Funktionelle hjertemislyde

Funktionelle hjertemislyde er lyde, der opstår, når blodet strømmer hurtigt gennem hjertet, hvorved der kommer turbulens.

Det medfører mere lyd på gennemstrømningen af blod, som så nogle gange kan høres. De kaldes også til tider “fysiologiske” mislyde. Mislydene ses oftest hos børn og er så normale og ufarlige, at de ikke kræver behandling.

 

Årsager

Årsagen til funktionelle mislyde er, at blodet strømmer hurtigt igennem hjertets kamre, hjerteklapper og blodkarrene tæt på hjertet. Funktionelle hjertemislyde er hyppigere hos børn, fordi deres hjerte og blodkar er mindre, ligesom deres puls er hurtigere end hos voksne. Det giver en hurtigere blodgennemstrømning.

 

Symptomer

Hjertemislyde er meget almindelig hos børn og næsten altid ufarlige. De er så almindelige, at næsten halvdelen af alle børn oplever det på et eller andet tidspunkt uden at have symptomer. Funktionelle hjertemislyde kan forsvinde for senere at dukke op ved:

  • Feber
  • Ophidselse
  • Angst

Hos de fleste forsvinder hjertemislydene i voksenalderen.

 

Undersøgelser

Hvis du har fået konstateret en mislyd, kan du i nogle tilfælde blive tilbudt en ultralydsscanning af hjertet for at undersøge yderligere.

 

Behandling

En funktionel mislyd er en helt normal tilstand, som ikke kræver nogen behandling.

 

Livet med funktionelle hjertemislyde

 

Må jeg godt motionere?

Motion betyder meget for behandlingen af næsten alle hjerte-kar-sygdomme. Når dit hjerte er veltrænet, kan det lettere klare belastninger. Ligesom andre muskler i din krop. Er du i form, bliver ting oftest lettere i hverdagen. Du får bedre livskvalitet og velvære på den måde.

Motion er godt for din sundhed på flere måder. Og kan forebygge hjertesygdom. Når din læge har sagt ja til motion og træning, kan du starte. Afhængig af dit forløb og hvor god form du er i, kan du starte med gåture op til 30 minutter dagligt. Er motion uvant for dig, er det fornuftigt at starte roligt.

Normalt er der ikke begrænsninger for, hvor meget du må presse dit hjerte. Men er der begrænsninger for dig i forhold til træning, giver hospitalet dig besked om det. Du bør altid varme op og ned dog.

Ved du ikke, hvordan du kommer i gang med eller vender tilbage til et fysisk aktivt liv? Så ring til Hjertelinjen på tlf. 70 25 00 00 for rådgivning og samtaler.

>> Få råd og guides til motion på vores motions-hjemmeside

 

Kost til patienter med en hjertekarsygdom 

Spis sund mad som hjertepatient for at forbedre dit sygdomsforløbSund og varieret mad kan være med til at sænke et for højt blodtryk og et forhøjet kolesteroltal 

Sund mad kan have en positiv effekt hos patienter der skal passe på overvægt eller hjælpe ved et ikke planlagt vægttab pga. fx sygdom. Sund mad for hjertet kan samtidig give mere energi og overskud.  

Få inspiration til sund mad hos Hjerteforeningen”Spis sundt”: Få gode råd til at købe, lave og spise hjertesund mad. 

Er du i tvivl om, hvordan du kommer i gang med at spise hjertesundt? Kontakt Hjertelinjen på tlf. 70 25 00 00 for rådgivning og samtaler. 

 

Rygning

Når du har en hjertekarsygdom, er det vigtigt at undgå røg. Rygning skader nemlig dit hjerte og øger risikoen for et tilbagefald. Gennemfør et rygestop i dag, og oplev en forbedring af dit helbred.

Få hjælp til en røgfri fremtid med appen E-kvik, og find et rygestopkursus nær dig på Stoplinien.dk.

Læs om et sundere liv uden røg.

 

Ordforklaringer

Her en oversigt over betegnelser, som ofte bliver brugt som lægefaglige udtryk eller forkortelser.

  • Funktionelle hjertemislyde kaldes også for fysiologiske mislyde.
  • En ultralydsscanning af hjertet kaldes også for ekkokardiografi.