Mitralstenose

Mitralstenose er som oftest en komplikation til gigtfeber, som ofte kun ses hos personer fra ikke-vestlige lande. 

 

Mitralklappen er den klap i hjertet, der sidder mellem venstre forkammer og venstre hjertekammer. Ved mitralstenose er klappen forsnævret og ofte forkalket, så den ikke kan åbne sig ordentligt. Årsagen til sygdommen er oftest gigtfeber, og der er gode muligheder for behandling med både medicin og operation.

 

Årsager

Mitralstenose er næsten udelukkende en komplikation til gigtfeber. Da gigtfeber stort set ikke findes i Danmark og den vestlige verden længere, ses sygdommen primært hos personer, der er vokset op i ikke-vestlige lande.

På grund af forsnævringen vil venstre forkammer ofte være svært forstørret. Det giver risiko for atrieflimren og blodpropper.

 

Symptomer

Mitralstenose giver ofte først symptomer, hvis du udvikler atrieflimren eller en blodprop. Hvis mitralklappen bliver meget snæver, vil symptomerne langsomt tage til.

Du kan opleve:

  • Åndenød
  • Hjertebanken
  • Atrieflimren
  • Træthed
  • Hoste
  • Blodigt opspyt
  • Hævede ben
  • Blodprop i lungerne

 

Undersøgelser

Mitralstenose bliver ofte opdaget ved, at lægen hører en mislyd fra dit hjerte. Den endelige diagnose stilles ved hjælp af en ultralydsscanning af hjertet.

Over tid kan der ske en forværring i din hjerteklapsygdom. Du anbefales derfor at gå til regelmæssig kontrol med hjerte og hjerteklap. Her vil lægen spørge ind til, om du har symptomer. Du vil også få lavet en ultralydsscanning af hjertet for at se, hvordan situationen ser ud.

 

Behandling

Der er rigtig gode muligheder for behandling, hvis du får mitralstenose – både medicinsk og med operation.

 

Medicin
Hvis du har en svær forsnævring, kan du få blodfortyndende behandling med Marevan for at forebygge blodpropper.

 

Operation
Hvis mitralklappen er meget snæver, og du også har symptomer, kan det blive nødvendigt at operere klappen.

Forud for operationen får du lavet en røntgen af kranspulsårerne (KAG). Her kan lægen se, om der også er behov for en bypassoperation.

Der er to typer af operation:

 

Livet efter mitralstenose

Må jeg motionere?

Motion er vigtigt i behandlingen af næsten alle hjerte-kar-sygdomme. Når dit hjerte er veltrænet, har det lettere ved at klare belastninger. Præcis som andre muskler i din krop. Er du i form, er mange ting lettere i hverdagen. Og det giver dig livskvalitet og velvære.

Motion er godt for din sundhed på mange måder. Og kan forebygge hjertesygdom. Så snart din læge har sagt ok for motion og træning, kan du gå i gang. Alt efter dit forløb og fysisk form vil det være godt at starte med gåture. Gerne op til 30 minutter dagligt. Er du ikke vant til at lave motion, er det vigtigt at starte roligt.

Der er normalt ikke begrænsninger for, hvor meget du må presse dit hjerte. Hvis der er begrænsninger for dig i forhold til træning, giver hospitalet dig besked om det. Sørg dog altid for at varme op og ned.

Er du i tvivl om, hvordan du kommer i gang med eller vender tilbage til et fysisk aktivt liv? Kontakt Hjertelinjen på tlf. 70 25 00 00 for rådgivning og samtaler.

>> Få råd og guides til motion på vores motions-hjemmeside

 

Spist sundt og hjertevenligt

Sund mad giver dig ikke bare energi. Kost spiller en stor rolle i at leve sundt og hjertevenligt. Få råd til at købe, lave og spise sund mad. 

 

Metalklap

Biologisk klap

 

 

 

 

 

 

Ordforklaringer

Her en oversigt over betegnelser, som ofte bliver brugt som lægefaglige udtryk eller forkortelser.

  • Mitralstenose er forsnævring af mitralklappen.
  • Mitralklap er klappen mellem venstre forkammer og venstre hjertekammer.
  • Atrieflimren kaldes også for uregelmæssig hjerterytme.
  • En ultralydsskanning af hjertet kaldes også for ekkokardiografi.
  • Blodfortyndende behandling med Marevan kaldes også for AK-behandling.
  • Røntgenundersøgelse af kranspulsårerne forkortes KAG.