En ud af fire patienter, der indlægges med hvad der ligner en blodprop i hjertet, har skader på hjertet af en helt anden grund, viser ny dansk forskning. Skaderne er dobbelt så dødelige, som almindelige blodpropper i hjertet
Patienter med akut opstået iltmangel i hjertet, der ikke er en følge af en blodprop hjertets kranspulsårer, ender alligevel med at blive behandlet for netop dét. Eller at blive indlagt på en forkert afdeling uden at få den rette diagnose. Der er ingen hverken danske eller internationale retningslinjer for behandlingen af den særlige type hjerteskade, da udbredelsen, og hvordan det går patienterne, hidtil har været ukendt.
Ny dansk forskning, støttet af Hjerteforeningen, dokumenterer for første gang, hvor stort problemet er. En fjerdedel (26 %) af alle patienter med en diagnose for blodprop i hjertet, har ikke en blodprop i hjertet i traditionel forstand, men er i virkeligheden ramt af den særlige type hjerteskade.
Dobbelt så dødelig
Skader på hjertet, der skyldes iltmangel forårsaget af en blodprop i hjertets kranspulsårer, kaldes type 1 myokardieinfarkt, mens de skader på hjertet, der skyldes andre årsager og som den ny forskning har undersøgt udbredelsen af, kaldes type 2 myokardieinfarkt. De andre årsager kan bl.a. være blodmangel, rytmeforstyrrelser og dårlig vejrtrækning.
De ramte har dobbelt så stor risiko for at dø det første år efter diagnosen, som patienter med en almindelig blodprop i hjertet, viser den ny undersøgelse, og som det er nu, ved lægerne ikke, hvordan de bedst muligt håndterer den overraskende store gruppe patienter, så patienterne behandles efter individuelt skøn.
– Det europæiske kardiologiske selskab definerede de forskellige typer myokardieinfarkter i 2007, men type 2 er relativt løst beskrevet, og vi vidste ikke tidligere, hvor mange patienter med type 2, der er, og hvordan det går dem.
Det fortæller læge og ph.d.-studerende Lotte Saaby, der har gennemført undersøgelsen af type 2 myokardieinfarkter på Odense Universitetshospital med støtte fra Hjerteforeningen. Hun har netop præsenteret sine resultater på dette års europæiske hjertekongres, og håber, at de kan være med til at bane vejen for en mere målrettet behandlingsstrategi.
Hjerteforeningen efterlyser retningslinjer
Langt de fleste patienter med type 1 infarkt (88 %) har syge kranspulsårer, mens det kun gælder for halvdelen (55 %) af dem med type 2 infarkt. Til gengæld er type 2 patienterne ofte ældre og i langt højere grad multisyge og lider af sygdomme som hjertesvigt, nyresvigt, KOL og rytmeforstyrrelser. Næsten halvdelen af de ramte patienter er, ifølge den ny undersøgelse, indlagt på andre afdelinger end hjerteafdelingen.
Det er altså en blandet, udsat og overraskende stor gruppe af patienter. Derfor håber Hjerteforeningens formand, overlæge dr.med. Henrik Steen Hansen, også, at de nye resultater vil anspore de kardiologiske selskaber til at få lavet en behandlingsvejledning og dermed sikre en bedre behandling.
– Der er et helt klart behov for retningslinjer for diagnosticering og behandling af type 2 infarkter. De skal sikre, at patienterne bliver set af en hjertelæge og vurderet for yderligere behandling, siger Henrik Steen Hansen.
Men måske viser behandlingsmulighederne sig i sidste ende at være ganske ringe, vurderer Lotte Saaby, fordi patienterne netop fejler mange underliggende – og ofte hver for sig alvorlige sygdomme – som behandlingen skal rettes imod.
– Vi ved endnu ikke, om patienter med type 2 myokardieinfarkt har gavn af den samme behandling, som virker godt på patienter med type 1 myokardieinfarkt, fx. blodfortyndende medicin eller ballonbehandling, eller om det er helt andre tiltag, der er påkrævet. Men man kan ikke lave en behandlingsvejledning for en sygdom, hvis man ikke kender omfanget af den, siger Lotte Saaby.
Læs også: