Ingredienser

Bagte rabarber
  • 1 kg rabarber
  • 1 vaniljestang
  • 100 g sukker
Brunede mandler
  • 25 g mandelflager
Hvid chokoladecreme
  • 75 g hvid chokolade
  • 2 dl græsk yoghurt 2 %
  • citronskal
Tilbehør
  • 1 spsk. tørret hindbær eller hindbærstøv
  • 1 håndfuld frisk mynte

Tilberedning

Bagte rabarber
Rens rabarberne, og skær dem i stykker på 2 cm. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Bland kornene med lidt sukker på skærebrættet. Bland dette med resten af sukkeret. Bland rabarber og vaniljesukker i et ovnfast fad. Dæk fadet med stanniol, og bag rabarberne i ovnen ved 180 grader i ca. 25 minutter, til de er møre uden at mose ud. Lad dem køle af i fadet.

Brunede mandler
Bred mandelflagerne ud på en bageplade med bagepapir, og brun dem i ovnen ved 180 grader i 5-10 minutter. Lad dem køle af.

Hvid chokoladecreme
Hak chokoladen, og smelt den over vandbad. Rør lidt af yoghurten hurtigt i den varme chokolade, og vend med det samme resten af yoghurten i chokoladen. Lad cremen køle af ca. 15 minutter i køleskabet.

Fordel chokoladecremen på 6 tallerkener. Bred cremen lidt ud med en ske. Fordel rabarberne og saft fra fadet, ovenpå cremen. Drys med mandler, tørret hindbær og mynteblade.

TIP
Bland gerne rabarberne med hindbær eller jordbær inden servering.

 

Frugt og grønt pr. person

Ca. 150 g

Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet

900 kJ (210 kcal). Kulhydrat 37 g. Fedt 7 g, heraf mættet fedt 1 g

UH2117