Arytmogen højre ventrikel kardiomyopati

Arytmogen højre ventrikel kardiomyopati er en sjælden genetisk og arvelig sygdom, som påvirker højre hjertekammer og kan give livstruende rytmeforstyrrelser.

Ved arytmogen højre ventrikel kardiomyopati er muskelfibrene i højre og nogle gange også venstre hjertemuskel delvist erstattet af fedt og bindevæv. Det øger risikoen for rytmeforstyrrelser i hjertet, som kan føre til hjertestop. Der er gode muligheder for behandling.

 

Årsager

Årsagen til arytmogen højre ventrikel kardiomyopati er i langt de fleste tilfælde arvelighed.

 

Symptomer

Det første symptom er ofte besvimelse på grund af rytmeforstyrrelser i hjertet, hvilket typisk sker uden varsel. I få tilfælde kan du få hjertesvigt. I værste fald kan rytmeforstyrrelser føre til pludselig død.

 

Undersøgelser

Et elektrokardiogram (EKG) kan give mistanke om, at du har arytmogen højre ventrikel kardiomyopati. Er der mistanke, vil din diagnose blive stillet ved en række undersøgelser såsom:

De mange undersøgelser beror på, at diagnosen er en syndromdiagnose. Her skal du opfylde en række kriterier for at få stillet den endelige diagnose.

Da din sygdom er arvelig, vil din nære familie også få tilbud om at blive undersøgt.

 

Behandling

Arytmogen højre ventrikel kardiomyopati kan ikke kureres. Din behandling vil derfor som regel være en kombination af medicin, der forebygger rytmeforstyrrelser fra hjertekamrene, og indsættelse af en ICD-enhed, der kan stoppe forstyrrelserne, hvis de opstår.

 

Livet efter arytmogen højre ventrikel kardiomyopati

 

Må jeg motionere?

Motion er vigtigt i behandlingen af næsten alle hjerte-kar-sygdomme. Når dit hjerte er veltrænet, har det lettere ved at klare belastninger. Præcis som andre muskler i din krop. Er du i form, er mange ting lettere i hverdagen. Og det giver dig livskvalitet og velvære.

Motion er godt for din sundhed på mange måder. Og kan forebygge hjertesygdom. Så snart din læge har sagt ok for motion og træning, kan du gå i gang. Alt efter dit forløb og fysisk form vil det være godt at starte med gåture. Gerne op til 30 minutter dagligt. Er du ikke vant til at lave motion, er det vigtigt at starte roligt.

Der er normalt ikke begrænsninger for, hvor meget du må presse dit hjerte. Hvis der er begrænsninger for dig i forhold til træning, giver hospitalet dig besked om det. Sørg dog altid for at varme op og ned.

Er du i tvivl om, hvordan du kommer i gang med eller vender tilbage til et fysisk aktivt liv? Kontakt Hjertelinjen på tlf. 70 25 00 00 for rådgivning og samtaler.

>> Få råd og guides til motion på vores motions-hjemmeside

 

Forbedr din hjertesundhed med sund mad 

Forbedr dit sygdomsforløb ved at spise sund og varieret kostForhøjet blodtryk og kolesterol øger din risiko for blodpropper. Med sund mad kan du tilmed øge din livskvalitet, styrke dit immunforsvar og opnå en stabil vægt. Hvad enten du skal forebygge overvægt eller passe på et uplanlagt vægttab.  

Læs om sund mad hos Hjerteforeningen”Spis sundt”: Få gode råd til at købe, lave og spise hjertesund mad. 

Er du i tvivl om, hvordan du kommer i gang med at spise hjertesundt? Kontakt Hjertelinjen på tlf. 70 25 00 00 for rådgivning og samtaler. 

Læs om brugen af kosttilskud og naturlægemidler i forbindelse med hjerte-kar-sygdom og behandling.

 

Ordforklaringer

Her en oversigt over betegnelser, som ofte bliver brugt som lægefaglige udtryk eller forkortelser.

  • Arytmogen højre ventrikel kardiomyopati kaldes også sygdom i højre hjertemuskel, der giver rytmeforstyrrelser.
  • Arytmogen betyder, at sygdommen øger risikoen for rytmeforstyrrelser.
  • Kardiomyopati kaldes også for sygdom i hjertemusklen.
  • Hjertesvigt kaldes også for hjerteinsufficiens.
  • Elektrokardiogram kaldes også hjertekardiogram og forkortes EKG.
  • Ultralydsscanning af hjertet kaldes også for ekkokardiografi.
  • Holter-monitorering er en overvågning af hjerterytmen.
  • ICD står for ”implantable cardioverter defibrilator”.
  • En ICD-enhed er en pacemaker, der kan give hjertet stød på samme måde som en hjertestarter ved farlige rytmeforstyrrelser.