Ingredienser

  • 5 dl hvid hvede (fuldkornsmel)
  • 1 spsk. sukker
  • ½ tsk. salt
  • 1 tsk. natron
  • reven skal af 1 ubehandlet citron
  • 3 æg
  • 5 dl kærnemælk
  • 2 æbler
  • 2 spsk. smagsneutral olie til stegning
  • 2 spsk. flormelis

Tilberedning

Ca. 32 stk.

(Anbefalet mængde er 3 stk. pr. person)

Bland alle de tørre ingredienser og citronskal sammen i en skål.

Del æggene i blommer og hvider.

Rør æggeblommer og kærnemælk med de tørre ingredienser lidt ad gangen. Pisk hvi­derne stive, og vend dem forsigtigt i dejen.

Skær æblerne i kvarte. Fjern kernehus, og skær æblerne i små tern.

Varm olien i en æbleskivepande – brug even­tuelt en sprayflaske til at fordele olien, så du sparer på den. Fyld hullerne ¾ op med dej. Til­sæt lidt æbler i små tern. Vend æbleskiverne en halv omgang, når de begynder at stivne og hæve i kanterne.

Kom lidt mere dej ind i æbleskiverne – even­tuelt med en sprøjtepose – før den vendes helt rundt, så får man de fineste runde æble­skiver.

Drys de nybagte æbleskiver med sigtet flor­melis.

 

Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet

250 kJ/60 kcal. Kulhydrat 8 g. Fedt 2 g, heraf mættet fedt 0 g

HJERTELIV0418