Ingredienser

Kransekagehjerter
  • 200 g marcipan
  • 75 g flormelis
  • 1 æggehvide
Pynt
  • 2 spsk. kakao
  • 100 g flormelis
  • resten af æggehviden
  • 2-3 tsk. vand
  • sukkerpynt, kugler, krymmel og spiseligt guld

Tilberedning

Ca. 20 stk.

Tænd ovnen på 190 grader. Del marcipanen i mindre stykker, og ælt den sammen med flormelis og 1-2 spsk. æggehvide, til dejen er god og blød, men stadig fast nok til at kunne rulle ud. Drys flormelis på køkkenbordet, og rul dejen ud til ca. ¾ cm tykkelse. Stik hjerterne ud med en mellemstor hjerteudstikker. Læg hjerterne på en bageplade med bagepapir. Bag hjerterne i ca. 8 minutter til de er gyldne og let brune i kanterne. Lad dem køle af.

Rør kakao og flormelis med resten af æggehviden, og spæd med lidt vand til glasur. Smør glasuren på hele overfladen af hjerterne eller bare på halvdelen. Læg dem på bagepapir og drys med pynt. Lad glasuren stivne, og opbevar dem køligt i en lufttæt beholder.

 

Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet

400 kJ (90 kcal). Kulhydrat 14 g. Fedt 3 g, heraf mættet fedt 0,3 g UH5216

UH5216