Restriktiv kardiomyopati

Restriktiv kardiomyopati er oftest en arvelig sygdom. Her bliver hjertemusklen stiv og kan ikke slappe af, når hjertet skal fyldes med blod.

 

Ved restriktiv kardiomyopati er hjertemusklen ofte fyldt med bindevæv i stedet for muskelfibre. Det betyder, at musklen bliver stiv, så hjertet har svært ved at fyldes med blod. Hvis du kender symptomerne, er der gode muligheder for behandling.

 

Årsager

Årsagen til restriktiv kardiomyopati er oftest ukendt. I nogle tilfælde kan det være arveligt. Sygdommen er en sjælden type kardiomyopati. Den kan være en følgevirkning i forbindelse med:

  • Bindevævssygdomme
  • Stråleterapi
  • Kemoterapi

 

Symptomer

Ved restriktiv kardiomyopati kan du opleve symptomer, som ligner dem, du kan få ved andre typer af kardiomyopati:

  • Træthed
  • Åndenød
  • Hævede ben
  • Forstørret lever

 

Undersøgelser

Det kan være svært at stille den endelige diagnose. Derfor kan der være behov for flere typer undersøgelser heriblandt:

 

Behandling

Behandling af restriktiv kardiomyopati omfatter vanddrivende medicin og regulering af blodtrykket.

 

Livet efter restriktiv kardiomyopati

Må jeg godt motionere?

Motion betyder meget for behandlingen af næsten alle hjerte-kar-sygdomme. Når dit hjerte er veltrænet, kan det lettere klare belastninger. Ligesom andre muskler i din krop. Er du i form, bliver ting oftest lettere i hverdagen. Du får bedre livskvalitet og velvære på den måde.

Motion er godt for din sundhed på flere måder. Og kan forebygge hjertesygdom. Når din læge har sagt ja til motion og træning, kan du starte. Afhængig af dit forløb og hvor god form du er i, kan du starte med gåture op til 30 minutter dagligt. Er motion uvant for dig, er det fornuftigt at starte roligt.

Normalt er der ikke begrænsninger for, hvor meget du må presse dit hjerte. Men er der begrænsninger for dig i forhold til træning, giver hospitalet dig besked om det. Du bør altid varme op og ned dog.

Ved du ikke, hvordan du kommer i gang med eller vender tilbage til et fysisk aktivt liv? Så ring til Hjertelinjen på tlf. 70 25 00 00 for rådgivning og samtaler.

>> Få råd og guides til motion på vores motions-hjemmeside

 

Kost til patienter med en hjerte–kar–sygdom 

Spis sund mad som hjertepatient for at forbedre dit sygdomsforløb. Sund og varieret mad kan være med til at sænke et for højt blodtryk og et forhøjet kolesteroltal.  

Sund mad kan have en positiv effekt hos patienter der skal passe på overvægt eller hjælpe ved et ikke planlagt vægttab pga. fx sygdom. Sund mad for hjertet kan samtidig give mere energi og overskud.  

Få inspiration til sund mad hos Hjerteforeningen: ”Spis sundt”: Få gode råd til at købe, lave og spise hjertesund mad. 

Få viden og gode råd til hvordan du spiser når appetitten er god: Sådan spiser du hjertesundt eller når du er kritisk syg: Sådan skal du spise hvis du er småtspisende og hjertesyg.

Er du i tvivl om, hvordan du kommer i gang med at spise hjertesundt? Kontakt Hjertelinjen på tlf. 70 25 00 00 for rådgivning og samtaler. 

 

Rygning

Når du har en hjertekarsygdom, er rygning noget af det mest usunde, du kan gøre mod dit hjerte. Derfor er et rygestop en nødvendig del af din behandling.

Undgå også passiv rygning, og få ikke en forværring eller et tilbagefald i hjertekarsygdommen. Med en røgfri fremtid vil din rehabiliteringen ske hurtigere.

Bliv røgfri i dag med gratis hjælp fra appen E-kvik, find et rygestopkursus nær dig på Stoplinien.dk eller ring på 80 31 31 31.

Læs mere om, hvordan rygning skader dit hjerte.

 

Ordforklaringer

Her en oversigt over betegnelser, som ofte bliver brugt som lægefaglige udtryk eller forkortelser.

  • Restriktiv kardiomyopati kaldes også for stiv hjertemuskel.
  • Restriktiv kaldes også for stiv og ueftergivelig.
  • Bindevæv kaldes også for fibrose.
  • Ultralydsscanning af hjertet kaldes også for ekkokardiografi.