Madlede og efterfølgende nedsat appetit er et velkendt problem hos mange med alvorlig hjertesygdom, fx svært hjertesvigt, endocarditis eller ved større hjerteoperationer. Der kan være forskellige årsager til, at du ikke har lyst til at spise.
Årsager til madlede
Madleden og den nedsatte appetit kan skyldes forskellige ting, dels selve sygdommen men også forskellige behandlinger, medicin eller træthed og bekymringer.
Sygdommen
Sygdommen kan i sig selv nedsætte din appetit. Hvis du fx ophober meget væske kan det medføre nedsat appetit, madlede, kvalme og tidlig mæthedsfølelse. Appetitten kan påvirkes så meget, at du har svært ved at få spist de kalorier, kroppen har brug for under et sygdomsforløb. Det kan medføre et vægttab. Vægttab kan også opstå, selvom appetitten er normal og du spiser nogenlunde som du plejer, fordi kroppen har brug for ekstra mange kalorier når du er syg og i et behandlingsforløb.
Medicin
Flere former for medicin, kan give fornemmelse af tørhed i munden eller nedsat produktion af spyt. En tør mund kan bl.a. gøre det svært at tygge maden, give en dårlig smag i munden, nedsætte eller ændre smagssansen m.m.
Gode råd
Vær opmærksom på god mundhygiejne. Hold din mund ren og gå til tandlæge, hvis du får problemer med at tygge.
Smertestillende medicin, som for eksempel morfin, kan give forstoppelse, som kan medføre kvalme og nedsat appetit.
Gode råd
- Sørg for at få behandlet en forstoppelse. Lægen kan ordinere afføringsmidler, hvis det er nødvendigt.
- Hvis kvalmen er vedvarende og meget generende, kan lægen ordinere kvalmestillende medicin, som enten kan tages fast eller bruges ved behov.
- Tal med din læge, om det er relevant at få ændret i din medicin, måske kan det hjælpe at tage medicinen på en anden måde.
Træthed og bekymringer
kan opstå på baggrund af sygdommen, behandlingen og alle de ovenstående gener. Trætheden fører ofte til, at man sover meget i løbet af dagen, og derfor meget let kommer til at springe måltider over.
Bekymringerne over sygdommen, den ændrede hverdag, hvor du måske ikke kan så meget som tidligere, kan let komme til at fylde meget. Det kan hos nogen medføre en øget træthed, som kan påvirke appetitten og madleden.
Hvordan kan madlede afhjælpes?
Her får du gode råd til hvad du selv kan gøre for at afhjælpe madlede:
- Afprøv om der er sure eller søde madvarer eller drikke, der kan lindre din madlede og evt. kvalme. Nogle oplever, at det lindrer kvalmen at spise mandler, syrlige bolsjer, mintpastiller eller drikke danskvand.
- En tom mavesæk forværrer kvalmen, det kan være gavnligt med 6-8 små og lette måltider fordelt over dagen.
- Fede måltider ligger længere tid i mavesækken og kan hos nogen forværre kvalmen. Vælg små og lette måltider, som også er med til, at holde maven i gang.
- Du kan også overveje madens konsistens. Det kan være en fordel at vælge mad, der let kan synkes, uden at det kræver for meget spyt eller skal tygges for meget, som fx supper, grød, grøntsager og kartofler som mos tilsat rapsolie, yoghurt, brød uden skorpe med fx smøreost/humus, farsretter, gratinerede retter gerne serveret med sovs.
- Flydende kalorier er også lettere at synke. Drik gerne fx mælk, juice, smoothie, koldskål og protein- og energidrikke (både hjemmelavet eller købt).
- Ophold dig i løst tøj, der ikke strammer.
- Prøv at forkorte madoplevelsen ved at få hjælp til madlavningen, så du ikke skal stå i duften for lang tid ad gangen. Luft godt ud under og efter madlavning og undgå stærkt krydret mad.
- Prøv at distrahere dig selv under spisningen fx med tv.
- Det er vigtigt, at prioritere at få spist, sæt en alarm, så du husker, at få spist før og efter du sover.
- Det er vigtigt, at lave nogle aktiviteter dagligt, fx en gåtur og frisk luft, der kan påvirke appetitten positivt, genoptag en hobby, lav en kaffeaftale med venner og familie eller noget helt andet.
Vægttab
Hvis du oplever et større vægttab, bør du kontakte din læge, som kan henvise til klinisk diætist. En klinisk diætist kan vejlede dig og dine pårørende i forhold til at sikre en god ernæring.