Ingredienser
- 100 g tørrede frugter fx figner, svesker, rosiner og dadler
- 1 dl mørk rom
- 25 g hasselnødder
- 175 g hvid hvede (fuldkornsmel)
- 1 tsk. bagepulver
- 1 tsk. stødt ingefær
- 1 tsk. stødt kanel
- ½ tsk. stødt nellike
- ½ tsk. stødt kardemomme
- 100 g brun farin
- 2 æg
- ½ dl appelsinsaft
- 2 spsk. smagsneutral olie
- 50 g lys sirup
- 50 g blanding af sukat og pomerans
- reven skal af 1 appelsinskal
- lidt sigtet flormelis til pynt
Tilberedning
14 personer (60 gram pr. person)
Hak de tørrede frugter fint, og læg dem i en skål. Hæld rom over, og lad frugterne trække minimum 1 time – gerne længere tid.
Tænd oven på 160 grader.
Hak nødderne fint.
Bland fuldkornshvedemel med bagepulver og krydderier.
Rør brun farin og æg sammen og tilsæt dernæst hvedemel med bagepulver og krydderier, nødder, appelsinsaft, olie og sirup. Rør til en ensartet dej og tilsæt sukat, pomerans, tørrede frugter i rom og appelsinskal.
Hæld dejen i en smurt kageform ca. 1 liter eller i en springform, ca. 22 cm.
Bag kagen i midten af ovnen i ca. 45 minutter. Mærk efter med en kødnål om kagen er bagt. Hænger der dej ved, bages kagen lidt længere tid. Tag kagen ud og afkøl den, før den drysses med sigtet flormelis.
Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet
750 kJ/175 kcal. Kulhydrat 25 g. Fedt 4 g, mættet fedt 0,5 g
HJERTELIV0418