Ingredienser

Salat
  • 2-3 røde peberfrugter
  • 1 kg gulerødder
  • 2-3 rødløg
  • 1 spsk. olivenolie
  • salt og peber
  • 1 spsk. sherryvineddike (eller balsamico)
Flanksteak
  • 1 flanksteak (600 g)
  • salt og peber
  • ½ spsk. olivenolie
Salsa
  • 1 agurk
  • 1 lille bundt ramsløg
  • 1 frisk chili
  • 1 spsk. olivenolie
  • 2-3 tsk. citronsaft
  • salt
Tilbehør
  • 200 g groft hvedebrød

Tilberedning

Salat
Rens peberfrugterne, og skær dem i både. Skræl gulerødderne, og skær dem i grove stykker. Pil rødløgene, og skær dem i både. Vend peberfrugter, gulerødder og rødløg sammen med olivenolie, salt og peber på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen ved 225 grader varmluft i ca. 20 minutter. Vend grønsagerne med sherryvineddike, og smag til med salt og peber.

Flanksteak
Dup kødet tørt med køkkenrulle, og gnid det med salt og friskkværnet sort peber på begge sider. Brun kødet på en varm pande/grillpande smurt med olie. Læg kødet i et ovnfast fad, og sæt det i ovnen sammen med grønsagerne i 8-12 minutter (efter tykkelse). Tag kødet ud på et skærebræt, dæk med stanniol, og lad det hvile i mindst 10 minutter.

Salsa
Vask agurken, og halvér den på langs. Skrab kernerne ud, og skær agurken i små terninger. Skyl ramsløgbladene, og snit dem fint. Rens chilien for frø og mellemvægge, og hak den fint. Bland det hele sammen med olivenolie, og smag til med citronsaft og salt.

Skær kødet i tynde skiver, og servér med den lune salat, salsa og brød.

TIP
Hvis du ikke kan skaffe ramsløg, kan du bruge 1-2 fed finthakket hvidløg og en lille håndfuld hakkede spinatblade.

 

Frugt og grønt pr. person

Ca. 500 g

Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet

2400 kJ (580 kcal). Kulhydrat 64 g. Fedt 19 g, heraf mættet fedt 5 g

UH1115