Kort tid efter at man har forladt P-pladsen kan man vælge den lidt længere rute på 3,22 km ved at gå til venstre, hvor et fortidsminde fra ca. 4000 år før Kr. findes. Herfra fortsættes frem til Ristinge Klint som er 25 m høj.

Fremme ved klinten er i klart vejr en fantastisk udsigt til Bagenkop og Marstal. Herfra fortsættes af stien til Ristinge Hale, hvor der er mulighed for toiletbesøg. På Ristinge Hale og Storeholm er der et rigt fugleliv og i klart vejr em fin udsigt til Rudkøbing. Den sidste del af ruten går af den offentlige vej tilbage til P-pladsen.