Herunder ses en oversigt over forskellige rygepolitikker på arbejdspladsen, og hvilke fordele og ulemper de medfører. Modellerne er opdelt efter mindst restriktiv til mest restriktiv.

Rygerums-modellen:

Ved denne model er rygning tilladt indendørs i særlige rygerum eller rygekabiner.

Arbejdsmiljøet

Gennemført på den rigtige måde kan rygerumsmodellen opfylde målsætningen om at sikre et sundt og røgfrit arbejdsmiljø, der effektivt beskytter de ansatte imod sundhedsskader og gener fra passiv rygning. Brugen af særlige rygerum kræver, at der etableres et separat og effektivt udsugningssystem, så røgen ikke siver ud i tilstødende lokaler eller spredes via virksomhedens faste ventilationssystem.

Rygerum eller rygekabiner sikre dog ikke, at røgpartikler sætter sig fast i tøjet og derefter spredes i lokalerne hvor der ikke må ryges. Det kan være til gene for andre ansatte, eller ikke-rygende borgere og kunder.

Modellen forhindrer heller ikke, at der kan opstå rygekliker, og den er ej heller den bedste hjælp til de rygere der ønsker at stoppe. Ydermere bidrager modellen til, at der fastholdes en rygekultur på arbejdspladsen, og den fremmer heller ikke en pausekultur der er ens for alle.

Andre parametre: synlighed, samarbejde, økonomi og samfund

Modellen burde være nem at overholde, da det står klart hvor det er tilladt at ryge. Vælger man denne model kan man forvente at mindske eventuelle konflikter mellem medarbejderne omkring passiv rygning, men det kan forventes, at der kan opstå en større kollegial opsplitninger af rygerne og ikke-rygerne i pauserne. Modellen fastholder dog stadig en pausekultur hvor der ikke er ens vilkår for alle, og derfor vil der stadig opleves en ulighed blandt medarbejderne da rygerne ofte vil have flere pauser.

Set fra et økonomisk synspunkt, er det en ulempe med denne model, da det kan være omkostningseffektivt at opstille rygerum og -kabiner. En økonomisk fordel kunne dog være, at der kan spares på udgifterne til rengøring og vedligeholdelse på de øvrige arealer på arbejdspladsen, der nu ikke længere er tilladt at ryge på. Modellen kan også bidrage til at nedbringe sygefravær, og det kan også være en økonomisk fordel.

Undersøgelser viser, at tobaksforbruget falder, og at flere holder op med at ryge, når rygning er begrænset på arbejdspladsen. Derfor kan modellen være med til at fremme folkesundheden og give lavere sundhedsudgifter til behandling af rygerelaterede sygdomme.

Røgfri matrikel-modellen:

Ved denne model er det tilladt at ryge i arbejdstiden, men der må ikke ryges på matriklen.

Arbejdsmiljøet

Denne model opfylder målsætningen om at fremme et sundere og røgfrit arbejdsmiljø for de ansatte. Den bidrager også effektivt til, at beskytte de ansatte mod sygdomme og gener som følge af passiv rygning. Modellen styrker også, at ansatte lader være med at begynde at ryge, og gør det lettere for de rygere der ønsker at holde op. Modellen sikre samtidig, at de grupper der er sensitive overfor røg, kan arbejde i virksomheden.

Denne model sikre dog heller ikke, at der sætter sig røgpartikler fast i tøjet, som senere kan spredes i de rum hvor der ikke må ryges. Dette kan være til gene for ikke-rygende medarbejdere.

Denne model ændrer heller ikke på, at der kan dannes rygekliker, at rygerne holder flere pauser i løbet af arbejdstiden, og at der kan skabes en følelse af ulighed blandt medarbejderne.

Andre parametre: synlighed, samarbejde, økonomi og samfund

Ved at indføre denne model, kan det være svært at efterleve retningslinjen om, at rygning ikke bør foregå, så det er synligt for borgerne, eller så borgere og kollegaer generes af røgen. Modellen indeholder derfor et indbygget dilemma, da det image man som kommune ønsker at opretholde, som rollemodel og sundhedsautoritet, ikke kan efterleves helt, da kommunens medarbejdere stadig har lov at ryge i arbejdstiden, blot ikke på matriklen.

En økonomisk fordel ved denne model kunne være, at der kan spares på udgifterne til rengøring og vedligeholdelse på arbejdspladsens matrikel, der nu ikke længere er tilladt at ryge på. Modellen kan også bidrage til at nedbringe sygefravær, og det kan også være en økonomisk fordel. En anden økonomisk fordel kan være sparede udgifter til indretning af rygerum og lavere udgifter til brandforsikringer. En økonomisk ulempe kan være, at rygerne er nødt til at gå langt væk fra arbejdspladsen for at kunne ryge, og det medfører at de holder længere pauser, og dermed måske er mindre effektive end de ikke-rygende medarbejdere.

Modellen bidrager samfundsmæssigt til at forbedre folkesundheden, og kan være med til at reducere udgifterne til behandling af rygerelateret sygdomme, da undersøgelser viser, at tobaksforbruget falder, og flere stopper med at ryge, når rygning er begrænset på arbejdspladsen.

Røgfri arbejdstid-modellen:

Ved denne model, er det slet ikke tilladt at ryge i arbejdstiden. Dette gælder også ved ophold udenfor den faste arbejdsplads fx ved hjemmearbejde eller i transporttiden til og fra en borger.

Arbejdsmiljøet

Implementeringen af røgfri arbejdstid medfører, at der vil være lige muligheder for medarbejderne for at udføre deres arbejde samt mere tid til at udføre det daglige arbejde, som vil give øgede personaleressourcer til gavn for blandt andet servicen overfor borgerne.

Denne model opfylder bedst muligt målsætningen for at sikre et sundt og røgfrit arbejdsmiljø for alle medarbejdere, og den beskytter effektivt mod sygdomme og gener der kan være forsaget af passiv rygning.

Modellen fremmer de ansattes trivsel, velvære og sundhed og den bidrager effektivt til at nye medarbejdere ikke begynder at ryge på arbejdspladsen, for at indgå i fællesskabet. For de grupper der er følsomme overfor røg, fx astmatikere, vil denne model sikre, at de kan arbejde i virksomheden uden problemer.

Modellen kan også virke som det sidste skub, nogle rygere har brug for, for at stoppe helt. Det anbefales dog at have fokus på røgen og ikke rygeren, når denne model indføres, således at de ansatte ikke føler det som en indgriben i deres private valg om at være ryger.

Andre parametre: synlighed, samarbejde, økonomi og samfund

Modellen er let at håndtere, da reglerne er synlige og klare. Den kan dog skabe utilfredshed hos de ansatte, da det kan føles som en indgriben i deres privatliv. Rygere kan også have svært ved at undvære tobak en hel arbejdsdag, og man kan derfor forvente modstand i den første tid efter implementeringen. Erfaringer viser dog, at det blot er en tilvænningssag, og at mange ender med at blive tilfredse eller glade for tiltaget.

Modellen kan også bidrage til et øget socialt fællesskab, og det vil blive nemmere at opbygge en fælles og ens pausekultur for alle. Det kan også være med til at styrke de kollegiale relationer. Nogle kollegaer kan måske føle det som et dilemma, hvis de ser en medarbejder ryge i arbejdstiden, da de så ikke ved om de skal angive vedkommende eller ej. Her skal det gøres klart og tydeligt, at det er lederens ansvar at rygereglerne overholdes.

De økonomiske fordele ved denne model er, at den både sparer udgifter til indretning af rygerum og -kabiner indenfor og indretning af rygehalvtag mv. udenfor. Modellen sikrer samtidig lavere udgifter til rengøring og vedligeholdelse samt til brandforsikringer. Modellen kan nedbringe udgifterne til sygefravær, og virksomheden kan styrke sit image overfor borgere og kunder. Der er ingen større økonomiske ulemper ved modellen.

Samfundsmæssigt bidrager modellen til at fremme folkesundheden og reducere sundhedsudgifter, på samme måde som røgfri matrikel-modellen og rygerums-modellen.