Så har Hjerteforeningen officielt fået egen gå app: Min Gå App –og vi håber, I vil være med til at sprede budskabet.

Lidt om appen:

Med appen kan du bl.a. følge dine gåture, invitere dine venner til at gå med, oprette firmahold, dele dine oplevelser med andre og deltage i en af vores Udfordringer.

Allerede nu ligger der en udfordring klar til dig hvis du har lyst, nemlig Ladywalk udfordringen.

Alle dine gåture kan du dele med billeder og tekst samt anmelde via appens smileys, hvis du har lyst.

Du kan se din gåtur på et kort, se både antal skridt, kilometer og total tid, du har gået, samt hvor mange gåture du har været på.

Du kan holde pause undervejs på din tur ved at trykke Pause gåtur, og du kan altid genoptage turen ved at trykke Genoptag gåtur.

Som inspiration til en tur, har vi lagt alle vores Hjertestier ind, som du frit kan vælge mellem.

Appen udvikles og vedligeholdes af Hjerteforeningen. Appen er blevet til med økonomisk støtte fra Ladywalk.

 

Når du downloader appen, har du taget det første skridt mod et sundere og mere aktivt liv ved at blive en del af Min Gå App fællesskabet.

 

Har du spørgsmål til appen, er du velkommen til at kontakte Mette Hattens på mhattens@hjerteforeningen.dk.

 

Appen kan downloades i App Store eller Google Play og hedder Min Gå App.