Ingredienser

  • 100 g marcipan
  • 100 g sukker
  • 2 æg
  • 1 stang vanilje
  • 100 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • ½ dl hyldeblomstsaft
  • 500 g jordbær
  • lidt flormelis til drys

Tilberedning

12 stk.

Riv marcipanen, og rør sukker heri. Rør æggene i et ad gangen.

Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Kom vaniljekorn i dejen, og vend forsigtigt med mel, bagepulver og hyldeblomstsaft.

Skyl og nip jordbærrene, og skær dem i tern. Vend jordbær i dejen.

Fordel dejen i 12 muffinforme, og bag kagerne ved 175 grader i ca. 20 minutter. Afkøl kagerne, før de drysses med sigtet flormelis.

 

Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet

Energi pr. stk.: 600 kJ (140 kcal). Kulhydrat 25 g. Fedt 4 g, heraf mættet fedt mindre end 1 g

Ude og Hjemme, uge 28, 2015