Ingredienser

Quinoasalat
  • 100 g quinoa
  • ½ spidskål
  • 250 g jordbær
  • 1 agurk
  • 200 g friskbælgede ærter
Rygeostcreme
  • 125 g rygeost 5+
  • ½ dl yoghurt naturel 1½ %
  • 1 lille bundt purløg
  • ½ tsk. salt
  • peber
  • evt. ½ tsk. dijonsennep
Grillspyd
  • 400 g oksekød
  • 1-2 rødløg
  • 4 kviste rosmarin
  • 1 pakke fuldkornstortillas

Tilberedning

Quinoasalat
Kog quinoa som angivet på emballagen og afkøl. Snit spidskålen fint. Skyl og nip jord­bærrene. Skær agurken i brede spåner med en kartoffelskræller. Vend quinoa med kål, jordbær, agurk og ærter.

Rygeostcreme
Rør rygeost sammen med yoghurt. Skær eller klip purløgene fint – gem lidt til pynt – og rør dem i cremen. Smag til med salt og friskkværnet peber og evt. sennep.

Grillspyd
Skær løgene i kvarte og kødet i tern.

Fordel kød, rødløg og rosmarinkvist på grill­spyd. Grill til kødet har fine grillstriber.

Lun fuldkornstortillaerne og servér med quinoasalat, grillspyd og rygeostcreme.

 

Frugt og grønt pr. person

Ca. 320 G

Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet

2600 kJ (620 kcal). Kulhydrat 81 g. Fedt 15 g, heraf mættet fedt 3 g

HJERTELIV0218