Hvad er fakta og hvad er fup? Hjerteforeningen støder ofte på en række myter og forestillinger om rygning, som ikke er korrekte. Derfor giver vi jer her et overblik over fakta, så I har et oplyst grundlag for jeres videre arbejde med mere røgfri arbejdstid.
1. ”Rygning er ikke en udgift for os. Folk har selvbetalte pauser”
På trods af, at rygning ikke i sig selv påvirker den samlede arbejdstid og anslås som udgift, kan der være god brandingværdi i, at en arbejdsplads tager hånd om og investerer i medarbejdernes sundhed. Derved kan dét at arbejde aktivt henimod mere røgfri arbejdstid vise sig, at være en god forretning. Indførelse af mere røgfri arbejdstid kan desuden nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne.
2. ”Rygning er afstressende”
Tobak indeholder nikotin, et stof, som påvirker udskillelse af dopamin og en række andre signalstoffer i hjernen, som giver en umiddelbar følelse af tilfredshed og velvære. Når nikotinkoncentrationen i blodet falder, oplever rygeren en række mikroabstinenssymptomer, som uro, koncentrationsbesvær, stress mm. Disse mikroabstinenser dæmpes eller forebygges, når rygeren igen ryger og får nikotin. Derfor oplever mange rygere, at rygning virker umiddelbart afstressende i dagligdagen, og de opdager ikke selv, at de faktisk hele tiden ryger for at undgå stress og ubehag på grund af mikroabstinenser. Desuden viser undersøgelser, at eks-rygere, som er kommet godt igennem et rygestop, er mindre stressede i dagligdagen, end de var, mens de røg, fordi de ikke længere er afhængige af tilførsel af nikotin for at deres hjerne fungerer normalt.
3. ”Rygning er den eneste vej til uformelle snakke og pauser”
Trivsel på arbejdspladsen er væsentligt og her kan de uformelle snakke og små pauser være vigtige elementer. For nogle rygere er netop cigaretten god til dette formål, men det handler meget om vane. Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvordan man kan skabe rammer for at opnå uformelle snakke og små pauser uden cigaretten. Således handler det om at legitimere den lille snak ved vandhanen, kaffemaskinen, etc.
4. “Rygning er ikke noget problem hos os”
Selvom rygning ikke opleves som et problem på arbejdspladsen kan en skærpelse af rygepolitikken være en god måde at tage hånd om medarbejdernes sundhed på. Ca. 60% af alle rygere har et ønske om at holde op med at ryge. Arbejdspladsen er gode rammer for at fremme og fastholde rygestop, og samtidigt kan det være med til at forebygge rygestart blandt nye unge medarbejdere.
5. ”Den fysiske afhængighed gør det for svært at stoppe”
Tobak indeholder nikotin, et stof der påvirker hjernen og centralnervesystemet og skaber afhængighed. Sundhedsstyrelsen vurderer, at ca. 60% af alle danske rygere er afhængige af tobak i en sådan grad, at de kan have gavn af rygestopmedicin eller nikotinerstatnings-produkter i forbindelse med rygestop. Det anbefales, at man får testet graden af afhængighed for at finde ud af, om man kan have gavn af hjælpemidler i forbindelse med rygestop. Den bedste succes med rygestop opnås ved en kombination af rygestoprådgivning og nikotinerstatning eller rygestopmedicin.
6. ”Rygestopkurser virker ikke”
Rådgivning, herunder rygestopkurser, i forbindelse med rygestop øger sandsynligheden for at blive røgfri betydelig. Det er oftest nødvendigt med gentagne rygestopforsøg før det lykkes at blive røgfri. Selvom man får hjælp kan det være svært at stoppe, og det er vigtigt at understrege, at hver forsøg på at stoppe med at ryge giver vigtige erfaringer til næste gang.
Ca. 2-4 ud af 100 lykkes med deres rygestop uden hjælpemidler (rygestopmedicin og rådgivning)
Ca. 25-50 ud af 100 lykkes med deres rygestop når de får hjælp (rygestopmedicin og rådgivning)
7. ”Folk har altid røget og det bliver de ved med”
Der er stigende fokus på sundhed i vores samfund og med indførelsen af lov om røgfri miljøer i 2007 er der også kommet mere fokus på hvordan vi skaber røgfri miljøer og en røgfri fremtid. Nye tal viser at ca. 60% af alle rygere ønsker at holde op med at ryge og 46% af danskerne bakker op om røgfri arbejdstid. Samtidigt viser erfaringer, at mange medarbejdere har en opfattelse af, at det er den vej det går. Derfor er der nok generelt mere forståelse for, at rygning skal begrænses end der har været tidligere.
8. ”Rygerne har ikke flere pauser end deres ikke-rygende kollegaer”
Pausekulturen på danske arbejdspladser er ligeså varieret, som arbejdspladserne er forskellige. Der er dog lavet nogle beregninger, der gennemsnitligt estimerer, at rygere holder ekstra pauser (på arbejdspladser, hvor det er muligt) for hvad der løber op i ca. 30 minutter om dagen pr. medarbejder, sammenlignet med ikke-rygere. Det opfattes dog oftest ikke sådan. Indførelse af mere røgfri arbejdstid kan derfor på nogle arbejdspladser være med til at øge effektiviteten, samtidigt med at der skabes en mere ens pausekultur for alle medarbejdergrupper.
9. ”Nikotinerstatning er både usundt og dyrt”
Sundhedsstyrelsen vurderer, at fordelene ved rygestop er langt større end de minimale bivirkninger (lokal irriterende) ved nikotinerstatningsprodukter. De afgivne mængder af nikotin i nikotinerstatningsprodukter er i næsten alle tilfælde mindre end de mængder, som rygeren er vant til at få gennem cigaretter. Derfor er nikotinerstatning ud fra alle synsvinkler et langt bedre alternativ end tobak og kan mindske abstinenssymptomerne i en overgang under rygestop.
Erfaringer viser, at det opfattes positivt blandt medarbejderne, at ledelsen anerkender, at der er tale om en fysisk afhængighed og bakker op om et rygestop fx med rygestopkurser og nem adgang til information om brugen af nikotinerstatning.
10. ”Rygerne vil reagere meget negativt på en skærpet rygepolitik”
Med forandringer følger oftest modstand, og det er meget sandsynligt, at ledelsen på en arbejdsplads vil kunne opleve modstand blandt rygerne i forbindelse med en skærpelse af rygepolitikken. Det er derfor vigtigt, at inddrage medarbejderne, særligt rygerne, tidligt i processen. Erfaringer viser dog, at modstanden er forbigående og at tingene falder til ro, når hverdagen med den nye skærpede rygepolitik indfinder sig.
11. ”Nedtrapning er bedre end ingenting”
Nedtrapning af det daglige forbrug af cigaretter kan, for nogen, være et skridt på vejen til et endeligt rygestop men har i sig selv ingen sundhedsfremmende effekt. Ved nedtrapning er det vigtigt at have fastsat en dato for det endelige rygestop.
