Ingredienser
Æblemos- 1 kg æbler
- ½ dl vand
- evt. lidt sukker
- 1 vaniljestang
- 3 dl letmælk
- 3 spsk. hvedemel
- 4 spsk. sukker
- 3 æg
- 2 spsk. brun farin
Tilberedning
Æblemos
Skræl æblerne, og skær dem i tern. Kom dem i en gryde og tilsæt vand. Lad æblerne koge under låg, til de er kogt næsten ud. Hvis mosen er meget syrlig, kan du smage til med et par spsk. sukker.
Kagecreme
Skrab kornene ud af vaniljestangen. Pisk vanilje og alle de øvrige ingredienser til cremen sammen i en gryde. Kog op under konstant piskning, og kog cremen godt igennem i et par minutter.
Anretning
Fordel æblemosen i 6 ovnfaste portionsskåle eller 1 ovnfast fad. Bred kagecremen ud oven på æblemosen. Smuldr farinen med fingrene, og drys det på overfladen af cremen. Grill desserterne under grillen i ovnen til farinen bobler. Servér desserterne lune.
Frugt og grønt pr. person
Ca. 150 g
Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet
1000 kJ (235 kcal). Kulhydrat 43 g. Fedt 5 g, heraf mættet fedt 2 g
Ude og Hjemme, uge 44, 2015
Ude og Hjemme