Ingredienser

  • 800 g rodfrugter, fx selleri, persillerod eller pastinak eller en blanding
  • 1-2 fed hvidløg
  • 2 æg
  • 100 g reven ost, 30+
  • 1 dl rasp
  • salt og peber
  • olie
  • 4 dl grønsags- eller hønsebouillon, koncentrat og vand
  • majsstivelse
  • 1 bundt persille
Tilbehør
  • 320 g tør pasta
  • 100 g blandet grøn salat

Tilberedning

Skræl rodfrugterne og riv dem fint. Hak hvidløget fint. Bland rodfrugter, hvidløg, æg, ost og rasp sammen til en fars og krydr med salt og peber. Ingredienserne skal nærmest trykkes sammen. Lad farsen hvile i ca. ½ time. Form farsen til otte bøffer. Steg dem i flydende margarine på en stor slip-let pande ved ikke for høj varme i ca. 10 min. på hver side. Det er vigtigt, at varmen ikke er for høj, da bøfferne nemt brænder på.

Hak persillen. Bring bouillonen i kog og jævn den til passende konsistens med majsstivelse, der er udrørt i lidt koldt vand. Tilsæt persillen, kog persillebouillonen igennem i et par minutter og smag den til med salt og peber. Servér med salat og kogt pasta.

Frugt og grønt pr. person

ca. 200 g

Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet

2700 kJ (640 kcal) fordelt på: protein 16 % kulhydrat 55 % fedt 29 % (20 g)