Ekstrasystoler (ekstra hjerteslag)

Ekstrasystoler (ekstra hjerteslager helt normalt, og det er som regel helt ufarligt.

Ekstra hjerteslag er noget, som de fleste mennesker har oplevet. Der kan være flere årsager til ekstraslag, og ofte kræver det ingen behandling. Føler du stort ubehag i forbindelse ekstraslag, er der gode muligheder for behandling.

 

Årsager

Ekstra hjerteslag opstår, fordi en eller flere muskelceller starter en elektrisk impuls, der får hjertet til at slå ekstraslag. Ekstraslag kan dog være tegn på en hjertesygdom, men kan også blot skyldes:

  • Stress
  • Mangel på søvn
  • Indtag af koffein eller alkohol
  • Alderdom

 

Symptomer

De fleste mennesker har oplevet, at hjertet slår et ekstra slag, der kan ledsages af en kort pause. Ofte bliver oplevelsen beskrevet som en fornemmelse af, at hjertet springer et slag over. Som regel er få ekstraslag helt ufarlige.

Kontakt din læge, hvis du har mange ekstraslag, eller hvis du har stort ubehag i forbindelse med dem.

 

Undersøgelser

Hvis du er mistænkt for at have rytmeforstyrrelser i hjertet, vil du få lavet et elektrokardiogram (EKG) for at undersøge din hjerterytme og hjertets elektriske impulser.

Hvis du kun oplever ekstra hjerteslag engang imellem, er det muligt at måle din hjerterytme over flere dage ved hjælp af en Holter-monitor, der sættes på brystet og registrerer alle hjerteslag i op til to døgn.

Hvis du har sjældne anfald en gang om ugen eller mindre, er det muligt at overvåge dit hjerte med en række apparater (R-test og event recorder), der kun optager, når der er forstyrrelser i hjerterytmen, eller du føler ubehag.

Hvis du har meget sjældne anfald, kan du få opereret en lille overvågningsenhed (Reveal) ind under huden ved siden af brystbenet. Den optager kun, når der er forstyrrelser i hjerterytmen.

 

Behandling

I de fleste tilfælde kræver ekstra hjerteslag ikke nogen behandling.

Hvis du har mange symptomer eller føler stort ubehag, kan du blive behandlet med betablokker og calciumantagonister. De mindsker tendensen til, at hjertemusklernes celler laver elektriske impulser.

Du kan selv gøre følgende for at undgå ekstraslag:

  • Undgå stress
  • Få din søvn
  • Begræns indtag af koffein og alkohol
  • Få undersøgt dit stofskifte

 

Livet med ekstrasystoler

 

Må jeg godt motionere?

Motion betyder meget for behandlingen af næsten alle hjerte-kar-sygdomme. Når dit hjerte er veltrænet, kan det lettere klare belastninger. Ligesom andre muskler i din krop. Er du i form, bliver ting oftest lettere i hverdagen. Du får bedre livskvalitet og velvære på den måde.

Motion er godt for din sundhed på flere måder. Og kan forebygge hjertesygdom. Når din læge har sagt ja til motion og træning, kan du starte. Afhængig af dit forløb og hvor god form du er i, kan du starte med gåture op til 30 minutter dagligt. Er motion uvant for dig, er det fornuftigt at starte roligt.

Normalt er der ikke begrænsninger for, hvor meget du må presse dit hjerte. Men er der begrænsninger for dig i forhold til træning, giver hospitalet dig besked om det. Du bør altid varme op og ned dog.

Ved du ikke, hvordan du kommer i gang med eller vender tilbage til et fysisk aktivt liv? Så ring til Hjertelinjen på tlf. 70 25 00 00 for rådgivning og samtaler.

>> Få råd og guides til motion på vores motions-hjemmeside

 

Sund og varieret kost for hjertet giver mere energi 

Sund og lækker mad påvirker dit humør og giver livskvalitetDesuden har hjertesund mad en positiv indvirkning på forhøjet kolesterol og blodtryk. Spis sund mad for at styrke immunforsvaret. Det forhindrer også ikke planlagt vægttab pga. fx sygdom og vægtforøgelse. 

 gode råd til sund mad hos Hjerteforeningen”Spis sundt”: Få gode råd til at købe, lave og spise hjertesund mad. 

Er du i tvivl om, hvordan du kommer i gang med at spise hjertesundt? Kontakt Hjertelinjen på tlf. 70 25 00 00 for rådgivning og samtaler. 

 

Rygning

Rygning skader hjertet, og et rygestop vil gøre en stor forskel, når du har en hjertekarsygdom. Undgå også at få et tilbagefald i din sygdom.

Bliv røgfri i dag med appen E-Kvik, eller kontakt Stoplinien på 80 31 31 31 eller via Stoplinien.dk, og deltag i et rygestopkursus nær dig.

Læs om, hvordan røg påvirker kroppen.

 

Ordforklaringer

Her en oversigt over betegnelser, som ofte bliver brugt som lægefaglige udtryk eller forkortelser.

  • Ekstrasystoler kaldes også ekstra hjerteslag.
  • Elektrokardiogram forkortes EKG.

 

VIDEO: Se video om Hjerteforeningens forskning, som du kan støtte

STØT FORSKNINGEN I DAG