Ingredienser

  • 300 g grønne linser
  • 4 sweet potatoes á ca. 100 g
  • 1 spsk raps- eller olivenolie
  • 500 g kyllingebrystfilet
  • salt og peber
  • 2 spsk raps- eller olivenolie
  • 2 spsk balsamico eller æbleeddike
  • 1-2 fed hvidløg
  • 100 g blandet grøn salat
  • 2 store håndfulde krydderurter, fx persille og basilikum
  • 25 g parmesan
  • 4 skiver groft hvedebrød

Tilberedning

Skyl linserne og godt og kog dem i rigeligt letsaltet vand til de er er møre, ca. 20 minutter. Hæld dem i en sigte, skyl dem og lad dem dryppe af. Skræl de søde kartofler, skær dem i tern og vend dem med olie i et ovnfast fad beklædt med bagepapir. Bag dem møre i ovnen ved ca. 200 grader i 30 minutter. Krydr kyllingekødet med salt og peber og steg det på en grillpande I ca. 8-10 minutter på hver side. Pisk en dressing af olie, eddike, et par spiseskefulde vand og finthakket hvidløg og smag den til med salt og peber. Skyl salat og krydderurter og pluk bladene af krydderurtestilkene. Bland salat, krydderurter, søde kartofler og linser med dressingen. Høvl parmesan over salaten og servér den til stegt kyllingebryst med groft hvedebrød til.

TIP
Sweet potatoes kaldes også søde kartofler eller batater. Det er en rodfrugt og er på trods af sit navn ikke i familie med kartofler.

Frugt og grønt pr. person

Ca. 200 g

Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet

2800 kJ (670 kcal) fordelt på: protein 34 % kulhydrat 39 % fedt 27 % (20 g)