Ingredienser

Karamelliserede pærer
  • 1 kg pærer
  • 100 g sukker
Panna cotta
  • 3 blade husblas
  • 1 vaniljestang
  • 50 g sukker
  • 4½ dl sødmælk
Pynt
  • 30 g pistacienødder

Tilberedning

Karamelliserede pærer
Skræl pærerne, og skær kernehusene ud. Skær pærerne i store tern. Smelt sukkeret på en pande, til det karamelliserer, og vend pærerne i karamellen. Lad dem simre ved svag varme, til de er knapt møre. Tag panden fra blusset, og lad pærerne trække, til de er helt møre. Lad dem køle af. Fordel halvdelen af pærerne i 6 portionsglas. Gem resten til senere.

Panna cotta
Udblød husblassen i en stor skål koldt vand i mindst 10 minutter. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og bland dem sammen med 2 tsk. af sukkeret. Varm 2 dl mælk op med vaniljesukkerret og resten af sukkeret. Kram vandet ud af husblassen, og smelt den i den varme mælk. Bland den varme mælk med den kolde. Lad mælken køle af til den tykner. Rør i den af og til, så vaniljen i bunden bliver fordelt i hele mælken. Hæld mælken i glassene over pærerne. Stil desserten i køleskabet, og lad den stivne ca. 2 timer.

Fordel resten af pærerne på toppen af desserterne ved servering og drys med hakkede pistacienødder.

Frugt og grønt pr. person

Ca. 125 g

Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet

1200 kJ (280 kcal). Kulhydrat 48 g. Fedt 6 g, heraf mættet fedt 2 g