rygestoprådgiver (en del af projekt ’Røgfri Erhvervsskoler’)

Skolen har via projektet fået uddannet to medarbejdere, som kan vejlede elever i rygestop samt varetage rygestopforløb. Derudover havde skolen i forvejen én uddannet rygestoprådgiver.

Rygestoptilbud til elever og ansatte

Skolen holder selv rygestopkurser for elever der ønsker rygestop, og reklamerer derudover for de kommunale rygestoptilbud, så elever og medarbejdere kender alle mulighederne for hjælp til rygestop.

SOSU Syd har derudover udvidet elevvejledningens omfang efter røgfri skoletid trådte i kraft, med en ’røgfri skole-station’, hvor eleverne kan komme forbi til en uformel snak, hvis de fx har svært ved at håndtere en røgfri skoledag. Derudover kan eleverne få gratis tyggegummi (uden nikotin). Vejledningen indbefatter også rygestoprådgivning.

Adgang til eksisterende rum og aktiviteter

SOSU Syd havde en del faciliteter og aktiviteter til eleverne i forvejen, men var ikke særlig opmærksomme på tilgængeligheden af dem, så de har efter projektets start iværksat at pedelmedhjælperen sørger for, at der er låst op for skolens multisal og tændt for fx Nintendo Wii og Active Floor mm. ved skoledagens start, så eleverne kan benytte sig af aktiviteterne i løbet af dagen.

6. Synliggørelse af røgfri skoletid

Før røgfri skoletid trådte i kraft, samt i et stykke tid efter, havde alle i organisationen en ’røgfri skole’ autosignatur for at skabe opmærksomhed omkring indførslen af røgfri skoletid. Derudover uddelte skolen en masse røgfri skoletid-klistermærker til eleverne, og lavede en infofilm til deres hjemmeside og skolens sociale medier.

7. Samarbejde med kommunen i projektperioden – og fremadrettet

SOSU Syd havde før projektet god kontakt til og samarbejde med de kommunale sundhedscentre ift. rygestopkurser. Skolen agerer desuden som ”reklamesøjle” for kommunens rygestoptilbud.

8. Største udfordring skolen har haft

Den største udfordring for SOSU Syd i forbindelse med at indføre røgfri skoletid, var at udvise vedholdenhed ift. at vise, at de faktisk mente det.

Derudover var der i det første halve års tid et stort ressourceforbrug med håndhævelsen, med ca. to arbejdstimer per uge for én person, men skolen er nu nede på at bruge halvanden time sammenlagt per uge, fordelt på fire medarbejdere. En stor del af ressourcerne blev i starten brugt på at få sat håndhævelsen i system, så alle havde styr på, hvem der overtrådte røgfri skoletid.

Derudover brugte skolen mange ressourcer på at skabe et godt naboskab, og har blandt andet givet telefonnumre på to ansatte, så naboer kan ringe direkte, hvis der står nogle elever og ryger i deres have.

9. Gode råd til andre skoler

Tips til implementering:

• Brug god tid til forberedelse – gerne et år
• Få ledelsen med
• Inddrag personale og elever (elevrådet)
• Få uddannet personale. Kurset ”Korte samtaler med unge” ved Kræftens bekæmpelse er godt
• Find en tovholder, men fordel ansvaret
• Undgå ’politibetjenten’
• Hjælp med synlige alternativer, både mht. rygning og pauseaktiviteter
• Når røgfri skole- og arbejdstid er trådt i kraft, så skaber I selv den største modstand… undgå det
• Lad ikke stå til
• Synlig hjælp og samarbejde
• Konsekvenser ved gentagelser = det kan/skal have konsekvenser, hvis man ikke vil samarbejde om en skole-/arbejdsdag uden røg.

Erfaringer indtil videre:

• Røgfri skoletid er nemmere end først antaget (men arbejdet er ikke slut)
• Rygning styrer ikke længere pauserne, og forstyrrer ikke gruppearbejde
• Rygning er ikke længere synligt på skolens område
• De elever, som ikke respekterer røgfri skoletid, har det heller ikke nemt ellers
• Alle udfordringer er taklet ved i første omgang at lægge op til samarbejde
• Opsøgende arbejde gennem aktive pauser for medarbejderne
• Det er forsat nødvendigt med opsøgende arbejde rundt om skolen for at elever ikke oplever, at skolen er ”ligeglad”.

Røgfri skoletid på Social- og Sundhedsskolen Fredericia - Vejle - Horsens

Læs mere +

Se mindre –

1. Om skolen

• Social- og Sundhedsskolen Fredericia–Vejle-Horsens (herefter SOSU FVH) indførte røgfri skoletid d. 1. august 2018
• Skolen udbyder erhvervsuddannelser og efter- og videreuddannelse inden for social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område
• Skolen består af ca. 800 årselever og 150 medarbejder
• Skolen har afdelinger i Fredericia, Vejle, Horsens og Kolding

Se SOSU FVH’s røgfri politik her

2. Hvorfor røgfri skoletid?

Sundhed prioriteres højt på SOSU FVH, og skolen er kendt som et læringsmiljø og en arbejdsplads, der i dagligdagen tager udgangspunkt i et bredt og positivt sundhedsbegreb med fokus på både elevers og medarbejderes sundhed og trivsel. Med udgangspunkt i at sikre det sunde arbejds- og læringsmiljø, besluttede skolen at indføre røgfri skoletid. Elever, samarbejdspartnere mv. har udtrykt, at de er glade for, at skolen har indført røgfri skoletid.

Se elever og ledelse fra SOSU FVH udtale sig om røgfri skoletid i tre videoer her:  https://www.sosufvh.dk/dk/elev-paa-skolen/rogfri-skoletid

3. Røgfri skoletid – fra tanke til handling

SOSU FVH har i flere år arbejdet med sundhed og gode studiemiljøer. I forbindelse med en undersøgelse som blev foretaget blandt skolens elever, fandt ledelsen ud af, at flere elever begynder at ryge som konsekvens af, at de ser andre elever og skolens medarbejdere ryge, samt at der fandtes rygefællesskaber. Det syntes ledelsen var rigtig ærgerligt.

Samtidig blev skolen positivt påvirket af Region Syddanmarks øgede fokus på at gøre institutioner røgfri, samt arbejdet med røgfri arbejdstid i samarbejdskommunerne.

Der var derfor bred enighed i ledelsen omkring beslutningen om at indføre røgfri skoletid, og derudover var der opbakning fra medarbejderne og elevrådet. Røgfri skoletid blev inden indførslen drøftet i alle udvalg og fora, med det formål, at alle blev hørt.

I forbindelse med ’lanceringen’ af røgfri skoletid, planlagde skolen events på alle skolens afdelinger næsten dagligt i de første 14 dage, fx lege, fællesspisning, og i afdelingen i Fredericia blev rygeskuret revet ned ved en happening. Derudover deltog repræsentanter fra regionen og kommunerne i et kick-off event, hvor direktøren holdt tale og fejrede startskuddet. Formålet med alle aktiviteterne var at lave en feststemning og vise, at skolen gerne ville skabe hyggelige fællesskaber uden rygning.

4. Håndhævelse af røgfri skoletid

På SOSU FVH har man valgt den model for håndhævelse af røgfri skoletid, at alle ansatte inkl. ledelse administration og pedeller skiftes til at gå rundering (observationsrunde) efter behov. På en af afdelingerne har medarbejderne organiseret sig i teams, som på skift har ansvaret for håndhævelsen, og på andre afdelinger er det sundhedsudvalget, der er ansvarlige. Runderingen foregår både på og udenfor matriklerne, samt på de tilholdssteder, som medarbejderne ved, at eleverne smugryger på – men eleverne bliver ikke ’jagtet’.

Skolens egen monitorering af elever som ryger i skoletiden – som foregår via kontaktlærersamtaler, hvor der spørges ind til, hvad eleven synes om røgfri skoletid – viser, at langt de fleste elever overholder røgfri skoletid, og viser desuden, hvem der har brug for ekstra støtte, hvilket de derefter får. Dog er der en lille klynge af elever, som kører eller går væk fra skolen for at ryge, men det vælges der ikke at fokusere på.

Idet det går så godt ift. at eleverne overholder røgfri skoletid, er afdelingen i Vejle pt. stoppet med at gå runder nu. Medarbejderne oplever, at røgfri skoletid er blevet et vilkår for eleverne i hverdagen, så der opleves ikke et behov for at håndhæve. Runderingerne begynder selvfølgelig igen, såfremt der er behov for det igen.

5. Aktiviteter der understøtter røgfri skoletid

’Korte samtaler med Unge (en del af projekt ’Røgfri Erhvervsskoler’)

På SOSU FVH har ca. 11 ansatte været på kurset. Efterfølgende har skolen indført, at de ved kontaktlærersamtaler stiller alle elever, der ryger, spørgsmålet: ”Hvilke udfordringer har du med røgfri skoletid?” Læringen fra kurset er ligeledes i brug ved ”runderingen” omkring skolen, med de konfrontationer med rygende elever, som det indebærer.

Det, nogle medarbejdere har taget med sig fra kurset, er at bruge en metafor om røgfri skoletid som værende ligesom en flyrejse, hvor man indstiller sig på, at man de næste x antal timer skal undvære cigaretter. Det hjælper ift. at få flyttet fokus fra at ville hjælpe eleverne til rygestop – som nogle medarbejdere oplevede, var det mål, som skolens ledelse havde sat med projektet – til at se det som den primære opgave at støtte dem i at overholde røgfri skoletid. En erkendelse, som gjorde røgfri skoletid mere håndgribeligt og meningsfyldt.

Fællesmøder (en del af projekt ’Røgfri Erhvervsskoler’)

Fællesmøderne på SOSU FVH bidrog til at give skolens ledelse og medarbejdere en fælles forståelse for, hvorfor der blev indført røgfri skoletid, og medvirkede til, at skolens ansatte så røgfri skoletid som en fælles opgave. Skolen mener selv, at de kunne ikke have været møderne foruden, da de satte gang i mange vigtige dialoger medarbejderne og ledelsen imellem. Efter møderne udarbejdede skolen deres eget ’Røgfri Skoletid idekatalog’ for at samle op på de gode drøftelser, der havde været på møderne. I kataloget var der også samlet op på konkrete sætninger, man kunne sige til elever, samt eksempler på måder, man kunne møde eleverne på.

Elevworkshop og forbedringer i studiemiljøet (en del af projekt ’Røgfri Erhvervsskoler’)

På SOSU FVH deltog alle afdelingernes elevråd i én fælles elevworkshop, hvor eleverne foreslog forskellige tiltag til hver af deres afdelinger.

Det mundede ud i indkøb af flere spil (fx Twister, UNO, puslespil, partners, kortspil mv.), motionsredskaber, fitnessmaskiner, skridttællere og udendørs spil som fx basket og stigegolf. Flere af tingene, bl.a. puslespil og brætspil, roterer mellem matriklerne, ca. en gang halve år.

Forbedringerne af studiemiljøet har ifølge skolen gjort en stor forskel for studiemiljøet. Alle tiltagene er frit tilgængelige, så eleverne nemt kan gå til og fra aktiviteterne.

Uddannelse til rygestoprådgiver (en del af projekt ’Røgfri Erhvervsskoler’)

Skolen havde i forvejen uddannede rådgivere, og har via projektet fået uddannet én medarbejder mere.

Rygestoptilbud til elever og ansatte

Da SOSU FVH ligger i flere byer, er der derfor indgået forskellige lokale aftaler omkring rygestoptilbud med de forskellige kommuner. I Kolding-afdelingen samarbejder skolen med Kolding Kommune omkring rygestoptilbud, og de andre afdelinger varetager selv rygestoptilbud, og samarbejder med kommunerne på den måde, at kommunerne besøger de forskellige afdelinger og laver events, hvor eleverne bl.a. kan få lavet kuliltemålinger.

Derudover har skolen på alle afdelingerne indført ’nødhjælpskasser’ med ’røgfri bolcher’, som der står ’røgfri skoletid’ på, som skal hjælpe eleverne med at overholde røgfri skoletid.

6. Synliggørelse af røgfri skoletid

I forbindelse med indførslen af røgfri skoletid lavede skolen røgfri skoletid-bannere, som blev hængt op udendørs på bygningerne på alle afdelinger, og hænger stadig oppe nogle af stederne.

Skolen lavede derudover deres eget røgfri skoletid-logo, som blev en del af skolens ansattes fælles autosignatur op til indførslen.

Derudover uddelte skolen postkort til eleverne i klasserne og brugte projektets materialer (postkort, flyers, postkort), som blev sat op rundt omkring på skolen.

I afdelingen i Fredericia gjorde ledelsen sig dog den erfaring kort efter indførslen af røgfri skoletid – en lille måned efter – at der var for meget synlighed på røgfri skoletid, og for meget fokus på røg. Elever som røg, oplevede synligheden som en konstant konfrontation, og det var svært or dem, hele tiden at blive mindet om tiltaget. Også elever som ikke røg, mente, at synligheden omkring røgfri skoletid fyldte for meget. Ledelsen besluttede derfor at fjerne røgfri skoletid-banneret for at skrue lidt ned for det massive fokus på røg og for at signalere, at ”nu skal vi videre”. Siden da har der kun været infoskærme med definitionen af røgfri skoletid til at skabe synlighed.

7. Samarbejde med kommunen i projektperioden – og fremadrettet

SOSU FVH beskriver deres samarbejde med kommunerne som uformelt organiseret og det har ifm. projektet varieret lokalt fra afdeling til afdeling/kommune til kommune. Der har været en mere ”tilfældig brug” af kommunale tilbud ifm. projektet, fx har nogle af de fire kommuner leveret nikotinerstatningsmidler til skolerne ifm. rygestopkurser. FVH-skolerne har uddannede rygestoprådgivere og har derfor arrangeret egne rygestopkurser.

8. Største udfordringer skolen har haft

Naboer og skrald

I forbindelse med indførslen af røgfri skoletid, søgte de elever, der havde svært ved at overholde reglen, ’længere ud’ for at finde nye steder at ryge (og spise). Det resulterede i, at der pludselig lå meget skrald i nabohaverne. Flere af naboerne klagede derfor til skolen, hvilket ledelsen tog seriøst. To af afdelingerne lavede på det tidspunkt en konkurrence med at samle skodder på veje og stier, og det syntes naboerne var en rigtig fed gestus. På nuværende tidspunkt er der lavet den aftale mellem skolen og naboerne om, at pedellerne ’rykker ud’ og samler skrald ind, lige så snart naboerne opdager det.

Håndhævelse

I starten gav røgfri skoletid en del frustrationer for flere ansatte, særligt situationen med at skulle tage konfrontationer med elever og håndtere deres modstand. Det blev på især en af afdelingerne forstærket af, at der kom mange naboklager, hvilket betød, at der blev sat hårdere ind med sanktioner overfor elever, der røg i skoletiden. Frustrationerne blev imødekommet og snakket igennem med kollegaer og ledelsen på fællesmødet, hvilket mundede ud i konkrete løsninger, bl.a. at skolen fremover ville rundere i hold (min to og to) fremfor at man runderede alene.

9. Gode råd til andre skoler

• Det kan anbefales at gøre røgfri skoletid til et fast punkt på ledermøder i starten, det fungerer godt.
• Bliv ved med at holde fokus på røgfri skoletid blandt medarbejderne; det skaber nye idéer og eleverne oplever, at der er fokus på det.
• Forbered naboer på røgfri skoletid, og lav en aftale med dem omkring skrald.
• Bliv ved med at revidere den røgfri politik og arbejdsgange omkring røgfri skoletid mv., når det giver mening. Fx er den røgfri politik allerede blevet ændret et par gange.
• Lyt til medarbejdere og forbedr arbejdsgange, særligt ift. sanktionspolitikken.

Røgfri skoletid på Nyborg Gymnasium

Læs mere +

Se mindre –

1. Om Nyborg Gymnasium

• Nyborg Gymnasium indførte røgfri skoletid d. 1. august 2018
• Skolen udbyder både gymnasiale- og erhvervsuddannelser, 10. klasse, IB og kostskole
• Skolen består af ca. 1200 elever og har ca. 100 medarbejdere

Se Nyborg Gymnasiums røgfri politik her

2. Hvorfor røgfri skoletid? 

’Vi har indført røgfri skoletid, fordi vi kan se på Nyborg kommunes ungdoms-sundhedsprofil, at rigtig mange begynder at ryge i alderen 15-16 år. – langt flere end landsgennemsnittet. Det falder sammen med, at de starter her hos os, og derfor har vi et særligt ansvar. Jeg kan ikke se mig selv i øjnene, hvis de unge får dårlige vaner her, som i sidste ende kan føre til et kortere liv.’, siger Rektor Henrik Stokholm. Se her en video fra skolen, hvor bl.a. Henrik Stokholm fortæller om skolens motivation til at indføre røgfri skoletid:  https://www.youtube.com/watch?v=DJ6KcSRce7M

3. Røgfri skoletid – fra tanke til handling

Nyborg Gymnasium startede processen omkring beslutningen at indføre røgfri skoletid i ca. et år før indførslen og blev efter at have kontaktet Kræftens Bekæmpelse for sparring, inviteret til at indgå i projektet. På skolen var der enighed i ledelsen omkring beslutningen, og alle forpligtede sig på den. For at skabe medejerskab blandt medarbejderne, blev alle lærerne taget i ed og forklaret hvorfor røgfri skoletid var vigtigt.

I skoleåret inden røgfri skoletid trådte i kraft (efterår 2017 og forår 2018), blev der lavet forskellige nudging-tiltag og eleverne blev informeret om tiltaget: ”Vi vil ikke blande os I jeres liv i fritiden/ derhjemme, men vi vil ikke have, at I ødelægger jeres liv med røg mens I går på Nyborg Gymnasium”. Derudover blev alle kommende elever og forældre informeret om tiltaget i juni 2018.

Nyborg Gymnasium brugte i forberedelsestiden også meget tid og energi på at gennemtænke den røgfri politik, særligt omkring sanktioner ift. håndhævelse. De endte på ”pisk og gulerod” – sanktioner og støtte til rygere.

4. Håndhævelse af røgfri skoletid

Ledelsen var gårdvagt de første 6-8 uger, herefter overtog ’sundhedsambassadørerne’ patruljeringen, og patruljerer rundt i elevernes pauser og sikrer, at eleverne ikke ryger. Sundhedsambassadørerne bevæger sig også rundt uden for skolens grund.

Det har været vigtigt for ledelsen at sundhedsambassadørerne er ’the good guys’, som kan hjælpe eleverne med at håndtere en røgfri skoledag, mens ledelsen er ’the bad guys’, som tager seriøse samtaler med elever, som gentagne gange ryger i skoletiden.

På Nyborg Gymnasium sker følgende, hvis en elev tages i at ryge:

• Første gang eleven bliver taget med en cigaret, får man en advarsel, som bliver skrevet ind i elevens elevsag, og så får eleven krav på at læse op på skolens studieordensregler.
• Anden gang bliver man indkaldt til en obligatorisk samtale med en sundhedsambassadør, som vil vejlede eleven til at tage et rygestopkursus.
• Tredje gang skal eleven tale med en uddannelsesvejleder.
• Fjerde gang bliver man indkaldt til en samtale med rektor, som kan vælge at bortvise eleven fra én til ti dage.
• Femte gang vil rektor overveje at udskrive eleven.

5. Aktiviteter der understøtter røgfri skoletid

’Korte Samtaler med Unge’ (en del af projekt ’Røgfri Erhvervsskoler’)

De 12 ansatte, som er blevet uddannet i ’Korte Samtaler med Unge’ på Nyborg Gymnasium, er efterfølgende blevet udnævnt som ’Sundhedsambassadører’, og har ansvaret for at patruljere og håndhæve røgfri skoletid, støtte elever i at håndtere en røgfri skoledag, samt give gode råd om rygestop. Skolen har lavet en fotovæg, hvor eleverne kan få et overblik over alle sundhedsambassadørerne. Efterfølgende har skolen selv valgt at sende flere medarbejdere på kurset. Sundhedsambassadørerne har hver fået et antal timer per skoleår til arbejdet med røgfri skoletid. Sundhedsambassadørerne er desuden ansvarlige for at igangsætte pauseaktiviteter med eleverne ca. en gang om måneden.

Fællesmøde (en del af projekt ’Røgfri Erhvervsskoler’)

I 2,5 timer samledes alle skolens ansatte til et fællesmøde om røgfri skoletid faciliteret af projektet. Her fik de mulighed for i grupper at drøfte muligheder og udfordringer ved røgfri skoletid, og hvordan de sammen bidrager til at implementere det endnu bedre. Mødet fandt sted lidt over et halvt år efter røgfri skoletid blev indført.

Elevworkshop og forbedringer i studiemiljøet (en del af projekt ’Røgfri Erhvervsskoler’)

Som en del af projektet blev elevrådet inviteret til workshop, hvor de skulle brainstorme om, hvilke forbedringer i studiemiljøet der bedst ville understøtte røgfri skoletid. Eleverne valgte at få gratis kaffe, og købte en sofa, bordfodbold og bordtennis. Derudover købte skolen selv flere brætspil, organiserede quizzes, lavede en feedback-væg, hvor elever kunne skrive fordele og ulemper ved røgfri skoletid, samt begyndte at tilbyde eleverne gratis morgenmad og tilbud på frugt i kantinen.

Rygestoptilbud til elever og ansatte

Skolen har samarbejdet med Nyborg Kommune om at tilbyde rygestop til elever og i skoletiden. De første uger efter indførslen af røgfri skoletid var en rygestoprådgiver fra kommunen desuden til stede på skolen, og for at snakke med eleverne ift. røgfri skoletid og muligt rygestop.

6. Synliggørelse af røgfri skoletid

Nyborg Gymnasium havde igangsat flere tiltag for at skabe synlighed om røgfri skoletid overfor eleverne. Blandt andet lavede ledelsen en video til eleverne, hvor de forklarede, hvorfor de ville indføre røgfri skoletid. Derudover fik de malet ’No smoking’ på de udendørs fliser, samt opsatte et ’Velkommen til en røgfri skole’-banner på bygningen ifm. skolestart.

7. Gode råd til andre skoler

• Vælg et tidspunkt, hvor I ved, I har overskud. Kræver fokus, energi og enighed i hele ledelsen.
• Samarbejd med Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, regionen og kommunen. De har viden, kompetencer og hjælper med rygestopkurser.
• Lav lang indflyvning (minimum ½ år). Nudging og meningsskabelse på samlinger og sociale medier.
• Tænk alle scenarier igennem: hvor går rygerne hen, hvordan reagerer de, hvordan sanktionerer vi, hvordan støtter vi, hvordan forklarer vi det for omverdenen?
• Få efterdannet lærere via Kræftens Bekæmpelses kursus ’Korte samtaler med unge’ (alle deltagere var meget begejstrede) og tænk det ind i opgavefordelingen.
• Svar på ALLE naboklager og henvendelser, og gør hvad I kan, for at vise, at I tager klagerne alvorligt.
• Husk artefakter – møbler, aktiviteter efter skole etc. skal være sjovere at blive sammen med vennerne end at gå ud og pulse.

Røgfri skoletid på Campus Bornholm

Læs mere +

Se mindre –

1. Om skolen

• Campus Bornholm indførte røgfri skoletid den 1. januar 2019
• Skolen er etableret ved en fusion i 2010 imellem Bornholms Erhvervsskole, Bornholms Gymnasium og VUC Bornholm, som blev til Campus Bornholm
• I august 2018 flyttede alle uddannelserne sammen på samme matrikel i et campusfællesskab, som nu huser Campus Bornholms egne uddannelser (ungdoms-, voksen- og efteruddannelser) samt en række andre uddannelsesinstitutioner, herunder FGU og videregående uddannelser
• Campusfællesskabet rummer ca. 2.000 elever, kursister, studerende og medarbejdere
• Campusbygningen er opført i Rønne og består af 15.435 m² nybyggeri i 4. etager og 2.500 m² eksisterende bygninger.
• Skolen tilbyder gymnasieuddannelser, voksen- og efteruddannelser og en lang række erhvervsuddannelser

Se Campus Bornholms røgfri politik her

2. Hvorfor røgfri skoletid?

Røgfri skoletid blev indført på Campus Bornholm med henblik på at reducere antallet af nye, unge rygere og for at hjælpe de nuværende rygere til at stoppe eller skære ned.

– ‘Det er i alles interesse, at vores unge ikke begynder at ryge. Vi tager elevernes sundhed alvorligt, og det er vores ansvar at skabe gode rammer og et røgfrit miljø for både elever og medarbejdere.‘ udtaler Inge Prip, direktør for Campus Bornholm.

3. Røgfri skoletid – fra tanke til handling

Oprindeligt blev beslutningen om røgfri skoletid truffet i direktionen i januar 2018.

Røgfri skoletid skulle indføres august 2018 i forbindelse med indflytningen i den nye Campus-bygning. Dog var der flere drøftelser om hvorvidt det var hensigtsmæssigt, og om det ville blive for meget både at indføre røgfri skoletid samtidig med en ny skole- og organisationsstruktur skulle etableres. Så i stedet blev det besluttet at indføre røgfri skoletid pr. januar 2019.

Herefter var der løbende drøftelser i ledelsen, samarbejdsudvalget og sundhedsudvalget om bl.a. håndhævelse, sanktionsmuligheder, ressourceforbrug og forventninger til medarbejderne, samt fortolkning af retningslinjerne. Medlemmerne i sundhedsudvalget bestod af både ledelse, medarbejdere og elever. Derudover blev der drøftet, hvad der skulle sættes i stedet for røgfri skoletid, fx om der skulle være en frugtordning.

Medarbejdere, der var modstandere af røgfri skoletid, blev imødekommet med kontinuerlig info om proces og fremdrift. Det blev på møder, intranet og i nyhedsbreve tydeliggjort, hvad der var blevet gjort, fx hvor mange elever, der er blevet taget i at overtræde røgfri skoletid. Ledelsen formidlede kontinuerligt, at de stod (og stadig står) fast på, at beslutningen ikke trækkes tilbage, selvom alle er klar over, at der er tale et langt sejt træk for at nå i mål med Røgfri Skole-projektet.

4. Håndhævelse af røgfri skoletid

I starten valgte skolen, at ledelsen på skift skulle rundere på skolens udeareal to gange om dagen (i 10 og 12-pausen). Det bevirkede, at eleverne gik væk fra skolen matrikel, og ud i nabolaget. Derfor blev runderingen udvidet til at gælde der også i en periode.

Proceduren for håndhævelsen er, at der spørges ind til, hvilken uddannelse eleven går på, da de studerende på de videregående uddannelser godt må ryge i skoletiden. Såfremt det er en af de studerende, får de en henstilling om at gå et sted hen, hvor rygningen ikke er synlig for ungdomsuddannelseseleverne. Såfremt eleven svarer, at de går på en ungdomsuddannelse, tages en drøftelse af retningslinjerne for Røgfri Skoletid. Herefter noteres elevens navn, som derefter videregives til vedkommendes uddannelsesleder, som har overblikket over eleverne, og som sanktionerer.

Nu har skolen valgt at ændre proceduren en smule, således at der ikke kun runderes i to pauser, men flere gange om dagen.

Campus Bornholm har ikke en særskilt sanktionstrappe for røgfri skoletid; i stedet benyttes samme sanktionsprocedure som for andre overtrædelser af studie- og ordensreglerne, som står beskrevet i elevhåndbøgerne.

5. Aktiviteter der understøtter røgfri skoletid

’Korte samtaler med Unge (en del af projekt ’Røgfri Erhvervsskoler’)

Ca. 12 medarbejdere deltog på kurset. De ledere, der deltog, har efterfølgende brugt kompetencerne fra kurset i arbejdet med at håndhæve røgfri skoletid.

Fællesmøder (en del af projekt ’Røgfri Erhvervsskoler’)

Fællesmødet før indførslen af røgfri skoletid på Campus Bornholm medvirkede bl.a. til, at medarbejderne fik viden om rygning, nikotinafhængighed og følgevirkningerne deraf. Derudover skabte mødet opmærksomhed på røgfri skoletid, og medvirkede til, at medarbejdere og ledelse fik lejlighed til at drøfte problematikkerne omkring indførsel af røgfri skoletid.

Elevworkshop og forbedringer i studiemiljøet (en del af projekt ’Røgfri Erhvervsskoler’)

I tæt samarbejde med det fælles elevråd, som deltog på elevworkshoppen, blev der indkøbt spil, bordtennisborde og bordfodbold til indendørs- og udendørs brug, sækkestole, spilkonsoller, brætspil og ’hyggemøbler’ til Campus.

Alle tingene bliver flittigt brugt, og indkøbene har medvirket til, at eleverne har haft mulighed for at skabe nye fællesskaber uden røg. Særligt de indendørs bordtennisborde bliver brugt i hver eneste pause.

Rygestoptilbud til elever og ansatte

Tre af skolens egne medarbejdere holder interne rygestopkurser på skolen, og der er blevet afholdt rygestopkurser for både elever og medarbejdere på tværs af ungdomsuddannelserne. Kurserne bliver holdt på skolen i forlængelse af skoledagen, hvilket gør, at eleverne har nemt ved at benytte sig af tilbuddet.

6. Synliggørelse af røgfri skoletid

For at skabe synlighed omkring røgfri skoletid, har Campus Bornholm fået et asfalttryk ved skolens cykel-indgang med teksten ’Røgfri Campus’. For at eleverne lagde mest mærke til dem, blev projektets plakater brugt på den måde, at de blev sat op, taget ned igen, og sat op igen andre steder, og derudover har skolen selv lavet deres egne plakater.

De nye regler om røgfri skoletid er også blevet indskrevet i elevhåndbøger, i infobreve til nye elever, blevet annonceret til infomøder til nye elever, og har derudover løbende været oppe på skolens egne infoskærme.

7. Samarbejde med kommunen i projektperioden – og fremadrettet

Campus har løbende holdt sparringsmøder med kommunen omkring røgfri skoletid, og kommunen har også holdt flere events, og er ved at planlægge en sundhedscafe for eleverne.

8. Største udfordringer skolen har haft

Videregående uddannelser på Campus har ikke røgfri skoletid

• Eleverne på de videregående uddannelser i Campusfællesskabet samt skolens voksne kursister må stadig gerne ryge i skoletiden, dog bare ikke på matriklen. Det er lidt komplekst ift. håndhævelse, da det er svært at vide, hvilke elever, der hører til hvilken uddannelse. Der er ikke udsigt til en ændring her.

Naboklager

• Campus er placeret i et beboelsesområde, som ikke er vant til at have sådan en stor skole liggende. Eleverne er, efter røgfri skoletid er indført, begyndt at ryge og spise/drikke i nabohaver.
• Skolens ledelse har sammen med politiet holdt et dialogmøde med naboerne, hvor de kunne komme ud med deres frustrationer. Der kom ca. 150 naboer, og mødet gik godt. Naboerne ønskede, at skolen sætter rygefaciliteter op på skolen, men det blev forklaret, at skolen ikke må tillade rygning på matriklen.
• Kommunen har nu sat ekstra skraldespande op i området til elevernes skrald.
• Problemet er pt. ikke så stort som tidligere.
• Skolen overvejer at deltage i den nationale affaldsindsamlingsuge i uge 17.

9. Gode råd til andre skoler

• Meget vigtigt med forankring i ledelsen
• Tydelig tovholder og projektleder
• Vigtigt at afsætte ressourcer til nøglemedarbejdere, som arbejder med røgfri skoletid
• Involvér og motivér medarbejderne, og vær tydelige omkring forventninger inkl. ressourceforbrug
• Netværk og kontakt med andre skoler meget vigtig

Røgfri skoletid på Erhvervsskolerne Aars

Læs mere +

Se mindre –

1. Om skolen

• Erhvervsskolerne Aars indførte røgfri skoletid den 1. januar 2019.
• Skolen har ca. 1000 elever på ungdomsuddannelserne, 200 deltagere på voksenuddannelserne, og huser mere end 200 elever på skolens tilhørende skolehjem.
• Skolen har ca. 200 medarbejdere.
• Skolen strækker sig over et område på 80.893 m2, heraf er 33.864 m2 under tag.
• Skolen tilbyder gymnasieuddannelserne HHX og HTX samt en lang række erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser.

2. Hvorfor røgfri skoletid?

Direktør for Erhvervsskolerne Aars, Ulf Givskov Bender, udtaler, at skolen stræber efter at påvirke eleverne til en mere bæredygtig levestil. For ham er bæredygtighed at blive hjulpet til at leve et liv, hvor man ikke slides op for tidligt på grund af dårlige vaner og usund livsstil.

”Vi har valgt at fokusere endnu mere på sundhed. Det er vores opfattelse, at vi skal give de unge mennesker det bedst mulige udgangspunkt for et godt liv, og det betyder ikke bare uddannelse, men også dannelse, herunder sundhed. Derfor vil vi gerne tilbyde sunde måltider i kantinen, sunde søvnrutiner, motion og bevægelse og som det sidste nye, en røgfri skoledag”, udtaler Ulf Givskov Bender.

3. Røgfri skoletid – fra tanke til handling

Startskuddet til at arbejde med at indføre røgfri skoletid startede i 2018, hvor skolen deltog i et forskningsprojekt med Statens Institut for Folkesundhed (projekt FOKUS), hvor skolen i et halvt år (1. aug. 2018-31 dec. 2018 skulle indføre røgfri skoletid for grundforløbseleverne.

Efterfølgende blev beslutningen om at indføre røgfri skoletid for alle skolens elever per 1 jan. 2019 hurtigt truffet i skolens bestyrelse. Beslutningen blev drøftet i alle relevante medarbejderudvalg på skolen.

I perioden op til den 1. januar 2019 blev der igangsat en proces med at udsende informationsmateriale om indførslen af røgfri skoletid til nuværende og kommende elever, ansatte, samarbejdspartnere, skoler i nærområdet og samt lærepladser/praktiksteder. Mails blev sendt i E-Boks til alle skolens medarbejdere med information om, at der ifm. røgfri skoletid samtidig indførtes røgfri arbejdstid. Medarbejderne modtog desuden materiale om tilbud om rygestop.

Røgfri skoletid blev derudover gennemgået på afdelingsmøder på skolen, og der blev indledt en proces med møder med repræsentanter fra skolens forskellige afdelinger. Her blev der drøftet, hvad der ’fyldte’ i de forskellige afdelinger, og hvordan der skulle arbejdes videre med eventuelle udfordringer. En arbejdsgruppe blev dannet som arbejdede videre med input, drøftelser mv., hvilket mundede ud i skolens røgfri politik inkl. fælles retningslinjer, sanktioner mv.

4. Håndhævelse af røgfri skoletid

Fra den 1. januar 2019 indgik røgfri skoletid i nye elevers introforløb. Det indebærer, at medarbejdere bl.a. besøger alle nyopstartede klasser for at tale med eleverne om røgfri skoletid, samt informerer om, hvordan eleverne kan få hjælp. Skolen har valgt en håndhævelses-model, hvor nye elever i de første 14 dage har ’frit lejde’ ift. røgfri skoletid, dvs. er undtaget fra sanktioner, da der i forvejen er mange informationer, som eleverne skal lære samt forholde sig til. Alle eleverne er dog informeret om røgfri skoletid, og efter de 14 dage, får eleverne et ’gult kort’ hvis de overtræder røgfri skoletid. Det gule kort betyder, at de skal kontakte deres kontaktlærer, som tager en snak med dem. Hvis eleven gentagne gange overtræder røgfri skoletid, bliver uddannelseschefen desuden involveret.

Skolen har valgt et håndhævelsessystem med rygevagter. Rygevagterne skriver sig selv på et oversigtsskema, og vagterne roterer blandt alle skolens medarbejdere inkl. ledelsen. Vagterne går vagt tre gange per dag. På hver runde går der minimum seks medarbejdere, som også opsøger ’hot spots’, hvor eleverne kan gemme sig. Systemet fungerer rigtig godt, og medvirker også til, at medarbejdere på tværs af skolens afdelinger nu socialiserer mere.

Ledelsen monitorerer løbende systemet, og justerer, hvis det vurderes, at noget skal ændres.

Ingen elever er blevet udmeldt pga. røgfri skoletid endnu.

5. Aktiviteter der understøtter røgfri skoletid

’Korte samtaler med Unge (en del af projekt ’Røgfri Erhvervsskoler’)

Tre medarbejdere har været på kurset (som en del af projekt FOKUS). Kompetencerne fra kurset bruges særligt til skolens jobcafé som holdes hver onsdag, hvor medarbejderne har en lille sundheds-station, som også inkluderer snak om rygning.

Fællesmøde (en del af projekt ’Røgfri Erhvervsskoler’)

Fællesmødet medvirkede i høj grad til at få input fra medarbejderne om, hvad der manglede at få taget stilling til omkring røgfri skoletid, særligt ift. retningslinjer og konsekvenser. På den måde kom der lys på det, der var behov for at arbejde videre med. Derudover bidrog mødet med indsigter i stemningen på skolen ift. røgfri skoletid.

Elevworkshop og forbedringer i studiemiljøet (en del af projekt ’Røgfri Erhvervsskoler’)

Elevworkshoppen på skolen mundede ud i indkøb af bl.a. bordtennis, pool og PlayStations, som eleverne bruger rigtig meget. Særligt bordtennis bliver brugt i hver pause. PlayStations bliver brugt på en anden måde, bl.a. i aktiviteter og konkurrencer faciliteret af medarbejderne på skolen. Medarbejderne på skolen indtænker desuden alle de indkøbte aktiviteter på en måde, som understøtter brugen af aktiviteterne, herunder i projekter og i konkurrencer på tværs af klasser og uddannelser.

Uddannelse til rygestoprådgiver (en del af projekt ’Røgfri Erhvervsskoler’) og rygestoptilbud til elever og ansatte

Før projektet havde skolen i forvejen to uddannede rygstoprådgivere, som kunne varetage rygstopforløb på skolen, men efterspørgslen har manglet indtil videre. Kommunen varetager nu rygestopkurser på skolen, både for ansatte og elever, og flere ansatte har benyttet sig af tilbuddet. Skolen har desuden et tilbud om at betale for eventuelle nikotinpræparater i forbindelse med rygestop.

6. Synliggørelse af røgfri skoletid

I forbindelse med indførslen af røgfri skoletid blev der opsat skilte ved alle indgange, på ’brændpunkter’ og ved det tidligere rygeskur. Derudover bliver der uddelt informationskort til nye elever (som ryger), som giver information om skolens retningslinjer og sanktioner ift. røgfri skoletid. Indenfor er der opsat plakater og lagt postkort med information om røgfri skoletid.

7. Samarbejde med kommunen i projektperioden – og fremadrettet

Kommunen har tidligere været til stede på skolens jobcaféer med en sundhedsstand, både med tanitavægt, rygning mv., og samarbejdet er ifm. projektet udvidet til også at varetage rygestoptilbud.

8. Største udfordring skolen har haft

Klare retningslinjer og medarbejderprocesser

Omkring indførslen af røgfri skoletid medførte manglende klarhed ift. retningslinjerne mange diskussioner og usikkerhed i personalegruppen. ’Hvad gør vi?’ Også det at få medarbejdergruppen med på, at idéen om, at røgfri skoletid var en god idé, udgjorde en længere proces, da mange var bekymrede for deres nye rolle.

Nye elever

Efter indførslen af røgfri skoletid er udfordringen i højere grad at bevare fokus og kontinuiteten ved optag af nye elever, sådan at eleverne fra start indsluses i reglerne. Kunsten er at være vedholdende og fokuseret, så røgfri skoletid ender med at være en integreret del af skolens kultur. Forhåbningen på sigt er, at de ’gamle’ elever bidrager med at ’opdrage’ de nye.

Elever må ryge på skolehjem i fritiden

Skolehjemmet, som er en del af skolen, er undtaget af reglen om røgfri skoletid efter skoletid, så eleverne kan stadig ryge, når de har fri fra skole. Det genererer stadig nye rygere, hvilket skolen synes er ærgerligt, men reglerne for skolehjemmet ændres ikke foreløbig.

9. Gode råd til andre skoler

• Vigtigt at røgfri skoletid indebærer klare retningslinjer og sanktioner, så alle medarbejderne føler sig rustet til at svare på elevernes spørgsmål. Det kræver grundig forberedelse.
• Få orienteret naboer, og sig, at de gerne må ringe, så røgfri skoletid ikke bliver et problem for dem.
• Få etableret et rygevagtsystem inden indførslen af røgfri skoletid.
• Informer samarbejdspartnere inden indførslen.
• Indfør lettilgængelige aktiviteter til eleverne, som de selv kan igangsætte hurtigt. Hvis der fx er en basket kurv, skal bolden ligge ved siden af, ligesådan med andre aktiviteter. Spørg gerne eleverne hvad der mangler, fx nye bat til bordtennisborde, så aktiviteterne ikke går i stå.

Røgfri skoletid på Tietgen Business

Læs mere +

Se mindre –

1. Om skolen

• Tietgen Business indførte røgfri skoletid d. 1. august 2019.
• Tietgen Business udbyder uddannelserne EUD Business og EUX Business.
• Tietgen Business deler matrikel med Skatteankestyrelsen, HF VUC og en SOSU-skole, som alle lejer sig ind.
• Tietgen Business er en del af Tietgen, som er fordelt på tre adresser i Odense. På de to andre adresser er der hhv. et handelsgymnasium og et AMU kursus-center. Handelsgymnasiet indførte også røgfri skoletid 1. august 2019.

2. Hvorfor røgfri skoletid?

Tietgen Business’ motivation for at indføre røgfri skoletid var at forebygge, at nye elever lærer at ryge mens de går på skolen. Tietgen ville gerne tage ansvaret for elevernes sundhed og være med til at skabe en erhvervsfaglig dannelse hos eleven. Således understøtte at eleven bliver klar til næste skridt i livet med bedst muligt afsæt fagligt, socialt og sundhedsmæssigt.

3. Røgfri skoletid – fra tanke til handling

Overvejelsen om røgfri skoletid begyndte allerede i efteråret 2017, hvor skolen indgik i et projekt med Hjerteforeningen og Steno Diabetes Center Copenhagen, hvor der bl.a. blev holdt en elevworkshop og lavet interviews med ledelsen om røgfri skoletid. I foråret 2018 traf skolens direktion beslutning om at blive en røgfri skole og arbejdsplads fra 1. august 2019. Skolen valgte herefter (i efteråret 2018) at deltage i projekt ’Røgfri Erhvervsskoler’, og indgik samtidig en partnerskabsaftale med Røgfrit Odense om at blive en røgfri by i 2030.

 

4. Håndhævelse af røgfri skoletid

Tietgen Business har valgt at lave et ’Sundhedsambassadørteam’, som står for den daglige håndhævelse af røgfri skoletid. Teamet består af seks personer, heraf en trivselsmedarbejder som er projektleder for teamet, samt undervisere og repræsentanter fra ledelsen. Det er sundhedsambassadørerne, der har det overordnede ansvar for håndhævelsen af røgfri skoletid på skolen. De andre ansatte skal dog også reagere hvis de ser en elev ryge; enten skal de italesætte overtrædelsen overfor eleven, eller gå direkte til en sundhedsambassadør for at indberette det.

Ambassadørerne har ansvaret for at være opmærksomme/rundere/være synlige i skolegården i den store pause midt på dagen, og holder øje gennem vinduer hele dagen generelt, da man kan se hele matriklen indefra. Håndhævelsen virker, og rygning er ikke længere synligt på skolen.

Teamet har lavet sanktionstrappen for røgfri skoletid i en involverende proces med hele ledelsen og alle skolens ansatte. Teamet mødes en gang om måneden, hvor de gennemgår et Excel ark med registreringer af elever, som har overtrådt røgfri skoletid. Derudover gennemgår teamet de ’hemmelige’ rygesteder (inkl. steder udenfor matriklen) for at lave nogle nye handleplaner. Håndtering af snus er også et fast punkt på møderne, men er sværere, da snusforbrug er mere usynligt, og snus-skrald ikke er særligt synligt på skolen – måske eleverne er gode til at smide det i skraldespandene. Så ift. håndhævning er der ikke den store fokus på snus pt. Umiddelbart er det ikke oplevelsen på skolen, at eleverne konverterer til snus. Teamet har desuden etableret et samarbejde med de andre virksomheder på matriklen, som straks melder det, hvis de ser en elev ryge.

5. Aktiviteter der understøtter røgfri skoletid

’Korte samtaler med Unge (en del af projekt ’Røgfri Erhvervsskoler’)

De medarbejdere, som deltog på kurset, er dem, som startede med at blive skolens sundhedsambassadører, men der har været lidt udskiftning efterfølgende. Kurset gav god information om nikotinafhængighed ift. arbejdet med røgfri skoletid.

Fællesmøder (en del af projekt ’Røgfri Erhvervsskoler’)

Fællesmødet på Tietgen Business medvirkede til, at alle i medarbejdergruppen fik besked fra ledelsen om, hvorfor røgfri skoletid skulle indføres, og derudover fik de klarhed over, hvad deres nye rolle og ansvar skulle være. På mødet blev medarbejderne også indført i, hvordan nikotinafhængighed påvirker eleverne, hvilket medvirkede til en større forståelse for, hvor svært det kan være at overholde røgfri skoletid.

Elevworkshop og forbedringer i studiemiljøet (en del af projekt ’Røgfri Erhvervsskoler’)

I samarbejde med skolens elevråd blev det besluttet, at forbedringerne i studiemiljøet skulle fokuseres på at lave ét fedt rum i kælderen, kaldet ’Down under’. Rummet har det formål at skabe andre fællesskaber end rygning. ’Down under’ giver stor værdi ift. elevernes trivsel – også i undervisningen, da rummet bruges både i den daglige undervisning og i sociale sammenhænge. Eleverne kan ikke selv tilgå lokalet i pauserne, men bruger det til cafe, fredagsbar og spil-café.

Rygestoptilbud til elever og ansatte

Odense Kommunes ’Røgfrit Odense’ varetager rygestopkurser på skolen, både for ansatte og elever. Kurserne holdes på skolen løbende, og bliver reklameret for på skolen via events og plakater.

6. Synliggørelse af røgfri skoletid

Inden indførslen af røgfri skoletid, fortalte skolen om tiltaget til åbent hus-arrangementer, i infobreve til kommende elever, og fik røgfri skoletid indskrevet i det eksisterende ordensreglement. Da røgfri skoletid blev indført, blev der opsat et ’Velkommen til en røgfri skole’-banner op udenfor, samt nye skilte på ydermurene, der informer om reglerne for røgfri skoletid. Derudover er der opsat plakater fra Røgfrit Odense, som henviser til deres rygestoptilbud, samt stillet et par roll-ups i indgangspartiet.

Tietgen Business er dog meget opmærksom på, at røgfri skoletid ikke skal have FOR meget synlighed, da det ’bare er en regel som alle andre regler’, derfor overvejes det kontinuerligt, om der er balance ift. synligheden.

7. Samarbejde med kommunen i projektperioden – og fremadrettet

Tietgen har undervejs i hele processen etableret et tæt samarbejde med Røgfrit Odense ift. afholdelse af rygestopkurser på skolen. Der har indtil videre været succes med at samle grupper af elever, særligt vennegrupper, som deltager på kurset sammen. Hver gang skolen har optag af nye elever, reklameres og rekrutteres der til nye rygestopforløb. Konsulenten sidder i kantinen ved et bord, klar til at snakke med eleverne og uddele relevant materiale.

Udover rygestoptilbud på skolen, har skolen og Røgfrit Odense også samarbejdet ift. at holde oplæg om gode erfaringer med røgfri skoletid til ledelsen på andre skoler.

8. Største udfordring skolen har haft

Håndhævelse og organisering af gode systemet har været en løbende drøftelse og udfordring på skolen. Skolen har valgt at ’pumpe positive emotioner’ ind i sundhedsambassadørkorpset, så det ikke er en sur pligt og ’politimand-rolle’ at deltage i. Derudover har skolen erfaret, at det er afgørende at etablere et godt samarbejde med de andre virksomheder på matrikelfællesskabet, så de kan understøtte sundhedsambassadørernes arbejde.

9. Gode råd til andre skoler

• Vigtigt med enighed i ledelsen
• Vær ikke bange – kast jer ud i det
• Gennemtænk forskellige scenarier i detaljer, fx hvad man skal gøre om morgenen før eleverne møder ind
• Tydelige forventninger til medarbejdere – medejerskab
• Afgræns jeres område – ”Her vinder vi kampen!”
• Nudging – sundhedstiltag
• Gør brug af samarbejdspartnere
• Lav sanktioner
• Vær i god tid – alle forberedelserne tager tid
• Husk formidling og skiltning på skolen
• Afklar, hvad I har af forventninger til den enkelte medarbejder? Skal alle fx påtale, at der ikke må ryges i skoletiden?

Røgfri skoletid på SOSU Østjylland

Læs mere +

Se mindre –

Casebeskrivelse SOSU Østjylland

1. Om skolen

• SOSU Østjylland indførte røgfri skoletid 1. januar 2019
• Skolen udbyder erhvervsuddannelser og efter- og videreuddannelse inden for social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område
• SOSU Østjylland har ca. 900 årselever og 160 medarbejdere
• Skolen har afdelinger i Aarhus, Silkeborg og Skanderborg
• Skanderborgafdelingen har været nedlagt i en periode. Efter sommerferien 2020 genopstår afdelingen på en ny adresse og som røgfri. Det er en lille afdeling, som kommer til at ligge sammen med en sprogskole, der også er røgfri.

Se SOSU Østjyllands røgfri politik her

2. Hvorfor røgfri skoletid?

Røgfri skoletid blev indført på SOSU Østjylland med henblik på at reducere antallet af nye, unge rygere. Skolen ønskede ikke, at rygning skulle være det sociale omdrejningspunkt for eleverne. I stedet ønsker skolen at motivere elever til en sund livsstil og øget trivsel, hvilket hænger sammen med den uddannelse eleverne uddanner sig til, samt forberede eleverne til en røgfri virkelighed i praktikken og på arbejdspladsen. Desuden har Aarhusafdelingen været positivt påvirket af Aarhus kommune, der længe har været røgfri.

3. Røgfri skoletid – fra tanke til handling

Historisk har indførslen af røgfri skoletid på SOSU Østjylland flere gange været på dagsordenen i skolens samarbejdsudvalg (SU), men efter mange drøftelser var det ikke været muligt at opnå enighed om at gøre skolen røgfri. I september 2018 traf direktøren, i samarbejde med skolens bestyrelse, en beslutning om at indføre røgfri skoletid den 1. januar 2019.

Det blev besluttet, at arbejdet med røgfri skoletid skulle forankres i et sundhedsfremmeudvalg, som nu fungerer for alle skolens matrikler. Sundhedsudvalget består af to ledere, en blandet gruppe af medarbejdere, samt repræsentanter fra skolens elevråd. Direktøren er ikke en del af udvalget, men når udvalget drøfter røgfri skole, er hun med i beslutningerne. Sundhedsudvalget har haft til opgave at udforme retningen og rammerne for røgfri skoletid. Blandt andet blev det i starten besluttet, at skolen ikke skulle have sanktionsregler ved overtrædelse af røgfri skoletid.

Der har været udfordringer forbundet med at få nogle af skolens medarbejdere til at tage følgeskab til beslutningen om røgfri skoletid. Bekymringer har hovedsageligt relateret sig til at skulle håndhæve røgfri skoletid over for eleverne, blandt andet om det ville skade medarbejdernes relation til eleverne. Det har i den forbindelse været afholdt flere fællesmøder faciliteret af Kræftens Bekæmpelse med deltagelse fra blandt andet skolens samarbejdskommuner, samt dialogmøder med drøftelser om røgfri skoletid ved skolens direktør og skolens røgfriskoletidsvejleder.

4. Håndhævelse af røgfri skoletid

I det første halve år valgte skolen ikke at have sanktionsregler. I stedet for at sanktionere, skulle man reagere ved at henvende sig til elever der røg, med en venlig opmuntring til at slukke cigaretten og en påmindelse om skolens regler. Der blev ansat en trivselsmedarbejder på afdelingen i Aarhus, som var på skolen tre dage om ugen. Trivselsmedarbejderne havde til opgave at opsøge elever der røg og sørge for, at de var bekendt med reglerne, samt henvise til rygestoptilbud og andre støtteforanstaltninger, hvis var behov for dette. Kort tid efter blev der ansat en tilsvarende medarbejder i afdelingen i Silkeborg, som var på skolen to dage ugentligt. De to trivselsmedarbejdere oplevede, at det var svært grundet manglende legitimitet og sanktionsregler. Eleverne blev ved med at ryge, og søgte blandt andet skjul hos naboerne, som begyndte at klage til skolen.

Efter et halvt år (august 2019) valgte skolen af indføre sanktionsregler. Det fungerer nu sådan, at der er én røgfriskoletids-vejleder, der er ansat på 37 timer. Hun har ansvaret for alt, der har med røgfri skoletid at gøre på begge skolens matrikler. Hun går ture i området omkring skolerne, hvor hun henvender sig til elever der ryger og indkalder dem til samtaler.

Skolens øvrige medarbejdere har til opgave at henvende sig til elever, de ser ryge. De skal notere elevens navn, fødselsdag og telefonnummer, og sende det videre til røgfriskoletids-vejlederen, der vil indkalde til 1. samtale. Derudover bliver der lavet små happenings, hvor medarbejdere, i par, går sammen i områderne omkring skolen – skolen kalder det ” bring a buddy”-ordning. Formålet er at styrke synligheden af personalet og udbrede en forståelse blandt medarbejderne om, at dialogen med eleverne ofte er ganske fredelig.

Det fungerer rigtig fint for skolen med en røgfriskoletids-vejleder og sanktionsregler. Rammer og regler for røgfri skoletid er blevet meget tydelige. Der er næsten ingen naboklager længere. Langt de fleste elever bliver kun taget i at ryge én enkelt gang, og skolen har kun oplevet én elev, der er blevet taget i at ryge tre gange. Skolen oplever også, at der nu er flere elever, der tilmelder sig rygestopkurser end før, samt flere elever der aktivt vælger at stoppe uden at deltage i et kursus.

Som et led i introduktionen til skolens nye elever er røgfriskole-vejlederen altid ude at tale med de nye hold af elever. Her præsenterer hun sig selv og fortæller, hvorfor skolen er røgfri, samt hvilke muligheder der er for hjælp. Et særligt formål er også at give taletid til de elever, der synes, at det er dejligt, at de går på en røgfri skole.

5. Aktiviteter der understøtter røgfri skoletid

’Korte samtaler med Unge (en del af projekt ’Røgfri Erhvervsskoler’)

Ca. 10 medarbejdere deltog i kurset, herunder skolens rygestopvejledere, medarbejdere fra sundhedsudvalget og en enkelt menig medarbejder med interesse. Det var meldt ud til hele personalet, at de kunne deltage. Kurset gav gode drøftelser og sparring og var medvirkede til at give en højere grad af konsensus, erfaringsudveksling, samt et ”boost” ind i det udvalg, der skulle løfte opgaven med røgfri skoletid.

Fællesmøder (en del af projekt ’Røgfri Erhvervsskoler’)

Fællesmøderne, før indførsel af røgfri skoletid, blev afholdt på hver af skolens to matrikler. Møderne medvirkede blandt andet til, at medarbejderne fik viden om nikotin og afhængighed. Desuden åbnede møderne op for en dialog om røgfri skoletid, som der ikke var kommet ordentligt hul på. Medarbejderne fik lov at drøfte problematikker vedrørende røgfri skoletid og høre hinandens perspektiver. Selvom nogle medarbejdere gik fra møderne med skepsis, var møderne medvirkende til at flytte nogle medarbejdere til at tænke, at røgfri skoletid egentlig er okay.

Elevworkshop og forbedringer i studiemiljøet (en del af projekt ’Røgfri Erhvervsskoler’)

Der blev afholdt en elevworkshop med skolens elevråd med repræsentation fra begge matrikler. Elevrådet havde forinden været rundt i klasserne og samlet inspiration fra skolens øvrige elever i forhold til forbedringer af studiemiljøet. Efter workshoppen blev der blandt andet indkøbt airhockey, bordtennisborde og diverse spil, samt brugt en del penge på at forbedre skolens udemiljøet.

Indendørsaktiviteterne bliver brugt, men det har endnu ikke været vejr til at tage udendørsaktiviteterne i brug. De ældre elever har givet udtryk for, at der mangler noget til dem, men er ikke kommet med konkrete forslag.

Uddannelse til rygestoprådgiver (en del af projekt ’Røgfri Erhvervsskoler’)

Skolen havde i forvejen fire rygestoprådgiver og har igennem projektet uddannet yderligere én.

Rygestoptilbud til elever og ansatte

Medarbejderne har fået tilbudt tilskud til blandt andet nikotinerstatning, akupunktur mm. Derudover er medarbejdere, der har været interesseret, blevet henvist til rygestopforløb i kommunerne. Medarbejderne har selv bestemt, hvilket tiltag, de ville benytte. Mange medarbejdere ikke modtaget hjælp, da de gerne ville klare det selv.

I starten blev der tilbudt gruppeforløb til elever, der ønskede rygestop. Da eleverne ikke gjorde brug af forløbene, tilbyder skolen nu individuelle rygestopforløb og det er primært røgfriskoletids-vejlederen, der tager sig af det. Skolen henviser desuden eleverne til de kommunale rygestoptilbud og dertil afholder rygestopvejlederne månedlige events i fællesarealerne. Hvis elever får brug for noget til at klare en skoledag uden røg, har skolen en ”nødhjælpskasse” i receptionen, hvor eleverne kan få gajoler eller tyggegummi uden nikotin.

6. Synliggørelse af røgfri skoletid

For at skabe synlighed om røgfri skoletid, har skolen haft postkort og flyers liggende og i en kortere periode plakater hængende. Dertil lavede skolen selv grønne skilte med teksten ”røgfri skole”. Med røgfri skole mente nogle elever, at de gerne måtte stå på den anden side af fortovet og ryge. Skolen lavede derfor nye orange skilte med teksten ”røgfri skoletid”. Skolen har desuden sat stickers rundt på døre og toiletter.

7. Samarbejde med kommunen i projektperioden – og fremadrettet

Skolen har et samarbejde med kommunen, primært i Aarhus og Silkeborg, men nu skal Skanderborg også snart være med. Samarbejdet består primært af sparring, hvor kommunen blandt andet videndeler. Samarbejdet fortsætter og skolen er netop i gang med at lave en partnerskabsaftale med Aarhus kommune, hvilket Silkeborg kommune også er interesseret i på sigt. Samarbejdsaftalen kommer ikke blot til at handle om røgfri skoletid, men generelt om elevernes sundhed og trivsel.

8. Største udfordring skolen har haft

Medarbejdergruppe

• Skolen har haft udfordringer med at sikre opbakningen fra medarbejdergruppen. På trods af at nogle medarbejdere stadig har forbehold ift. røgfri skoletid, så giver det ikke udslag i så meget modstand, da det er røgfriskoletids-vejlederen der står for håndhævelse, samtaler med elever og hvad der ellers hører til røgfri skoletid. Skolen kan dog komme hurtigere i mål, hvis alle bakker op og hjælper med at håndhæve og italesætte det over for eleverne.

Naboklager

• Aarhusafdelingen er placeret i et industriområde, mens Silkeborgafdelingen ligger i et villakvarter og i perioder har der været mange klager fra naboerne. Klagerne har særligt skyldtes elever, der har smidt skodder og andet skrald hos naboerne.
• Skolen har været nødsaget til at ansatte én der gik og fejede i private indkørsler og i Aarhus ved letbanen nogle timer om ugen, for at rydde op efter eleverne, der efterlod mange cigaretskodder.
• Skolen har i sin kommunikation med naboerne været meget forstående over for deres frustrationer, og det er de langt hen ad vejen kommet godt afsted med.
• Da problemet var størst, købte skolen store Toblerone-chokolader med den bestilte skrift – ”Vi beklager” til omdeling blandt firmaerne omkring Aarhus skolen. I Silkeborg blev der sendt en åben invitation til et møde på skolen, hvor kommunen også ville deltage, men ingen af naboerne ytrede ønske om at deltage. Begge indsatser har medvirket til, at der har været mere knap så mange henvendelser.
• Med tiden er problemet blevet mindre, men det er tydeligt, at vedholdenhed og synlighed er afgørende for at få eleverne til overholde en røgfri skoledag.

Kursister

• Skolens kursister har været og er en udfordring. Kursisterne er omfattet af røgfri skoletid, men skolen har ikke på samme måde mulighed for at have sanktioner for kursisterne og heri ligger en udfordring. Skolen taler med kursisterne om, at de ikke må ryge de dage de er på skolen, både i deres informationsmateriale og inden de møder på kursus, men også hvis ansatte møder dem i pauser, hvor de ryger.

Vekseluddannelser

• Skolen udbyder vekseluddannelser, hvilket betyder, at elever starter på forskellige tidspunkter i løbet af et skoleår og veksler mellem skole og praktik. Det medvirker, at skolen ofte er nødt til at starte forfra med kommunikation og indsatser vedrørende røgfri skoletid.

9. Gode råd til andre skoler

• Klare retningslinjer og regler for røgfriskoletid. Sanktioner har gjort det tydeligere for eleverne og nemmere for medarbejderne at navigere i.
• Forsøg at få hele medarbejdergruppen med så tidligt som muligt.
• For SOSU Østjylland fungerer det at have én person, der har ansvaret for alt der relaterer sig til røgfri skoletid og kan holde styr på indsatser og eleverne.

Røgfri skoletid på Campus Frederikssund

Læs mere +

Se mindre –

1. Om skolen

• Campus Frederikssund indførte røgfri skoletid d. 1. januar 2020.
• Campus Frederikssund er et samarbejde mellem en række uddannelsesinstitutioner, både grundskole og forskellige ungdomsuddannelser, herunder både gymnasieuddannelser og erhvervsuddannelser.
• Campusfællesskabet har i alt 180 medarbejdere og ca. 1600 elever.

2. Hvorfor røgfri skoletid?

Røgfri skoletid blev indført på Campus Frederikssund, fordi skolen ikke ønskede at være en del af statistikken, der viser, at mange unge ryger deres første cigaret i skoletiden. I ledelsen var der enighed om, at de gerne ville forhindre elever i at lære at ryge i skoletiden, samt mindske rygning blandt de elever, der allerede er rygere, når de starter på en uddannelse.

3. Røgfri skoletid – fra tanke til handling

Helt oprindeligt var det en sundhedskonsulent fra kommunen, der var blevet bekendt med projektet, og som fortalte om det på campus. Initiativet til at indføre røgfri skoletid blev herefter ført videre fra ledelsen i campusfællesskabet. Derefter fik idéen om røgfri skoletid lov til at sive ned igennem hele organisationen, så medarbejdere og elevråd blev bekendte med projektet.

På campus brugte de et halvt år til at forberede sig på at indføre røgfri skoletid. Igennem projektet blev der afholdt møder og workshops med medarbejdere og elever. Derudover blev der afholdt planlægningsmøder og taget uformelle snakke på lærerværelset, hvor spørgsmål og bekymringer blev talt igennem. Elevrådet har været med til at komme med inputs. Det har været vigtigt for skolen at gøre røgfri skoletid til et fælles projekt.

Informationer om røgfri skoletid blev kommunikeret ud via morgensamlinger, på Lectio og Facebook. Dertil blev der ophængt plakater og uddelt flyers fra projektet. Campus Frederikssund ligger placeret blandt både industri og villaveje. De var blevet gjort opmærksom på, at det ville være godt at informere naboerne om, at de ville indføre røgfri skoletid på campus. Der blev derfor sendte breve ud til naboerne med kontaktoplysninger til ledelsen på campus. Det har forgrebet en eventuel konflikt og skabt en god relation med naboerne. Pedellerne på campus har været rundt ved naboerne og samle skodder ind.

Det har været en udfordring med den mindre gruppe af medarbejdere, der er rygere, og som synes røgfri skoletid er indgribende i deres rettigheder. For skolen har det været vigtigt at kommunikere til medarbejderne, at skolen ikke vil bestemme om de skal ryge eller ej, men blot at de ikke skal ryge i arbejdstiden. Ligesom det har været vigtigt at gøre medarbejderne opmærksomme på, at de fungerer som rollemodellerover for eleverne. Ledelsen har en løbende dialog med de medarbejdere, der er rygere.

4. Håndhævelse af røgfri skoletid

På Campus Frederikssund er det ledelsen fra de forskellige uddannelsessteder, der sammen har ansvaret for at håndhæve røgfri skoletid ved at gå runder i pauserne og gå i dialog med elever, der ryger. Det har været et meget bevidst valg at gøre det til en ledelsesmæssig opgave at håndhæve røgfri skoletid. Det skyldes, at underviserne var bekymrede for at ende i konflikter med eleverne og ødelægge en ellers god og vigtig relation til eleverne. Det fungerer rigtig godt, at det er ledelsen der har haft ansvaret for håndhævelsen og dialogen med eleverne. Dialogen med eleverne har vist sig at være god og problemfri, så det kan være, at nogle af underviserne på sigt skal være med.

Når en leder møder en elev der ryger, bliver eleven bedt om at opgive sit navn og sin klasse/uddannelse. Der bliver ikke krævet at se studiekort. Det kan ske, at nogle elever første gang de bliver opdaget i at ryge, vælger at opgive et forkert navn. Ofte er det de samme elever der bliver opdaget i at ryge flere gange og det bliver hurtigt et problem for dem at lyve, så det er ikke noget skolen har udfordringer med. Hvis eleven kommer fra en anden skole end den lederen kommer fra, sørger lederen for at give besked til skolens egen sekretær, som kommunikerer det videre til sekretæren fra den pågældende skole.

Skolen har investeret i bolsjer, som de giver til elever, der ryger, sammen med et postkort fra projektet, som giver gode råd til ikke at falde i rygning igen, samt henviser til den gratis rygestopapp XHALE. Sanktionsregler er bygget op, så eleven første gang får en påmindelse, dernæst en advarsel og så samtale. Det virker godt, da eleverne oplever, at skolen tager det alvorligt.

At ledelsen har haft ansvaret for håndhævelsen har også haft en positiv virkning på ledelsesnetværk på tværs af campus. De fleste har syntes, at det var hyggeligt at gå runder i pauserne.

Selvom underviserne ikke skal gå runder i pauserne, har alle medarbejdere på campus et ansvar for at reagere, hvis de ser elever, der ryger. I et tilfælde, hvor en underviser møder en elev der ryger, skal underviseren bede om navn og klasse, som skal kommunikeres videre til egen sekretær, som kontakter sekretæren på elevens skole. Det gælder både hvis det er på skolens område eller et sted ude i byen.

Behovet for at håndhæve røgfri skoletid er størst, når der starter nye elever efter sommerferien og i januar måned. Nye elever bliver informeret om røgfri skoletid som en del af skolens andre adfærdsregler.

5. Aktiviteter der understøtter røgfri skoletid

’Korte samtaler med Unge (en del af projekt ’Røgfri Erhvervsskoler’)

Der var cirka seks undervisere med på kurset. Underviserne der var med syntes, at det var et godt kursus, men det er begrænset, hvor meget viden fra kurset er blevet brugt i praksis. Det skyldes sandsynligvis, at det er ledelsen der går runder i pauserne og tager snakken med de elever der ryger.

Fællesmøder (en del af projekt ’Røgfri Erhvervsskoler’)

Fællesmødet forgik med repræsentation af alle medarbejdere på hele campus. Mødet medvirkede til at give campus et fælles indspark, fordi alle var i samme båd. Det skabte et fællesskab på tværs af campus, at der sammen blev talt om forventninger til arbejdet med røgfri skoletid. Mødet affødte en række spørgsmål, men der blev også aflivet myter. Alt i alt var det meget positivt.

Elevworkshop og forbedringer i studiemiljøet (en del af projekt ’Røgfri Erhvervsskoler’)

Elevworkshoppen blev afholdt med elevrådene på tværs af campus. Der blev indkøbt bordtennisborde, som er blevet flittigt brugt og diverse spil, som bruges i mindre grad. Dertil blev der købt ind til at forbedre udemiljøet, herunder boldbane, hængekøjer, solsejl med mere. Udemiljøet er kun lige ved at blive etableret.

Uddannelse til rygestoprådgiver (en del af projekt ’Røgfri Erhvervsskoler’) og rygestoptilbud til elever og ansatte

Campus Frederikssund har ikke fået uddannet rygestoprådgivere, da kommunen har tilbud om rygestopkurser, der bliver afholdt i skoletiden. Det fungerer rigtig fint. Det er både medarbejdere og elever, der har gjort brug af rygestoptilbuddene.

6. Synliggørelse af røgfri skoletid

Da skolen indførte røgfri skoletid, blev det synliggjort med bannere. Dertil har skolen ophængt projektets plakater, ”Tak, fordi du ikke ryger”, ved alle indgange og informationstavler. Røgfri skoletid bliver også kommunikereret ud på Lectio, hvor det ligeledes fremgår, når der starter nye rygestopkurser. Der er et særligt behov for at synliggære røgfri skoletid, når der starter nye elever på skolen.

7. Samarbejde med kommunen i projektperioden – og fremadrettet

Skolen arbejder sammen med kommunen på flere forskellige områder og det var som beskrevet kommunen der kontaktede skolen, da de havde hørt om projektet. I kommunen var de glade for, at Campus Frederikssund valgte at indføre røgfri skoletid, da det gav anledning til at tale om røgfri skoletid i kommunens grundskoler.

8. Største udfordring der har været på campus

• På campus er der stadig en hård kerne af rygere, som er synlige, hvis de står og ryger ved Netto, som er skolens nabo. Det sender et ærgerligt signal og derfor forsøger ledelsen at holde en løbende dialog og tage eleverne til samtaler. Eleverne får også advarsler efter sanktioneringsreglerne. På trods af, at der er en mindre gruppe, der bliver ved med at ryge, så er der en generel tilfredshed med, hvor nemt det er gået med alle de andre elever. Det er svært at få 100 % med og det er en lille gruppe elever, der kæmper med store problemer.
• Eleverne må gerne ryge til fester. Det blev besluttet fra starten af, da røgfri skoletid blev indført. Det var med vilje, at campus ikke ville gøre det hele på en gang. Det forventes, at de på campus vil vende tilbage til spørgsmålet om røgfri fester på et senere tidspunkt.

9. Gode råd til andre skoler

• Start forberedelsen af røgfri skoletid i god tid. Campus Frederikssund brugte et halvt år på forberedelserne, hvor alle tanker og bekymringer blev vendt i hele organisationen. Det gjorde, at skolen følte sig godt klædt på til røgfri skoletid.
• Røgfri skoletid er gået nemmere end forventet. Mange bekymringer blev slet ikke en realitet. Eleverne har været gode til at omstille sig til en nye hverdag uden rygning i skoletiden.
• Elevrådet har haft tid til at arbejde med røgfri skoletid og plante et frø hos de andre elever, inden røgfri skoletid på indført.

10. Andet

Campus Frederikssund er en samling af uddannelsessteder, der er forholdsvis selvstændige. Ledelsen på tværs af uddannelsesstederne på campus har et tæt samarbejde, hvilket har været en forudsætning for et godt samarbejde om røgfri skoletid. Nogle af uddannelsesstederne har også afdelinger andre steder i landet, hvor nogle af dem nu taler om at indføre røgfri skoletid. Det har altså haft en positiv virkning i forhold til nogle af afdelingerne, der fysisk er placeret andre steder i landet.

Røgfri skoletid på Social- & SundhedsSkolen, Herning

Læs mere +

Se mindre –

1. Om skolen

• Social & SundhedsSkolen, Herning indførte røgfri skoletid den 12. juni 2020
• Skolen udbyder erhvervsuddannelser og efter- og videreuddannelser indenfor social- og sundhedsområdet samt det pædagogiske område.
• Skolen har afdelinger i både Herning og Holstebro.
• Samlet set har Social & SundhedsSkolen, Hernings to matrikler 125 medarbejdere og 650 årselever.

Se skolens røgfri politik her

2. Hvorfor røgfri skoletid?

På Social & SundhedsSkolen, Herning havde der i længere tid været et øget fokus på at arbejde med forskellige sundhedsområder, og skolen formulerede i den forbindelse en sundhedspolitik. For skolens direktør virkede det derfor som et forkert signal at sende, at rygeskure var det første man mødte, når man kom til skolen. Det bekræftede nogle kedelige fordomme om erhvervsskoler. Røgfri skoletid virkede på den måde som oplagt i forhold til skolens ønske om et større fokus på sundhed.

3. Røgfri skoletid – fra tanke til handling

Da Social & SundhedsSkolen, Herning begyndte at sætte fokus på skolens rygekultur, var noget af det første de gjorde at kigge på andre skolers erfaringer med røgfri skoletid. Skolen fik herefter kontakt til et projekt, som arbejder med en flerstrenget indsats der understøtter et røgfrit miljø på skoler. Social & SundhedsSkolen, Herning blev dog udtrukket som sammenligningsskole. Senere fik de kontakt til projekt Røgfri Erhvervsskoler og planen blev at indføre røgfri skoletid i sommeren 2020.

I hele den længere proces, hvor skolen havde rygning på dagsordenen, startede de en dialog om røgfri skoletid med alle skolens medarbejdere og elever for at få en idé om eventuelle bekymringer og barrierer. Der var en del bekymringer blandt medarbejderne. Også blandt eleverne var der skepsis. Cirka ¾ af eleverne (både rygere og ikke-rygere) mente ikke, at skolen skulle blande sig i elevernes rygning. Siden den første snak med eleverne, er der løbende blevet kommunikeret om rygning med eleverne. Cirka et halvt år efter den første snak om røgfri skoletid, var der langt fra den samme modstand mod røgfri skoletid blandt eleverne, hellere ikke blandt rygerne. Det var på samme tidspunkt, som regeringen begyndte at tale om loven om røgfri skoletid på ungdomsuddannelser. Også blandt skolens medarbejdere kom der med tiden mere opbakning til røgfri skoletid.

Det afgørende for opbakningen til røgfri skoletid blandt både medarbejdere og elever kan i høj grad tilskrives den lange ventetid, hvor alle på skolen fik lov at vænne sig til tanken om røgfri skoletid.

Da datoen for indførslen af røgfri skoletid var på plads, blev det i starten kommunikeret ud via skiltningen ved alle indgange på skolen, samt ved roll ups. Skolen fik lavet deres eget røgfri logo, som blev brugt på de ansattes mailsignatur og på projektorerne i klasselokalerne. Skolen har gjort brug af humor i kommunikation af røgfri skoletid, blandet andet via skilte med teksten ”her må gerne grines uden røg”. Naboerne blev også informeret om skolens rygepolitik inden røgfri skoletid blev indført og hvordan de kunne henvende sig. Skolen er opmærksom på, at den gode kommunikation med naboerne kræver opretholdelse. Det omfatter blandt andet at vende tilbage til naboerne og sige tak, når de har henvendt sig vedrørende elever, de har set ryge.

4. Håndhævelse af røgfri skoletid

Håndhævelsen på Social & SundhedsSkolen, Herning er organiseret på den måde, at alle medarbejdere er blevet bedt om at bruge den tid, det tager at tage ”konfrontationen”, hvis de møder en elev der har røget. Når en medarbejder opdager en elev der ryger, skal medarbejderen bede om elevens navn og klasse. Det bliver sendt videre til skolens sekretær via en specifik mail, der er oprettet til formålet. Overtrædelsen bliver registreret i skolens administrative system under den specifikke elev.

Som en del af konsekvensen har man på Social & SundhedsSkolen, Herning planlagt en ugentlig ’aktiv pause’, hvor eleverne er pålagt at deltage. Alle elever, der i løbet af ugen er blevet opdaget i at ryge, skal møde op i pausen. Her møder de en underviser, der sørger for at sætte en aktivitet i gang – og som samtidig kan runde evt. udfordringer med den røgfri skoledag på en uformel måde. Tanken er, at det skal være hyggeligt og at andre elever også er velkomne til at deltage. Det er tanken, at mange medarbejdere skal kunne stå for den aktive pause, så det kan gå på skift.

I forhold til håndhævelsen af røgfri skoletid har der været en bekymring blandt medarbejderne om at blive politibetjent. Bekymringen blev der talt om til fællesmødet og fylder hos nogle medarbejdere stadig noget.

Skolen har haft en opgave i at tale med eleverne om, hvornår røgfri skoletid gælder. Det skyldes blandt andet, at eleverne har tidligt fri hver tirsdag og fredag. Her har det været nødvendigt at tydeliggøre over for eleverne, at der er røgfri skoletid inden for samme tidsrum hver dag. Dertil er det blevet besluttet, at røgfri skoletid gælder lidt før og efter skoledagen, så det ikke er muligt at møde ind lidt før kl. 8 og tænde en cigaret foran skolens matrikel.

Skolens kursister er omfattet af de samme regler og sanktioner, som alle andre elever på skolen. Der har været et problem i, at kursisterne ikke har kendt til skolens rygeregler, når de er startet. Det er endt i nogle ærgerlige situationer, hvor kursisterne har følt det ydmygende at få påpeget deres rygning. Hos skolen ligger der altså en vigtig opgave i at kommunikere klart over for skolens kursister, at de ikke må ryge. Det kan fx være den første dag, de er på skolen.

5. Aktiviteter der understøtter røgfri skoletid

’Korte samtaler med Unge (en del af projekt ’Røgfri Erhvervsskoler’)

Cirka 20 ekstra medarbejdere har fået kurset. Medarbejdere fra alle afdelinger har deltaget, så fx rengøringspersonale, pedeller og sekretærer, som ofte møder eleverne, også får kompetencer til at tage dialogen med eleverne. Skolen har været rigtig glade for kurset, da det gør arbejdet med røgfri skoletid mere overskueligt. Kurset har både givet medarbejderne redskaber til at gå i dialog med eleverne, men også en stor forståelse for elevernes forskellige afhængigheder (fysiske, sociale mm.). Det har mindsket en masse bekymringer.

Fællesmøder (en del af projekt ’Røgfri Erhvervsskoler’)

Fællesmødet foregik med deltagelse af alle skolens medarbejdere. Medarbejderne luftede forskellige bekymringer. Det fungerede godt at mødet lå tæt på indførslen af røgfri skoletid, da det blev mere præsent. Skolens ledelse var glade for at projektet stod bag dem med viden og erfaringer fra andre skoler.

Elevworkshop og forbedringer i studiemiljøet (en del af projekt ’Røgfri Erhvervsskoler’)

Elevworkshoppen blev afholdt med elevdeltagelse fra begge skolens matrikler. Der er blandt andet blevet indkøbt en masse spil, puslespil og bordtennisborde. Grundet Covid-19 er flere af indkøbene ikke brugt endnu, men eleverne har fx efterspurgt flere kortspil, de kan bruge rundt i hver af klasserne. Der blev også indkøbt en kaffemaskine, så eleverne selv kan brygge gratis kaffe. Den er kommet i brug.

Uddannelse til rygestoprådgiver (en del af projekt ’Røgfri Erhvervsskoler’)

Skolen har endnu ikke uddannet rygestoprådgivere på skolen, men det kan være på vej.

Rygestoptilbud til elever og ansatte

Skolen har ikke haft faste tilbud om rygestoptilbud til eleverne, men de er i dialog med sundhedskonsulenter fra både Herning og Holstebro kommune. I Herning har de lige nu et tilbud om rådgivning over telefonen, hvor det herigennem er muligt at blive tilmeldt forløb.

6. Synliggørelse af røgfri skoletid

Op til den 12. juni, hvor skolen indførte røgfri skoletid, blev projektets plakater, postkort og flyers brugt. Dertil har der været fysisk skiltning af røgfri skoletid.

Skolen har fået lavet sit eget røgfri logo, som blandt andet bliver brugt i medarbejdernes mailsignatur og til fælles videomøder. På skolens projektorer og forskellige skærme har der været informeret om røgfri skoletid på startskærmen.

7. Samarbejde med kommunen i projektperioden – og fremadrettet

Social & SundhedsSkolen, Herning har haft kontakt med både Herning og Holstebro kommune. Sundhedskonsulenterne kommer fx rundt i alle grundforløbsklasserne, og taler om rygning, når eleverne starter på skolen. De har også talt med eleverne om deres egne erfaringer med røgfri skoletid i kommunen, da det kommer til at være elevernes fremtidige arbejdspladser. Sundhedskonsulenter har før skolen indførte røgfri skoletid tilbudt rygestopkurser til eleverne og afholdt forskellige events på skolen, hvor de har informeret om kommunens forskellige tilbud.

Det er planen, at skolen fremadrettet skal arbejde sammen med kommunen i forhold til kommunens rygestoptilbud.

8. Største udfordring skolen har haft

• Den største udfordring der har været og fortsat er på Social & SundhedsSkolen, Herning er at få engageret alle skolens medarbejdere til at tage aktivitet del i arbejdet med røgfri skoletid. Det er ikke helt tilstrækkeligt at medarbejdere bakker om røgfri skoletid. De skal også have lysten til at gå ind i arbejdet med det. Særligt gælder det at håndhæve røgfri skoletid i pauserne og tage de gode og vigtige snakke med eleverne. Der kan være nogle barrierer hos medarbejderne, der gør, at de ikke selv har lyst til at konfrontere elever der ryger. Hvis alle skolens medarbejdere var engageret i arbejdet med røgfri skoletid, var der nok ikke de store problemer. Skolen er dog heldig at have nogle få meget dedikerede tovholdere, som selv har påtaget sig et ekstra ansvar, hvilket er vigtigt for, at det kan fungere med røgfri skoletid. Der ligger dog stadig et arbejde for skolen i at få flere medarbejdere engageret. Skole har forsøgt at få medarbejdere til at holde pause med eleverne for at give dem muligheden for at komme lidt tættere på eleverne. Det har der dog ikke været interesse i.

9. Gode råd til andre skoler

• Det er vigtigt at have en god dialog med eleverne. Der skal være færrest mulige løftede pegefingre, men det skal selvfølgelig være klart, hvad skolen mener. Det er vigtigt, at man som skole viser forståelse for, at det tager tid for eleverne at vænne sig til røgfri skoletid, men eleverne skal også være klar over, at det også er vanskeligt for underviserne. Forsøg derfor at skabe en god dialog med eleverne i stedet for at skubbe eleverne længere væk fra. Det kan være en god idé at bruge lidt humor i kommunikationen med eleverne. Et eksempel fra Social & SundhedsSkolen, Herning er en ansat, der spørger en elev, hvordan det er at blive opdaget i at ryge, hvor eleven svarer, at det ikke var slemt. Hertil svarer den ansatte: ”hov det var en skam, for det var ellers meningen”. Snakken behøver ikke kun gå på røg, når man møder elever der ryger. Det meste vil løse sig i takt med tiden.
• Sørg for at få engageret så mange medarbejdere som muligt. Det er sårbart, når kun få medarbejdere er særligt dedikerede.

Røgfri skoletid på College360

Læs mere +

Se mindre –

1. Om skolen

• College360 indførte røgfri skoletid den 27. juli 2020.
• College360 udbyder både tekniske og merkantile erhvervsuddannelser (EUD), EUX-Tech og EUX-business, samt de 3-årige erhvervsgymnasiale uddannelser HTX og HHX. Derudover tilbyder skolen efteruddannelse for både unge og voksne.
• College360 har årligt ca. 2500 elever, der kommer ind og ud af skolens to matrikler i Silkeborg.
• Skolen har 200 medarbejdere.

2. Hvorfor røgfri skoletid?

College360 er en fusion mellem to skoler i Silkeborg. I forbindelse med at skolen fusionerede og skulle have nye bygninger, blev røgfri skoletid diskuteret. I ledelsen gav det god mening at skabe en ny profil for skolen med nyt navn og nye bygninger. Her var der enig om, at røgfri skoletid passede godt ind i den nye profil.

3. Røgfri skoletid – fra tanke til handling

Silkeborg kommune blev hurtigt involveret i skolens tanker om røgfri skoletid. Flere andre ungdomsuddannelser i byen havde også røgfri skoletid, så det blev lidt til et fælles projekt. Der blev afholdt møder i skolens ledelsen, hvor en sundhedskonsulent fra kommunen deltog. Sundhedskonsulenten var med til at sparre med og komme med gode råd til skolen. Efter det blev besluttet at indføre røgfri skoletid på College360, kom der hurtigt gang i konkrete forberedelserne. Der blev udarbejdet projektplan, besluttet rammer og restriktioner for røgfri skoletid mm.

Der blev afholdt røgfri kurser for medarbejderne, så de var forberedte på at skolens indførte røgfri skoletid. der deltog cirka 10 medarbejdere og det kommunale sundhedshus stod for undervisningen.

Den større medarbejdergruppe blev forberedt på røgfri skoletid ved at deltage i det fællesmøde, som projektet faciliterede inden skolen indførte røgfri skoletid. På baggrund af fællesmødet udarbejdede skolen et materiale i form af eget logo, informationsflyer til både medarbejdere og elever samt information til naboer.

College360 brugte en del ressourcer på orientering af røgfri skoletid. Alle skolens elever blev informeret inden sommerferien, så de var forberedte på røgfri skoletid, når de kom tilbage fra ferie. Nye elever på skolen modtager et velkomstbrev, hvor det fremgår, at skolen har røgfri skoletid. Dertil har der været masser af skiltning, bannere og klistermærker med røgfri skoletid. Skolens naboer er både private og virksomheder og de modtog alle et brev, hvor de blev informeret om skolens nye rygepolitik og hvordan de kan henvende sig til skolen ved spørgsmål, gener eller hvis de oplever elever, der ryger.

4. Håndhævelse af røgfri skoletid

Skolens to matrikler har grebet håndhævelsen lidt forskelligt an. På den ene matrikel er det mest snus, der er et problem. Derfor har der ikke været et behov for, at ansatte går runder for at opdage elever der ryger. På den anden matrikel er der blevet lavet et gårdvagtsystem. Her er det ledelsen, der går runder i pauserne omkring skolen. Behovet for at have gårdvagter svinger, så I nogle perioder bliver der ikke gået runder hver dag. Selvom det er ledelsen der aktivt gård runder i pauserne, har alle medarbejdere et ansvar for at henvende sig til elever, de ser ryge. Hvis en ansat møder en elev, der ryger, skal eleven opgive navn og klasse. Informationen bliver sendt videre til lederen af den afdeling, eleven hører til. Herefter tager lederen en snak med eleven, og orienterer den virksomheden, eleven er ansat i.

Blandt nogle af skolens undervisere er der en frygt for at konfrontere eleverne med deres rygning. Skolen har derfor udformet en seddel, de ansatte kan give til elever der ryger, hvis de føler det ubehageligt at tage konfrontationen med eleven.

Skolens sanktionsprocedure fungerer overordnet fint, men det har været på tale om fem trin i sanktionstrappen er for mange, da nogle elever har påtalt, at de har mange ”forsøg”.

Skolen har en udfordring i, at der også er et skolehjem på matriklen. Hvis eleverne har tidligt fri, har de svært ved at forstå, at de ikke må ryge.

Skolens kursister er ikke omfattet af sanktionstrappen for røgfri skoletid. De fleste kursister er gode til at overholde skolens regler. Nogle få har sværere ved det og her taler skolen med dem.

5. Aktiviteter der understøtter røgfri skoletid

Fællesmøder (en del af projekt ’Røgfri Erhvervsskoler’)

Der blev afholdt et fællesmøde med alle skolens ansatte på hver af skolens to matrikler. Fællesmødet faciliterede gode diskussioner og var et godt forum for de ansatte i forhold til at få stillet spørgsmål. Der var færre bekymringer hos de ansatte efter mødet. Efter mødet samlede ledelsen op på medarbejdernes spørgsmål. Der blev lavet en FAQ på skolens insite, hvor der blev svaret på alle medarbejdernes spørgsmål. På insite er det desuden muligt for medarbejderne at dele situationer de har stået i eller gode historier i forhold til røgfri skoletid.

Elevworkshop og forbedringer i studiemiljøet (en del af projekt ’Røgfri Erhvervsskoler’)

Grundet Covid-19 blev elevworkshoppen afholdt online. Eleverne var rigtige glade for at få lov at være med og syntes formatet var rigtig fint i forhold til omstændighederne. Særligt var eleverne glade for, at der var elever med fra begge af skolens to matrikler (forskellige uddannelsestyper), da de blev inspireret af hinandens ønsker til studieforbedringer. Skolen er i gang med at købe ind til studieforbedringer.

Uddannelse til rygestoprådgiver (en del af projekt ’Røgfri Erhvervsskoler’)

Skolens havde i forvejen uddannede rygestoprådgivere.

Rygestoptilbud til elever og ansatte

Skolen har tilbudt rygestopkurser til elever og ansatte. Eleverne har gjort brug af skolens tilbud, mens de ansatte har brugt tilbuddet i Silkeborgs sundhedshus.

6. Synliggørelse af røgfri skoletid

College360 har været tydelige i synligheden af røgfri skoletid med skilte rundt på hele skolen. Dertil har skolen benyttet projektets postkort og de har designet deres egen smiley, der er blevet et symbol for røgfri skoletid på College360.

7. Samarbejde med kommunen i projektperioden – og fremadrettet

College360 har et godt samarbejde med Silkeborg Kommune og haft det lige fra de startede med at tale om røgfri skoletid. Kommunen har været med i hele processen med røgfri skoletid ved at deltage i møder, hvor skolen har fået sparring og gode råd. Dertil tilbyder Silkeborg Kommune rygestoptilbud.

 Største udfordring skolen har haft

• Håndhævelsen er svær. Det er særligt svært at fastholde den. Det er vigtigt at blive ved med at være synlig. Eleverne er smarte og finder på nye steder at gå hen og gemme sig.
• Medarbejderne bakker op om røgfri skoletid, men flere synes at konfrontationen er svær og undgår den helst. Skolens ledelse forsøger at imødekomme medarbejdernes bekymringer ved fx at tilbyde at gå med de ud i pauserne. Det er svært at blive ved med at engagere medarbejderne i arbejdet med røgfri skoletid.

9. Gode råd til andre skoler

• Det er vigtig med masser af informationer om røgfri skoletid – hellere for meget end for lidt. Gerne både på skrift, men også mundtligt over for eleverne, når de starter på skolen.
• Vigtigt at arbejde med håndhævelsen. Sørg for at beslutte, hvem der har hvilket ansvar. Engager gerne så mange som muligt og klæd dem på til at kunne tage konfrontationen med eleverne. Det er særligt vigtigt at være synlige i starten.
• Overvej sanktionstrappen nøje. Behøver der fx at være fem trin eller er det måske for lang en line at give eleverne.

Derudover har vi generelle anbefalinger, som er baseret på erfaringer fra flere skoler, der allerede har indført røgfri skoletid og er inddelt i tre processer:

Forberedelse

Læs mere +

Se mindre –

• I forberedelserne til røgfri skoletid er det vigtigt, at der sker en medarbejderinddragende proces via møder, workshops m.m.
• Udarbejd en skriftlig røgfri politik inklusiv procedurer for at håndhæve regler og sanktionering af regelbrud.
• Informer elever, ansatte og kursister i god tid inden røgfri skoletid træder i kraft på skolen.
• Hav alle de gode argumenter på plads – og vær tydelig omkring, hvorfor skolen indfører røgfri skoletid, fx at det handler om at beskytte nye elever fra at blive rygere.
• Undgå at stigmatisere rygerne. Hav fx fokus på, at det handler om skoledagen/arbejdsdagen og ikke fritiden.
• Vær forberedt på modstand og utilfredshed fra elever, ansatte og dele af ledelsen.
• Sørg for at italesætte de positive aspekter ved at have røgfri skoletid.

Implementeringen

Læs mere +

Se mindre –

• Brug tid på at forberede og motivere alle – skab fælles motivation og enighed blandt ledelse og medarbejdere, lav fx den røgfri politik sammen. Det kan være en fordel, hvis der er
  særlige drivkræfter på medarbejder og/eller ledelsesniveau, der er fortalere for røgfri skoletid.
• Arbejd med at skabe medbestemmelse og deltagelse af personale, elever og lokalsamfund i implementeringen af røgfri skoletid – og specielt i udvikling af tiltag, der skal skabe
  alternativer til det frirum, der bliver taget fra rygerne.
• Sørg for tydelig ledelsesopbakning.
• Sørg for, at der sker en opkvalificering af de ansatte.
• Benyt evt. professionel, ekstern proceshjælp, fx fra kommuner/sundhedsfaglige organisationer.
• Sørg for, at nye elever modtager information om reglerne i optagelsesbrev.
• Sørg for at kommunikere tiltaget til alle i organisationen, fx via Intranet, møder og temadag.
• Indfør sociale alternativer til rygning på skolen, så der skabes en ny og positiv pausekultur, hvor rygning ikke udgør det naturlige samlingspunkt – inddrag eleverne/elevrådet til at komme med gode idéer.
• Tilbyd rygestophjælp eller andre former for motiverende samtalehjælp, hvor elever (og ansatte) får redskaber til at håndtere en røgfri skoledag, samt sætter tanker i gang om røg og rygning.
• Sørg for at beslutte og bekendtgøre faste procedurer for at håndhæve regler og sanktionering af regelbrug.
• Sørg for, at reglerne håndhæves, og at de ansatte føler sig trygge i den nye rolle – evt. via kursus/efteruddannelse.

Forankring

Læs mere +

Se mindre –

• Bliv ved med at have fokus på at håndhæve tiltaget, idet håndhævelse er det bærende element ved at praktisere røgfri skoletid.
• Sørg for, at alle i ledelsen og de ansatte tager ansvar og handler, dvs. selv følger og håndhæver reglerne.
• Vær bevidst om, at røgfri skoletid kræver et kontinuerligt og vedholdende fokus, samt nye arbejdsopgaver og roller for ledelsen og ansatte, som kræver vilje og opmærksomhed i hele organisationen.
• Sørg for, at fortsætte med at italesætte ’historien’ om røgfri skoletid overfor nye ansatte og elever.
• Vær forberedt på fortsat modstand og utilfredshed, herunder elever som fortsat ryger, men vær opmærksom på, at dette ikke nødvendigvis er udtryk for en ”forfejlet” indsats. Erfaringen viser, at effekten er at rygefællesskaberne ophæves, hvilket overordnet set har en positiv indflydelse på elevernes rygevaner.

Derudover kan I få mere inspiration til en god proces på Røgfrit Syddanmark’s hjemmeside.

CASE VIDEOER 

For College 360 og HEG i Aars har forberedelsen af røgfri skoletid været afgørende for en god implementering. Hør de to direktører og en elevcoach fortælle, hvordan de er kommet god fra start.

Social- og Sundhedsskolen Østjylland indførte røgfri skoletid første januar 2019. Herunder er en casevideo, hvor skolens direktør og røgfri Skoletidsvejleder fortæller om, hvorfor og hvordan skolen arbejder med røgfri skoletid. Elever på skolen fortæller om hvilke fordele, der er fulgt med røgfri skoletid.

Social- og Sundhedsskolen Fredericia – Vejle – Horsens indførte røgfri skoletid i sommeren 2018. Herunder er to casevideoer fra skolen med hhv. ledelsen og eleverne.  

Afdelingsleder Pia Ranck beskriver, hvordan skolen har valgt at tage ansvar for deres fremtidige elevers sundhed ved at indføre røgfri skoletid.

Eleverne på skolen har en positiv tilgang til røgfri skoletid. Både elever der ryger og elever der ikke ryger, deler deres meninger om, hvordan en røgfri skoledag skal håndteres. De fortæller også om, hvordan deres skoledag har ændret sig efter, at rygning er blevet forbudt på skolen.