Børnehjertelinjen er til for dig.
Ring gratis til Børnehjertelinjen hver mandag, tirsdag og torsdag mellem 9-14 på 70 25 00 00.
Børnehjertelinjen er Hjerteforeningens telefoniske rådgivning med fokus på hjertesygdomme hos børn og unge.
Uanset om du er ung med hjertesygdom, venter et hjertebarn, er forældre til et hjertebarn, eller anden pårørende, så kan du ringe ind til os, og det er ganske gratis.
Børnehjertelinjen bemandes af en hjertesygeplejerske med mange års erfaring og stor indsigt i børne/ungeområdet.
Brug Børnehjertelinjen ved tvivlsspørgsmål eller som et frirum for svære følelser, bekymringer eller tanker.
Vores ekspert har stor viden om livet med hjertesygdom hos børn og unge, og har tiden til at lytte, vise vej og dele ud af nærvær og vejledning.
Anonym rådgivning
Når du ringer til Børnehjertelinjen, er du anonym, og rådgiveren har tavshedspligt.
Da vi ikke har adgang til din journal, vil rådgivningen være ud fra generelle anbefalinger, viden og retningslinjer på hjertebarnsområdet.
For at få specifik rådgivning om netop din eller dit barns helbredssituation henviser vi til egen læge eller behandlende læge, som har adgang til jeres journal.
Hjerteforeningen behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen.
Du kan læse mere om vores behandling af dine oplysninger og dine rettigheder her.
Hvordan får jeg fat på Børnehjertelinjen?
Børnehjertelinjen er åben mandag, tirsdag og torsdag fra 9-14, hvor du kan få fat i Hjerteforeningens hjertesygeplejerske.
Det er gratis og fortroligt og alle kan ringe for at få hjælp.
I Hjerteforeningen kan du også
Møde andre hjertebarnsforældre i Hjerteforeningens Børneklub
Hjerteforeningens forælderstøtter er frivillige forældre til børn med hjertesygdom, som nu har overskuddet til at hjælpe andre i en lignende situation.
De har en helt særlig og umiddelbar forståelse for den situation, du er i, og samtalerne kan være med til at skabe håb for dig og din familie i en svær tid.
Få svar på typiske spørgsmål som hjertebarnsforælder
Her på denne side har vi samlet en række typiske spørgsmål og svar, du kan have som forælder til et hjertebarn.
Vil du tale med en Forældrestøtte?
Tal med en ligesindet forælder til et hjertebarn. Det gør du ved at booke en forældrestøtte her.
Ved du nok om dit hjerte?
Nyhedsbrevet Hjertenyt giver dig ny viden, gode råd og konkrete tips, du kan bruge i din hverdag.
- Lær noget nyt om dit hjerte hver 3. uge.
- Få indblik i hjerteforskningen og de nyeste behandlingsmetoder.
- Få tips til en hjertesund livsstil fra Hjerteforeningens eksperter.
Få Hjertenyt i din indbakke
Gør som over 102.000 andre og tilmeld dig Hjertenyt.
Hjertet kalder på dig
1 ud af 5 dør af hjertesygdom. Derfor kalder hjertet på din støtte, så flere kan overleve. Din støtte sikrer midler til hjerteforskning og nye behandlingsformer.