Ingredienser

Panzanellasuppe
  • 2 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 kg modne tomater
  • 1 l vand eller grønsagsbouillon
  • 3 skiver daggammelt hvedebrød, gerne fuldkornsbrød, 150 g
  • 1 bundt basilikum eller oregano
  • salt og peber
Tilbehør
  • 25 g friskrevet parmesan
  • 8 skiver fuldkorns hvedebrød, 400 g

Tilberedning

Hak løg og hvidløg, og svits det i olien i en stor gryde. Skær tomaterne i grove tern, bland dem i løgene, og svits dem ved høj varme i ca. 5 minutter under omrøring, til de begynder at dufte og afgive væde. Tilsæt vand eller bouillon, og kog suppen i 20 minutter. Bryd brødet i mindre stykker, og kog det i suppen i 5 minutter, til det opløser sig lidt og jævner suppen. Hak basilikum eller oregano groft, kom det i suppen, og smag den til med salt og peber.

Servér suppen med groftrevet parmesan til at drysse over og brød ved siden af.

Frugt og grønt pr. person

330 g

Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet

2194 kJ (522 kcal). Kulhydrat 94 g. Fedt 11 g, heraf mættet fedt 3 g

Ude og Hemme, uge 36, 2013