Quiz: Ved du hvor mange, der bliver psykisk påvirket af hjertekarsygdom? Få 21 gode råd
Hvis du oplever at få nye følelser og tanker efter, at du er blevet ramt af en hjerte-kar-sygdom, så er du ikke alene. Mange hjertepatienter kæmper med psykiske følgevirkninger af hjerte-kar-sygdom. Bliv klogere på dine her på siden ved at tage vores quiz, og læs de 21 gode råd til svære følelser fra Hjerteforeningens psykolog.
Test din viden om mentale udfordringer med hjertesygdom
Tag vores quiz her og gæt med om, hvor udbredt de mentale udfordringer er for landets hjertepatienter:
Quiz: Psykiske reaktioner ved hjertesygdom
Tania Roug Lund Pedersen er psykolog i Hjerteforeningen, og tager ofte imod opkald på Hjertelinjen fra hjertepatienter, der kæmper med svære følelser.
Ifølge hende er der mange psykiske reaktioner, som er typiske for hjertesyge.
Reaktionerne er ofte:
- Træthed
- Fremmedgørelse
- Grådlabilitet
- Magtesløshed og hjælpeløshed
- Uro og rastløshed
- Bekymring og angst
- Vrede og irritation
- Nedsat hukommelse og koncentration
- Søvnbesvær
Men hvad skal du gøre, når du oplever de følelser?
Der findes heldigvis en række værktøjer, du selv kan tage i brug, når det handler om at bearbejde dine svære følelser.
Hvis du fx oplever angst ved at gå alene, har Tania Roug Lund Pedersen følgende råd til dig:
Hvis du oplever angst, kan du prøve at følge fire trin:
Start med at gå en tur i området, hvor du bor, sammen med din ægtefælle eller ven.
Når du føler dig tryg ved det, kan du gå en tur i skoven alene - men tag telefonen med, og snak over telefonen med din ægtefælle eller ven på hele turen.
Herefter kan du så prøve at gentage turen i skoven, denne gang dog med telefonen i lommen.
Og til sidst kan du gå en tur alene, uden telefon.
Så små skridt hele tiden, hvor du prøver dine grænser af og bliver tryg, inden du går videre til næste skridt, siger Tania Roug Lund Pedersen.
"Du kan fx spørge dig selv:
Hvad er det værste, der kan ske?
Og hvor stor er sandsynligheden for, at det sker?
Tania Roug Lund Pedersen, psykolog
Gode råd, hvis du oplever bekymringer
Bekymringer kan også fylde meget i livet som hjertesyg. Her kan det ifølge Tania Roug Lund Pedersen gavne dig at konkretisere dine bekymringer.
- Du kan fx spørge dig selv: Gavner denne tanke mig? Hvilken tanke vil i givet fald være mere nyttig?
Er bekymringen reel, og har jeg grund til at antage, at det går galt?, siger Hjerteforeningens psykolog.
Du kan også reflektere over andre spørgsmål, siger Tania Roug Lund Pedersen:
Har jeg oplevet, at det går godt? Hvad er det værste, der kan ske, og hvor sandsynligt er det, at det værste sker?
Hvis det værste sker, hvad kan jeg så gøre? Er der noget, jeg kan gøre for at forøge chancen for et positivt udfald i stedet?
Gode generelle råd til dig, der oplever at være udfordret med svære følelser
Hvis du generelt oplever at kæmpe med svære følelser, er der ifølge Tania Roug Lund Pedersen også nogle værktøjer, du kan tage i brug. Hun foreslår, at du tænker over følgende:
- Hvad er livsglæde for mig? Prøv at reflektér og fokusér på dette
- Gør noget meningsfuldt
- Gør noget sammen
- Gør noget sanseligt rart
- Gør noget nyt
- Giv dig selv tid til at gå igennem de svære følelser
- Tag hånd om dine fysiske behov som søvn, kost og motion
- Skaf dig overblik, fx ved at bruge en kalender, lav lister og referater
- Søg viden om sygdom og behandling
- Du kan henvende dig til egen læge som patient og pårørende om en henvisning til psykolog
Endelig er der altid hjælp at hente ved at henvende dig til Hjerteforeningen.
Her sidder en række eksperter klar på alle hverdage mellem 9 og 16 på Hjertelinjen, hvor du kan få gratis og fortrolig rådgivning til livet med en hjertesygdom.
Hjertelinjen kan kontaktes på 70 25 00 00.