Aortainsufficiens (utæt aortaklap)

Aortainsufficiens er en tilstand, hvor aortaklappen mellem venstre hjertekammer og hovedpulsåren er utæt.

Når aortaklappen er utæt, vil der være tilbageløb af blod til hjertet, efter det er pumpet ud i hovedpulsåren. Blodet løber tilbage til venstre hjertekammer, som må arbejde hårdt for at pumpe en del af blodet ud to gange. Hvis du kender symptomerne, er der gode muligheder for effektiv behandling med operation.

25-aortainsufficiens-figur-kopi-1

Årsager

Der kan være flere årsager til aortainsufficiens. Tilstanden kan skyldes, at aortaklappen eller det væv, der ligger omkring den, ikke er dannet korrekt. Her er det selve klappen, der er syg. En anden årsag kan være, at hovedpulsåren er for stor på grund af en udposning. Den store hovedpulsåre trækker i den åbning, hvor aortaklappen sidder, så klappen bliver for lille og ikke lukker tæt. Aortainsufficiens kan også skyldes, at klappen er forkalket, så den ikke kan slutte tæt.

Symptomer

Du vil typisk ikke opleve symptomer på det tidspunkt, hvor sygdommen bliver opdaget. Symptomerne tager som regel til over tid, og selvom du har svær aortainsufficiens, kan du opleve at være helt symptomfri.

Symptomerne skyldes, at hjertet bliver belastet, da det skal pumpe blod igennem aortaklappen flere gange. Du kan opleve:

 

Undersøgelser

Aortainsufficiens bliver som regel opdaget ved, at lægen lytter til dit hjerte og hører en mislyd. Derefter bliver din diagnose stillet ved en ultralydsscanning af hjertet.

Sygdommen bliver gradvist forværret over tid. Derfor skal du gå til regelmæssig kontrol af hjerte og hjerteklap. Her vil lægen spørge ind til dine symptomer, og du vil få lavet en ultralydsscanning af hjertet for at se, hvordan klappen fungerer, og om den utætte klap belaster dit hjerte.

 

Behandling

Der er gode muligheder for behandling, hvis du har aortainsufficiens – både med operation og genoptræning.

 

Operation
Hvis aortaklappen er meget utæt, du har symptomer, eller klappen er en belastning for dit hjerte, kan det være nødvendigt at udskifte klappen ved operation.

Forud for operationen kan der være behov for at lave en røntgen af kranspulsårerne (KAG) for at se, om der samtidigt skal foretages en bypassoperation.

Når du bliver tilbudt operation for en utæt aortaklap, er der tale om en åben hjerteoperation.

 

Genoptræning
Din behandling efter aortainsufficiens bør rumme en plan for genoptræning. Du har ret til at få udarbejdet den, så du kan træne på dit lokale sygehus eller i kommunalt regi. Den fysiske træning er en del af din genoptræning og rehabilitering.

 

Livet efter aortainsufficiens

Det er vigtigt, at du betragter regelmæssig motion som en del af din genoptræning efter en hjerteklapoperation. Få hjælp af Hjerteforeningens rådgivere og her til at komme i gang:

 

Må jeg godt motionere?
Motion betyder meget for behandlingen af næsten alle hjerte-kar-sygdomme. Når dit hjerte er veltrænet, kan det lettere klare belastninger. Ligesom andre muskler i din krop. Er du i form, bliver ting oftest lettere i hverdagen. Du får bedre livskvalitet og velvære på den måde.

Motion er godt for din sundhed på flere måder. Og kan forebygge hjertesygdom. Når din læge har sagt ja til motion og træning, kan du starte. Afhængig af dit forløb og hvor god form du er i, kan du starte med gåture op til 30 minutter dagligt. Er motion uvant for dig, er det fornuftigt at starte roligt.

Normalt er der ikke begrænsninger for, hvor meget du må presse dit hjerte. Men er der begrænsninger for dig i forhold til træning, giver hospitalet dig besked om det. Du bør altid varme op og ned dog.

Ved du ikke, hvordan du kommer i gang med eller vender tilbage til et fysisk aktivt liv? Så ring til Hjertelinjen på tlf. 70 25 00 00 for rådgivning og samtaler.

>> Få råd og guides til motion på vores motions-hjemmeside

 

Ordforklaringer

Her en oversigt over betegnelser, som ofte bliver brugt som lægefaglige udtryk eller forkortelser.

  • Aortainsufficiens kaldes også for utæt aortaklap.
  • Aortaklap er klappen mellem venstre hjertekammer og hovedpulsåren.
  • Hovedpulsåren kaldes også for aorta.
  • Hjertekrampe kaldes også for angina pectoris.
  • Ultralydsscanning af hjertet kaldes også for ekkokardiografi.
  • Røntgenundersøgelse af hjertets kranspulsårer forkortes KAG.