Ingredienser

Farsbrød
  • 400 g hakket svinekød, 10% fedt
  • 1 tsk salt
  • 1 æg
  • 1 dl havregryn
  • 1 løg
  • peber
  • 1 dl minimælk
  • 2 æbler
  • 6 stilke timian
Salat med korn og rodfrugter
  • 4 dl fuldkorn, fx hvede, spelt eller byg
  • 200 g gulerødder
  • 200 g rødbeder
  • 200 g persillerødder eller pastinakker
  • 2 spsk olivenolie
  • 2 spsk æbleeddike
  • salt og peber
  • 1 bakke karse

Tilberedning

Fars
Rør kødet sejt med salt. Rør ægget i kødet. Tilsæt havregryn, revet løg og peber. Rør mælken i farsen. Skær æblerne i ½ cm tykke skiver. Skær kernehusene væk på de midterste skiver. Form et farsbrød med æbleskiver i to lag: Læg lidt af farsen i bunden af et ovnfast fad. Læg et lag æbler ovenpå, et lag fars, endnu et lag æbler og fars til sidst. Glat farsbrødet i siderne og ovenpå med hænderne. Drys timian på toppen af farsbrødet, og bag det i ovnen ved 200 grader i 45 minutter.

Salat med korn og rodfrugter
Kog kornene møre i letsaltet vand, og lad dem dryppe godt af i en sigte. Skræl rodfrugterne, og skær dem i lange strimler med en skrællekniv. Pisk olie og eddike sammen, og vend dressingen i rodfrugterne. Smag til med salt og peber. Vend rodfrugterne let med kornene, og drys med karse.

Skær farsbrødet i tykke skiver og servér med kornsalaten.

Frugt og grønt pr. person

233 g

Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet

2760 kJ (657 kcal). Kulhydrat 88 g. Fedt 22 g, heraf mættet fedt 6 g

Hjertesund mad, uge 11, 2014