Det vigtigste hormon, der styrer vores blodtryk, sender sine beskeder i hjertet ved hjælp af små, nyopdagede molekyler, viser Pia Jeppesens forskning, der kan bane vejen for bedre hjertemedicin
Pia Jeppesen har fundet frem til en håndfuld nyopdagede molekyler, der kan bære ansvaret for forhøjet blodtryks skadelige effekter på hjertet. Hvis vi kan udvikle ny medicin, der fjerner de molekyler, håber hun på, at det vil forbedre hjertets evne til at modstå forhøjet blodtryk. Der er mange års arbejde, men også håb, forude.
Forhøjet blodtryk presser dit hjerte. Hjertet skal modsvare det høje tryk ved at pumpe hårdere så blodet kan komme ud. Tilmed belastes hjertet af hormoner, der også er forhøjet, når blodtrykket er det. Det er en farlig cocktail for hjertet, der med tiden bukker under for presset.
For at gøre det muligt at udvikle ny medicin, der kan skåne hjertet ved forhøjet blodtryk, har Pia Jeppesen studeret, hvordan angiotensin, der er vores vigtigste hormon i reguleringen af blodtrykket, sender besked til hjertet om at arbejde mere.
Fandt angiotensins hjælpemolekyler i celler, dyr og mennesker
Angiotensin, der ofte er forhøjet hos patienter med forhøjet blodtryk, sender besked om at øge blodtrykket gennem små, nyopdagede hjælpemolekyler, der findes inde i hjertets og blodkarrenes celler. Hjælpemolekylerne hedder mikroRNA. Og det er dem, Pia Jeppesen har forsket i under sit nyligt afsluttede ph.d.-projekt støttet af Hjerteforeningen.
– MikroRNA er små molekyler (der findes ca. 1.000 forskellige), der afgør, om et gen oversættes til protein. Om vores cellers opskrifter oversættes til produkt. Jeg har nu vist, at angiotensin sætter gang i nogle udvalgte mikroRNA. Det har jeg vist i flere slags celler i petriskåle, i rotter behandlet med angiotensin, og ikke mindst hos patienter, der får blodtryksmedicin, der netop mindsker angiotensins effekter, siger Pia Jeppesen.
At de samme udvalgte mikroRNA er påvirket i så mange forskellige systemer er tegn på, at lige præcis de mikroRNA’er, Pia Jeppesen har identificeret, er vigtige for blodtryksreguleringen.
– Men vi kender stadig ikke funktionen af dem. Det er det næste skridt, siger Pia Jeppesen.
Fremtidens medicin går efter mikroRNA
Forskerne fik først øje på mikroRNA for få år siden, men de små hjælpemolekyler har allerede vist sig at være særligt interessante i jagten på bedre medicin til hjertekarsygdomme.
– Patienter som er hjertekarsyge har en anderledes sammensætning af mikroRNA i hjertet og blodkarrene end hjerteraske. Så vi tror, at vi vil kunne forbedre deres helbred ved at ændre sammensætningen af deres hjertecellers mikroRNA. Hvis et mikroRNA har en skadelig effekt, kan vi putte noget kemi ind, der fjerner det mikroRNA, der laver ballade, siger Pia Jeppesen.
Pia Jeppesen håber, at hendes fund vil hjælpe med udviklingen af ny hjertemedicin. For selvom mikroRNA er et spritnyt forskningsfelt, har bl.a. danske biotekvirksomheder allerede fundet frem til, hvordan vi kan lave medicin, der fjerner de små molekyler, man gerne vil af med. Og det åbner op for nye behandlingsmetoder.
– MikroRNA er helt nyt inden for medicinsk behandling. Der er lavet studier af fx leverbetændelse, hvor mikroRNA baseret medicin har vist sig at have en god effekt. Men studierne er kun lavet på mus og aber, så der er noget vej endnu. Vi skal bl.a. sikre os, at sikkerheden er i orden, at vi kan få medicinen leveret til de rette celler, og at mulige bivirkninger er afdækket, siger Pia Jeppesen.