Hjertestien løber igennem et kuperet og varieret terræn.

Området ligger på nordsiden af Flensborg Fjord. Mange steder får du et kig til Tyskland. Ruten følger delvist Gendarmstien.

Stien fører dig igennem bebygget område, skov og langs fjorden, hvor der er bademulighed.

Fra Østerskovvej er der adgang til en primitiv teltplads.

Har du spørgsmål om hjertestien, aktiviteter og lignende, er du velkommen til at kontakte lokalforeningen Aabenraa.