Aterosklerose (åreforsnævring)

Aterosklerose (åreforsnævring eller åreforkalkning) er en aflejring af fedt, kolesterol og kalk i de pulsårer, der fører blodet fra hjertet til resten af kroppen.

Åreforsnævring er en af de mest hyppige sygdomme hos både mænd og kvinder. Sygdommen kan forebygges og behandles ved at bevare en sund livsstil, undgå risikofaktorer og få den korrekte medicinske behandling.

 

Årsager

Ved åreforsnævring bliver det inderste lag i årens karvæg fortykket på grund af aflejringer. Aflejringerne kan bevirke, at der ikke kommer tilstrækkeligt med blod igennem åren og til det organ eller de muskler, som den fortykkede åre forsyner. Dermed kan der opstå iltmangel i de berørte organer.

Med alderen får de fleste åreforsnævringer. Det sker over tid og kan ses allerede fra tidlig ungdom. Hos kvinder udvikler det sig typisk i en senere alder – typisk efter overgangsalderen. Din sygdom udvikler sig meget individuelt og afhænger af arvelighed, risikofaktorer og behandling. Følgende kan øge din risiko for at få åreforsnævring:

  • Rygning
  • Arvelighed
  • For højt kolesterol
  • For højt blodtryk
  • Diabetes
  • For lidt motion
  • Overvægt
  • Høj alder

 

Symptomer

Symptomer på åreforsnævring afhænger af hvilke organer eller muskler, der bliver påvirket af nedsat tilførsel af blod og ilt. Forsnævringen kan opstå i alle kroppens pulsårer og øger din risiko for at få en hjerte-kar-sygdom.

Læs mere om symptomer under den enkelte sygdom:

 

Undersøgelser

Man undersøger for åreforkalkning, når der er tegn på betydende symptomer fra enkelte eller flere organer. Hvilke undersøgelser, der foretages, afhænger af de symptomer, som den enkelte patient har.

Forkalkninger i kranspulsårerne i hjertet kan undersøges med en CT-scanning af hjertets kranspulsårer eller kontrastundersøgelse af kranspulsårerne. I nogle tilfælde anvendes der også myokardieskintigrafi eller en hjerte-PET-undersøgelse, som er undersøgelser, der belyser blodforsyningen til hjertemusklen.

Åreforsnævring i halspulsåren kan undersøges ved en ultralydsundersøgelse, CT- eller MR-scanning.

Åreforsnævring i benene kan undersøges på flere måder bl.a. perifer blodtryksmåling, ultralydsscanning af pulsårerne, CT-scanning, MR-scanning og kontrastundersøgelse af pulsårerne.

Hjerteforeningens rådgivere kan besvare dine spørgsmål alle hverdage kl. 9 til 16 på 70 25 00 00.

 

Behandling

Der er gode muligheder for at behandle og forebygge åreforsnævring. Din behandling afhænger af, hvor åreforsnævringen sidder. Derudover kan du selv gøre en del for at forebygge åreforsnævring i form af:

Kontakt Hjerteforeningens rådgivning for råd om blodtryk, kolesterol, blodsukker og andre risikofaktorer.

Læs om brugen af kosttilskud og naturlægemidler i forbindelse med hjerte-kar-sygdom og behandling.

 

Livet efter åreforsnævring i halspulsårerne

 

Må jeg godt motionere?
Motion betyder meget for behandlingen af næsten alle hjerte-kar-sygdomme. Når dit hjerte er veltrænet, kan det lettere klare belastninger. Ligesom andre muskler i din krop. Er du i form, bliver ting oftest lettere i hverdagen. Du får bedre livskvalitet og velvære på den måde.

Motion er godt for din sundhed på flere måder. Og kan forebygge hjertesygdom. Når din læge har sagt ja til motion og træning, kan du starte. Afhængig af dit forløb og hvor god form du er i, kan du starte med gåture op til 30 minutter dagligt. Er motion uvant for dig, er det fornuftigt at starte roligt.

Normalt er der ikke begrænsninger for, hvor meget du må presse dit hjerte. Men er der begrænsninger for dig i forhold til træning, giver hospitalet dig besked om det. Du bør altid varme op og ned dog.

Ved du ikke, hvordan du kommer i gang med eller vender tilbage til et fysisk aktivt liv? Så ring til Hjertelinjen på tlf. 70 25 00 00 for rådgivning og samtaler.

>> Få råd og guides til motion på vores motions-hjemmeside

 

Sund og varieret  kost for hjertet giver mere energi 

Sund og lækker mad påvirker dit humør og giver livskvalitet. Desuden har hjertesund mad en positiv indvirkning på forhøjet kolesterol og blodtryk. Spis sund mad for at styrke immunforsvaret. Det forhindrer også ikke planlagt vægttab pga. fx sygdom og vægtforøgelse. 

Få gode råd til sund mad hos Hjerteforeningen: ”Spis sundt”: Få gode råd til at købe, lave og spise hjertesund mad. 

Er du i tvivl om, hvordan du kommer i gang med at spise hjertesundt? Kontakt Hjertelinjen på tlf. 70 25 00 00 for rådgivning og samtaler. 

 

Rygning

Når du har en hjertekarsygdom, er det vigtigt at undgå røg. Rygning skader nemlig dit hjerte og øger risikoen for et tilbagefald. Gennemfør et rygestop i dag, og oplev en forbedring af dit helbred.

Få hjælp til en røgfri fremtid med appen E-kvik, og find et rygestopkursus nær dig på Stoplinien.dk.

Læs om et sundere liv uden røg.

 

Ordforklaringer

Her er en oversigt over betegnelser, som ofte bliver brugt som lægefaglige udtryk eller forkortelser.

  • Aterosklerose kaldes også for åreforsnævring eller åreforkalkning.
  • Pulsårer kaldes også arterier.
  • Blodprop i hjertet kaldes også for akut myokardieinfarkt og forkortes AMI.
  • Hjertekrampe kaldes også for angina pectoris.
  • Apopleksi kaldes også for slagtilfælde og er en fællesbetegnelse for blodprop i hjernen og hjerneblødning.