Foto: Jørgen Vinberg.

Hjertetouren er en frivillig forening etableret med det formål at indsamle penge til at understøtte Hjerteforeningens og Børnehjertefondens kamp for det hjerte, der slår i os alle – for ingen skal stå alene, når lynet slår ned.

Siden sin start i 2015 har Hjertetouren sammen med bidragsydere doneret 723.923 kr. til Hjerteforeningen.

Hjertetouren finder sted den 29.-30. august 2020 på Flyvestation Værløse. Som rytter gælder det om at køre flest mulige omgange på den 5,1 kilometer lange start- og landingsbane indenfor 24 timer. Hjertetouren er et velgørenhedsarrangement og skal derfor ikke betragtes som et konkurrencecykelløb. Der er plads til alle, som elsker landevejscykling, og som elsker hjertet.

Du kan tilmelde dig Hjertetouren som rytter eller sponsor. Læs mere og tilmeld dig her

Målgruppe: For alle (der er glade for at cykle langt) samt virksomheder/private der ønsker at støtte hjertesagen.

Arrangør: Hjertetouren

Tid: Lørdag d. 29. august kl. 15.00 (forplejning og indskrivning fra kl. 13.00) – søndag d. 30. august kl. 15.00

Lokation:  Sandet, 3500 Kirke Væløse
Kørselsvejledning og program for dagen