Ingredienser

  • 200 g smuttede mandler
  • 200 g sukker
  • ½ spsk bagepulver
  • 3 æg
  • 2 spsk citronsaft
  • 1 spsk flormelis
  • 200 g brombær
  • ½ dl ahornsirup
  • skal af ½ ubehandlet citron

Tilberedning

Bred mandlerne ud på en bageplade beklædt med bagepapir og rist dem let gyldne i ovnen ved ca. 180 grader, ca. 10 minutter.

Lad mandlerne køle af, kom dem i en foodprocessor, og mal dem til mel.
Tilsæt sukker og bagepulver. Tilsæt æggene et ad gangen, mens foodprocessoren kører, og kom citron i. Hæld dejen i en 25 cm stor springform beklædt med bagepapir.Bag kagen ved 190 grader i ca. 1 time, kig til kagen undervejs.Dæk den med et stykke folie, hvis den er ved at blive for mørk. Kagen er færdig, når den føles fast og er gylden.

Køl kagen af i formen på en bagerist. Kom flormelis i en sigte, og drys kagen med flormelis.
Riv skallen af en halv ubehandlet citron, eller skær det gule af skallen i tynde strimler. Vend brombær, citronskal og ahornsirup forsigtigt sammen og lad det trække ½ time. Servér mandelkagen med de sirupsyltede brombær.

OBS!
Opskriften er fra Hjerteforeningens nye bog: Styrk dig med Hjerteforeningen, der inspirerer småtspisende til at få tilført den nødvendige næring.

Frugt og grønt pr. person

0 g

Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet

1300 kJ (310 kcal)

Styrk dig med Hjerteforeningen