Ingredienser

Boller
  • 400 g hakket svinekød, højst 10 % fedt
  • 1 tsk. salt
  • 1 æg
  • 1 dl havregryn
  • 1 dl skummet- eller minimælk
  • 2 forårsløg eller 1 almindeligt løg
  • friskkværnet peber
Frikassé
  • 7 dl kogevand fra bollerne
  • 300 g nye gulerødder
  • 300 g spidskål
  • 1 bundt asparges (500 g)
  • ½ kg grønærter i bælge eller 200 g fra frost
  • 2½ dl madlavningsfløde 8 %
  • 2 spsk. majsstivelse
  • 1 bundt dild
Tilbehør
  • 1 kg nye kartofler

Tilberedning

Boller
Rør kødet sejt med salt. Rør æg i kødet og derefter havregryn. Spæd med mælken, til farsen er blød, men stadig så fast at den kan formes til boller. Hak forårsløgene fint og rør dem i farsen sammen med peber. Bring ca. 1 liter vand i kog, form 12 boller af farsen og kog dem i vandet i ca. 15 min. Tag bollerne op af vandet og læg dem på en tallerken.

Frikassé
Mål 7 dl kogevand af og bring det i kog. Skær gulerødderne i stykker på skrå og spidskålen i tykke både. Knæk enderne af aspargesene og skær aspargesene i 3-4 stykker. Bælg ærterne. Kog gulerødder og spidskål i kogevandet i 2 minutter. Tilsæt asparges og kog endnu 2 minutter. Rør fløden med majsstivelse og rør jævningen i kogevandet mellem grønsagerne under forsigtig omrøring. Tilsæt kødboller og ærter og kog saucen i 2 minutter. Smag saucen til med salt.

Servér frikasseen med hakket dild og kogte kartofler.

TIP
I stedet for svinekød kan du bruge kalvekød, hakket kalv og svin, kylling eller kalkun eller oksekød.

 

Frugt og grønt pr. person

Ca. 250 g

Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet

2700 kJ (650 kcal). Kulhydrat 72 g. Fedt 20 g, heraf mættet fedt 8 g

UH2212