Ingredienser

  • 250 g cherrytomater
  • 1 spsk olivenolie
  • salt og peber
  • 400 g spaghetti eller anden lang pasta
  • 1 kg blåmuslinger
  • 2 skalotteløg
  • 4 fed hvidløg
  • 2 spsk olivenolie
Tilbehør
  • 200 g hvedebrød
  • 2 spsk bredbladet persille

Tilberedning

Halver cherrytomater og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir med skærefladen opad. Dryp 1 spiseskefuld olivenolie over og krydr dem med salt og peber. Bag dem i ovnen ved 160 grader i ca. 45 minutter.
Kog pastaen i rigeligt, saltet vand. Hæld den i et dørslag til afdrypning, mens den stadig har lidt ”bid”. Hæld pastaen tilbage i gryden.
Skrub muslingerne og kassér åbne muslinger.

Hak skalotte- og hvidløg, kom dem i en stor gryde med olien og svits dem hurtigt. Kom muslingerne i gryden, læg låg på og skru helt op for varmen. Damp muslingerne i 5 minutter, til de netop er faste.

Hæld muslingefonden over pastaen og varm den igennem. Pil evt. muslingerne ud af skallerne og vend dem i pastaen.

Servér pastaen med muslinger, bagte cherrytomater og et persilledrys ovenpå med brød til.

 

Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet

2800 kJ (670 kcal) fordelt på: Protein 15 % Kulhydrat 66 % Fedt 19 % (14 g)