Hjerterdametouren 2021 er aflyst – men vender stærkt tilbage i 2022. Situationen omkring Covid-19 gør afviklingen af Hjerterdametouren for usikker, og det er derfor blevet nødvendigt at aflyse det traditionsrige cykelløb. Selv om der er kommet gang i genåbning af samfundet, er der stadig meget, der er ubesvaret ift. større forsamlinger og forholdsregler.

Hjerterdamerouten har som alternativ til afholdelsen af cykelløbet oprettet en MobilePay indsamling til fordel for Hjerteforeningen. Du kan donere til indsamlingen via MobilePay nr. 69104. Vi håber, du vil sende et bidrag med en tanke til dem, der kæmper med hjertesygdom.

I 2012 blev Hjerterdametouren kørt for første gang, og nu hvor vi nærmer os 2022, kan vi godt afsløre, at 10-årsubilæet vil blive fejret med manér. Nu hvor Hjerterdametouren ikke kunne blive til noget i år, vil der blive gjort alt for, at der lørdag d. 20. august 2022 bliver tilbudt et endnu større event. Sæt et stort X i kalenderen allerede nu.

***

Hjerterdametourens mission er at støtte forskning i hjertekarsygdomme hos kvinder – gennem tiden har cykelløbet tjent 450.000 kr. ind til Hjerteforeningen.

Læs mere om Hjerterdametouren HER.