Ingredienser

  • 2 spsk sesamfrø
  • 2 røde peberfrugter
  • 250 g markchampignon
  • ½ kinakål, ca. 500 g
  • 2 spsk raps- eller olivenolie
  • 500 g oksekød i strimler
  • 2 fed hvidløg
  • 8 spsk østerssauce
  • 2 spsk sød chilisauce
  • 4 dl vand eller bouillon
  • 1 bundt forårsløg
  • 1 bundt frisk koriander
Tilbehør
  • 4 dl fuldkornsjasminris

Tilberedning

Rist sesamfrøene på en tør pande, til de dufter og ”popper”. Lad dem køle af.
Skær peberfrugterne i trekantede stykker.
Rens og halvér champignonerne.
Skær kinakålen i kvarte. Fjern den groveste del af stokken og bunden og skær kålen i ca. 4 cm brede stykker.
Varm i 1 spsk. olie op på en pande og brun oksekødet hurtigt på alle sider.
Tag kødet af panden.
Varm 1 spsk. olie op i en bredbundet gryde eller wok og steg peberfrugter og champignon ved høj varme, til champignonerne er brune.
Tilsæt kinakål, som steges med i 2-3 minutter.
Tilsæt finthakket hvidløg, østerssauce, chilisauce og vand og kog grønsagerne godt igennem i 2-3 minutter, til kålen falder sammen.
Tilsæt kødet og varm det hele godt igennem.
Skær forårsløgene i tynde skiver og hak korianderen groft.
Servér retten drysset med forårsløg, sesamfrø og koriander og med kogte ris til.

Frugt og grønt pr. person

286 g

Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet

2751 kJ (655 kcal). Kulhydrat 87 g. Fedt 17 g, heraf mættet fedt 4 g

Ude og Hjemme, uge 44, 2011