Ingredienser
24 stk.- 2½ dl vand
- 25 g gær
- ½ tsk. salt
- 1 spsk. olivenolie
- 30 g hørfrø
- 200 g rugmel
- 200 g hvedemel
- 25 g forskellige kerner til drys, solsikkekerner, græskarkerner og hørfrø
Tilberedning
Hæld vandet i en skål og opløs gæren heri. Tilsæt salt, olie, hørfrø, rugmel og hvedemel, og ælt dejen sammen til en blød og elastisk dej. Lad dejen hæve tildækket til dobbelt størrelse – ca. 45 minutter.
Del dejen i 2 og rul hvert stykke dej tyndt ud mellem to stykker bagepapir til en firkant, ca. 20×30 cm. Fjern det øverste stykke bagepapir, prik dejen med en gaffel, og skær hvert stykke ud i ca. 12 stykker. Løft bagepapiret med dej over på bageplader. Pensl med vand og drys med kerner. Kør forsigtig kagerullen over knækbrødsdejen og bag knækbrødene ved 200 grader varmluft i ca. 15 minutter. Skru ned til 100 grader, og bag brødene færdige i 15 minutter, til de er sprøde.
Lad knækbrødene køle af på en bagerist, og opbevar dem i en lufttæt beholder.
Frugt og grønt pr. person
Pr. stk.: Kostfibre 2 g
Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet
Pr. stk.: 300 kJ/75 kcal. Kulhydrat 12 g. Fedt 2 g, heraf mindre end 1 g mættet fedt
LK2020-16