Ingredienser

Tomatsauce
  • 1 løg
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 fed hvidløg
  • 1 flaske mosede tomater, ca. 700 g
  • 1-2 tsk. stærk paprika
  • 1 tsk. salt
Farserede peberfrugter
  • 150 g fuldkornsjasminris
  • 2 porrer
  • 500 g hakket okse- eller svinekød
  • 1 tsk. salt
  • peber
  • 2 tsk. tørret oregano eller timian
  • 1 stor grøn peberfrugt
  • 1 stor rød peberfrugt
  • 1 spsk. olivenolie
Tilbehør
  • 1 bundt persille
  • 4 skiver fuldkornsbrød (200 g)

Tilberedning

Tomatsauce
Hak løget fint, og svits det i olien. Tilsæt presset hvidløg, tomater, paprika og salt. Lad saucen koge 10 minutter.

Farserede peberfrugter
Kog risene i 10 minutter. Lad dem dryppe af i en sigte og køle af. Snit porrerne fint. Rør kødet med ris, porrer, salt, peber og oregano eller timian. Skær hver peberfrugt i 4 tykke skiver. Tryk forsigtigt stilkene ude af stilk-enderne. Bred tomatsaucen ud i bunden af et stort ovnfast fad. Læg peberfrugtskiverne i fadet, og fordel farsen i peberfrugterne. Glat overfladen med en ske og pensl med olie. Læg stanniol over fadet, og bag peberfrugterne i ovnen ved 200 grader i 30 minutter. Fjern stanniolen, og bag retten endnu 10-15 minutter, til farsen har fået lidt farve, og den er gennembagt.

Drys retten med hakket persille og servér med brød.

TIP
I stedet for fuldkornsjasminris kan du bruge fuldkornsbasmatiris som har samme kogetid. Du kan også brug almindelige brune ris, men kog dem da ca. 20 minutter først.

Frugt og grønt pr. person

Ca. 300 g

Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet

2500 kJ (580 kcal). Kulhydrat 69 g. Fedt 20 g, heraf mættet fedt 3 g

UH1617