Her er svarene på de oftest mest stillede spørgsmål om genoplivning.

Hvor længe skal jeg fortsætte genoplivningen?

Du skal fortsætte med genoplivning, så længe personen ikke har normal vejrtrækning, er ukontaktbar eller indtil ambulancen når frem. Selvom personen ser meget dårlig ud, er der fortsat håb om genoplivning. Hvis muligt få hjælp af andre med genoplivningen.

 

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke har lyst til at give kunstigt åndedræt på en person med hjertestop?

Hvis det er dig meget imod at give kunstigt åndedræt, så gå direkte til hjertemassage. Det er vigtigere at give hjertemassage uden kunstigt åndedræt end helt at undlade at gøre noget. Den bedste er dog både at give kunstigt åndedræt og hjertemassage.

 

Kan det være skadeligt at give hjertemassage på en hjertepatient?

Du kan under ingen omstændigheder gøre mere skade end gavn, uanset hvilken hjertesygdom personen har. Ved et hjertestop er det altid bedre, at gøre noget end ikke at gøre noget.

 

Hvad kan der ske, hvis jeg giver forkert hjertemassage?

Der kan ske skader på ribben og indre organer, men risikoen må ikke hindre dig i at udøve den livsvigtige førstehjælp. Hvis personen genoplives, kan lægerne behandle eventuelle skader på ribben og organer.

 

Hvorfor skal man ikke tjekke puls, når man konstaterer et hjertestop?

At undersøge puls er svært og tidskrævende og er forbundet med stor usikkerhed. Du konstaterer om der er hjertestop ved at tjekke personen for bevidsthed og om personen trækker vejret normalt