Ingredienser

Lammespyd
  • 400 g lammemørbrad
  • 3 spsk citronsaft
  • 2 kviste frisk rosmarin
  • 2 fed hvidløg
Grillede grønsager
  • 2 peberfrugter
  • 1 aubergine
  • 1 courgette
  • 1 salatløg
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 potte frisk basilikum
  • ½ tsk salt
  • peber
Blomkåls-couscous
  • 200 g couscous
  • ½ blomkål
  • 4 kviste mynte
  • ½ tsk salt
  • peber
Tilbehør
  • 1 dl yoghurt naturel 1½%

Tilberedning

Lammespyd
Kom lammemørbrad i en frysepose med citronsaft, rosmarin og presset hvidløg. Lad kødet marinere i ca. 1 time.

Grillede grønsager
Skær peberfrugterne i tykke strimler. Skær aubergine og courgette i skiver. Skær løget i både. Vend forsigtigt grønsagerne med olien.

Grill grønsagerne til de er møre og får farve. Vend de grillede grønsager med basilikum, og krydr med salt og peber.

Blomkåls-couscous
Kog couscous som angivet på emballagen og afkøl. Kom blomkål i en foodprocessor sammen med mynte og blend til en couscouslignende konsistens. Vend med couscous og krydr med salt og peber.

Fordel kødet  på spyd og grill i ca. 3 minutter på hver side. Servér med grillede grønsager, blomkåls-couscous, og dryp yoghurt over.

 

Frugt og grønt pr. person

Ca. 300

Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet

1900 kJ (460 kcal). Kulhydrat 55 g. Fedt 15 g, heraf mættet fedt 4 g

Tidligere trykt i

Ude og Hjemme, uge 33, 2015