Kære pårørende.

Jeg hedder Dorte og er direktør i eget liv, som efterlønner. Jeg bor i Skanderborg kommune. Jeg har arbejdet indenfor social området og de sidste år som frivilligkoordinator for plus 60 gruppen.

Livet tager pludselig en uventet drejning. Pludselig stod jeg der! I november 2018 blev hele mit univers rystet og vendt på hovedet. Telefonen ringede, en stemme sagde, at min mand havde fået hjertestop; “det ser ikke godt ud, der kommer en og henter dig og kører dig ind til Skejby”. Min mand fik hjertestop på en jagt, og fik først hjælp på stedet af min søn og jagt kammerater. Han havde i alt 37 minutters hjertestop, 5 dage i koma, og 6 uger på Skejby. Derefter 3 måneder på Hammel Neurocenter, og 3 måneders hjerterehabilitering i kommunen. Efter 10 måneder var Max tilbage på arbejde fuld tid.

Status i dag er, at han er 95% tilbage i livet. Det hele var så uvirkeligt. Ingen forvarsel og årsagen til hjertestoppet er aldrig fundet. Hvem kunne jeg tale med, søge støtte hos og dele mine, til tider, angstfyldte tanker og reaktioner med? Jeg havde mine 3 voksne sønner og familie, som jeg talte med, men ønskede samtidig også at beskytte dem i forhold til hvor store mine bekymringer i virkeligheden var. Jeg savnede at tale med en uvildig, en som havde været gennem de samme oplevelser, og som forstod mig og mine bekymringer; en pårørendestøtte. Det tager lang tid at bearbejde sine tanker, og at lære at leve med angsten. Hvad nu hvis? Sker det igen? Hvor finder man sin styrke?

Tøv ikke med at kontakte mig, fortæl, læs af, spørg, lad samtalen føre derhen, hvor du har behov. Jeg vil gerne støtte dig hele vejen, når du har brug for det. Derfor har jeg valgt at være pårørendestøtte og ser frem til gode samtaler. Jeg er klar, vi snakkes ved.