Danmark stod dengang midt i en epidemi med hjerte-kar-sygdomme, som var en stor trussel mod velfærdssamfundet. Mens antallet af mennesker, der døde af de klassiske infektionssygdomme, var på hastig retur, var antallet af danskere, der døde af en hjerte-kar-sygdom, eksploderet – og ingen vidste hvorfor. Derfor var der al mulig grund til at danne en forening. En forening, der kunne varetage forskning, oplysning og patienternes interesse.

026

Hjerteforeningen-illustration om den nationale udbredelse (1982).

Med tiden blev en af Hjerteforeningens første mærkesager forebyggelse. Og motion, kost og rygning var foreningens kæpheste. Men i den danske befolkning var der lang fra enighed om, at forebyggelse var vejen frem. Der var uenighed om, at rygning var skadeligt, og at vi skulle spise sundt – og dyrke motion. Hjerteforeningen var på kant med også på forkant.

I dag er de budskaber, som Hjerteforeningen i begyndelsen stod for, blevet accepteret i fagkredse, og de gode livsstilsråd har vist sig langtidsholdbare.
Hjerteforeningen donerede de første midler til forskningsstøtte allerede i 1962: ca. 17.000 kroner. Gennem årene er beløbet steget betragteligt, og foreningen kan se tilbage på en lang række store og små gennembrud inden for både behandling, forebyggelse og rehabilitering, som er kommet patienterne til gode.

I 2015 donerede Hjerteforeningen ca. 50 millioner kroner til forskning i hjerte-kar-sygdomme, og i 2016 havde foreningen sin første landsindsamling.

Hjerteforeningen består i dag af ca. 4.000 frivillige, tre rådgivninger i landets største byer, kompetente fagpersoner inden for alt fra forebyggelse over politik og fundraising til kommunikation, sin egen forskningsenhed og et travlt arbejdende hovedsæde på Vognmagergade 7 i København.

Hjerteforeningens vision: Sammen vinder vi et sundere og bedre liv for alle.

Kilde: Bl.a. ”50 år på rette sted – Hjerteforeningens historie 1962-2012”