Ingredienser

Sprøde chips
  • 200 g rugbrød
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. flagesalt
Crudité
  • 1 agurk
  • 1 bundt blegselleri
  • 250 g grønne asparges
  • 100 g snack gulerødder
  • 1 bundt radiser
Tuncreme
  • 1 lille rødløg
  • 1 dåse tun i vand
  • 1 dl creme fraiche, 9 % fedt
  • 1 lille bundt krydderurter fx dild, purløg, kørvel, basilikum
  • 1 spsk. kapers
  • reven skal og saft af 1 ubehandlet citron
  • peber
  • 1 spsk. rogn til pynt

Tilberedning

Sprøde chips
Skær brødet i tynde skiver. Pensl med olie, og fordel brødet på en bageplade med bagepapir. Drys med salt. Rist rugbrødet ved 220 grader – helst varmluft i ca. 3 minutter, til det er sprødt og gyldent.

Crudité
Skær agurk i stave. Fjern top og bund af blegselleri og skær igennem på langs. Knæk den nederst træede ende af aspargesene, og damp dem i ca. 2 minutter. Skrub gulerødder og radiser, og anret grønsagerne.

Tuncreme
Hak løget fint. Del tunen i flager. Vend forsigtigt tun med creme fraiche, rødløg, hakkede krydderurter, kapers, citronskal og saft. Krydr med peber, og top med rogn.

Servér crudité med tuncreme og sprøde chips.

 

Frugt og grønt pr. person

Ca. 220 g

Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet

1100 kJ (270 kcal). Kulhydrat 35 g. Fedt 11 g, heraf mættet fedt 3 g

UH1816