Ingredienser

Salade nicoise
  • 200 g blandet grøn salat
  • 200 g grønne bønner
  • 1 bakke cherrytomater, 200 g.
  • 200 g kogte kartofler
  • 2 spsk. kapers
  • 30 g sorte oliven
Sennepsdressing
  • 1 tsk. dijonsennep
  • 2 tsk. vineddike
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. sukker
Stegte sild
  • 4 sildefileter
  • 50 g rugmel
  • salt og peber
  • 1 spsk. olie til stegning
Tilbehør
  • 4 tykke skiver groft hvedebrød, 300 g

Tilberedning

Salade nicoise
Skyl salaten og afdryp den. Nip bønnerne og kog dem i letsaltet vand i 2 minutter. Afdryp bønnerne og hæld koldt vand over. Halvér cherrytomaterne og skær kartoflerne i skiver. Vend salaten med kartofler, bønner, cherrytomater, kapers og oliven.

Sennepsdressing
Pisk ingredienserne til dressingen sammen og dryp den over salaten.

Stegte sild
Klip finnerne af sildene og rids sildene let med en skarp kniv på skindsiden. Vend sildene i rugmel tilsat salt og peber. Fold sildene sammen på midten.

Varm olien på en pande og steg sildene i 4-5 minutter på hver side. Skær sildene i mindre stykker og fordel dem i salaten. Servér salaten med brød.

 

Frugt og grønt pr. person

Ca. 150 g

Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet

2300 kJ (600 kcal). Kulhydrat 55 g. Fedt 25 g, heraf mættet fedt 4 g

UH3612