Netop nu tester danske forskere, med støtte fra Hjerteforeningen, om en varmebehandling i nyrepulsårerne kan sænke blodtrykket
Nyrerne, de to 150 gram tunge bønneformede organer bagerst i bughulen, producerer ikke kun urin. De er også med til at styre vores blodtryk.
Populært sagt bestemmer nyrerne, hvor meget blod, der flyder i vores blodårer ved at regulere, hvor meget væske vores krop holder på. Samtidigt kan de sende signaler til blodkarrene om, at de skal trække sig sammen eller slappe af. Til sammen giver det magt over blodtrykket.
Denne magt forsøger forskere verden rundt netop nu at udnytte til en helt ny type behandling for forhøjet blodtryk: varmebehandling af de nerver i nyrepulsårernes vægge, der aktiverer nyrerne til at øge blodtrykket. Indgrebet foregår gennem et kateter, og håbet er, at det vil dæmpe nervernes aktivitet og sænke patientens blodtryk.
Supplement til medicin
I Danmark tester Anne Kaltoft, overlæge og ph.d. ved Aarhus Universitetshospitals hjerteafdeling og Hjerteforeningens lægelige næstformand, i samarbejde med kolleger fra flere hospitaler i Region Midtjylland, den ny type blodtryksbehandling i et forskningsprojekt støttet af Hjerteforeningen.
– Vi håber, at vi med denne behandling kan dæmpe en del af nerveaktiviteten i nyren, i princippet på samme måde som nogle blodtrykspræparater gør, men ved at påvirke nerverne direkte. Det vil være et væsentligt supplement til behandling af de patienter, der ikke kan få kontrolleret deres forhøjede blodtryk med den almindelige medicin, siger Anne Kaltoft.
Amerikansk studie skuffer
Det hidtil største lodtrækningsstudie, der har undersøgt, om behandlingen virker, er netop offentliggjort ved en stor amerikansk hjertekongres og i tidsskriftet New England Journal of Medicine. Anne Kaltoft er netop hjemvendt fra kongressen, hvor resultaterne blev præsenteret under stor opmærksomhed.
– Konklusionen i det studie var, at indgrebet er sikkert at udføre, men at det tilsyneladende ikke har større effekt end et snydeindgreb, hvor nerverne ikke blev overbrændt. Studiet har dog flere designmæssige problemer, som kan være medvirkende til det negative resultat. Blandt andet har forskerne primært målt patienternes blodtryk ved fremmøde i konsultation eller ambulatorium, hvilket er et mere usikkert mål, der typisk viser højere værdier for blodtrykket. Det kan være en af årsagerne til, at de amerikanske forskere ikke kunne finde en effekt, siger Anne Kaltoft.
Bedre svar forventes
Så der er stadig håb for, at metoden er virksom, mener både Anne Kaltoft og andre eksperter, der deltog ved kongressen. De forventer, at det danske forskningsprojekt kan besvare det spørgsmål, fordi det er bedre designet.
– Blandt andet måler vi i stedet døgnblodtrykket, som er et langt mere nøjagtigt mål for blodtrykket. Mange venter med spænding på resultaterne fra vores studie. Skulle vores undersøgelse også falde helt negativt ud, må vi nok konkludere, at indgrebet ikke har den forventede effekt, men personligt tror jeg ikke det sker. Spørgsmålet er nærmere, hvor stor effekten på blodtrykket er, og om det er en god mulig behandling for alle patienter eller kun for særlige patientgrupper, siger Anne Kaltoft.
Svaret forventer Anne Kaltoft og kolleger at have klar i starten af 2015.